Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 3. december 2018

Nørrebro Bryghus Düsseldorfer Weihnacht


3 December 2018


Siden Kissmeyer forlod Nørrebro Bryghus, er det som om, de er faldet lidt af på den. Måske er det bare fordi, vi ikke så ofte ser nye øl fra bryggeriet her i Nordjylland – måske satser de mest på gamle, sikre succeser fra gammel tid. Men nu er der dukket en ny juleøl op på hylderne.
Og det er en øltype, vi ikke er forvænt med her i Danmark.

Den tyske ’altbier’ er en overgæret øl, der stammer fra Düsseldorf. Den er mørk med en maltet karakter og passer derfor godt til julen. Når den ikke er så udbredt, er det måske fordi, det er en afdæmpet øl, hvor det kan være svært at lave knald-bang effekter uden at ødelægge karakteren.

I denne ’Düsseldorfer Weihnacht’ har Nørrebro Bryghus forsøgt netop at julefortolke denne øltype ved at tilsætte appelsin og kardemomme ( hvilket jo overhovedet ikke er i overensstemmelse med Das Reinheitsgebot, men vi er jo heller ikke i Tyskland ).

Det er en smuk ravfarvet øl med groft, lyst skum. Duft af malt og kardemomme. God fylde med en lidt kraftig karbonering. Smagen af kardemomme er lidt for dominerende. Det er altid vanskeligt at tilsætte disse julekrydderier i passende mængde. Det skal gerne være tydeligt, men ikke virke trættende i længden. Appelsinen mærker jeg ikke meget til. Ikke megen bitterhed.

Som nævnt – det er en svær øl at ændre på, men lidt julestemning har dog sneget sig ind

Karakter 3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar