Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 5. december 2018

Tid til en øl - Berentsens Jule Avec




5. December 2018


Kaffe med avec betyder gerne, at man får et lille glas til kaffen – ofte cognac eller likør, men det norske bryggeri Berentsens har lavet en god stærk øl, der kan indtage pladsen i stedet.

Berentsens Brygghus ligger i Egersund og blev stiftet i 1895 af kaptajn Wilhelm Berentsen. Indtil 2007 hed det Egersund Mineralvandsfabrik AS, men tog så navneforandring, da nordmændene begyndte at få øjnene op for godt øl.

De laver flere juleøl i år – fra en Mørk Lager på 4,8% til en Eisbock på 19,0%.

’Jule Avec’ er på 9,0% og er en mørk Dobbelbock med masser af sødme. Man fornemmer en let antydning af spiritus – det bliver lidt som ’blomme i madeira’, hvilket er godt for mine smagsløg.
God lang eftersmag med uden nogen nævneværdig bitterhed. God dessertøl eller netop som avec til kaffen. Jeg nød den nu til min kones lækre citronkage, hvilket heller ikke var ringe.

Karakter 4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar