Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 25. juli 2017

Tid til en øl - Schwerin / Paulaner Zwickl


25. Juli 2017


På vej mod syd stoppede vi ved det flotte slot i Schwerin. Christian d.X’s hustru – Dronning Alexandrine – tilbragte en stor del af sin barndom på slottet. Det ligger på en lille ø, og rundt om er der en stor, smuk park. Det kan også anbefales at se slottets sale.


Vi brugte lang tid på at se slottet og ville derefter have en hurtigt måltid mad i en lille cafe i slotsparken. Vi bestilte pasta, men det tog over en time før maden kom, så det kan ikke anbefales. Til gengæld var vores drikkevarer så gratis. Jeg valgte en traditionel weissbier fra Erdinger.


Vi kom altså sent videre, men nåede dog frem til vores hotel i Nienburg i Sachsen- Anhalt. Her var minigolf, en sø til at bade i og man kunne også få massage. Og så var der også en ”Biergarten”


Efter maden satte vi os der og de havde heldigvis Erdinger absolut bedste øl ”Pikantus” på kortet. Det blev den jeg valgte til måltiderne de kommende dage.


”Pikantus” er en dejlig mørk hvedebock på 7,3%. Erdinger er altid noget afdæmpede i deres fremtoning, og det er da også gældende her, men det er en behagelig øl med smag af nelliker blandet med brød og karamel.


På værelset åbnede jeg en ”Zwickl” fra Paulaner. Jeg kan normalt godt lide Paulaners øl, men denne lyse kellerbier, tog det lidt tid at vænne sig til. de tyske bryggerier vil også gerne tilfredsstille den nye trend med ekstra humle i øl, og her er tilsat ekstra meget Hersbruckerhumle – i hvert fald i forhold til tysk tradition. Det er forståeligt, selvom jeg synes det er en uskik. Jeg kan godt lide at de nationale traditioner holdes i hævd, men der er heldigvis mange andre tyske øl, jeg så kan vælge. Det er ikke nogen dårlig øl, og da overraskelsen med bitterheden lige havde lagt sig, blev det alligevel et godt bekendtskab


Karakter 3+





Ingen kommentarer:

Send en kommentar