Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 13. december 2018

Tid til en øl - Thisted Christmas Bock


13. December 2018


I gamle dage gemte man det gode øl til højtiderne. Hverdagsøllet var lettere, måske ligefremt tyndt, men til påske og jul hentede man det stærke øl op fra kælderen. Det kunne såmænd godt være en bock – det tyske specialitet fra byen Einbeck.

Thisted Bryghus har lavet en bock til jul, og kaldt den det lettere forvirrede navn ’Christmas Bock, da det jo ikke er en engelsk øltype. Etiketten udstråler vintage og nostalgi. Her er de obligatoriske bukke og gulnede billeder af legetøj, samt små sentenser, man kan lede lidt efter – ”It’s beginning to look a lot like Christmas” – ”We wish you a very merry Christmas” – ”A handcrafted Christmas Bock brewed to bring joy and memorable moments”. Og som en del a ornamentikken står der ” You deserve”.

Og hvad er det så vi fortjener.
Det er en uklar, rødlig bock på 7,0%, Kraftigt lyst skum. Duft af malt, måske med et lille strejf appelsin, men det er ikke en øl, der er stoppet med julerier. Den har en god fylde, den smager godt – malten dominerer. Den passer godt til julefrokostbordet eller et hvilket som helst frokostbord for den sags skyld. En højtidsøl efter god gammel tradition

Karakter 4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar