Tid til en øl - Pilsner 2

21. Juli 2009

Den undergærede øl er opfundet i Tyskland, hvor man i Bayern forsøgte at brygge under kølige forhold i bjergene, for bedre at kunne styre processen. Så opdagede man, at gærresterne undertiden sank til bunds i stedet for at stige op. De kølige omgivelser lagde en dæmper på esterproduktionen, hvorved man fik en renere smag. Til gengæld skulle øllet lagres længere for at blive nogle uønskede smagsindtryk kvit. Derfor kaldes undergæret øl også for lagerøl.

Oprindeligt var de første undergærede øl mørke, men i 1841 bryggede Anton Dreher wienerøllen, der var den første lyse lagerøl. Året efter kom pilsneren så på markedet og den fik efterhånden stor succes, så de tyske bryggerier var nødt til at følge med trenden.

Den oprindelige böhmiske pilsner er brygget på blødt vand, hvilket afrunder bitterheden en del. Men vandet er anderledes i f.eks Nordtyskland og det giver et andet udtryk til øllet.

Den nordtyske pilsnerudgave er brygget på hårdt vand, hvilket giver en skarpere og mere aggressiv øl. Bitterheden er mere udpræget. I tyske øl bruges ofte tysk humle – Hallertau eller Tettnanger. Og disse typer virker mindre aromatiske end Saaz-humlen, så  - for mig – virker disse renere og lettere.

Kvaliteten er næsten altid høj. Tysk øl virker som godt håndværk, men samtidig er øllene en smule ensartede. De tyske forbrugere er meget lokalpatriotiske, hvilket er grunden til at der er en masse mindre bryggerier i Tyskland. Her er ikke tale om nye mikrobryggerier, men derimod om gamle hæderkronede egnsbryggerier. Jeg kender bedst området omkring Harzen, hvor jeg var sidste sommer, og her er pilsnerøllet frisk og smagfuldt med en god bitterhed. ”Beck’s” fra Bremen i Nordtyskland virker endnu mere skarp og bitter og er en rigtig god tørstslukker.

I Sydtyskland tog udviklingen en anden retning, hvor maltindhøldet blev mere prioriteret, hvilket gav en rundere og lidt sødere øl. Typen kaldes for ”Münchener Helles”, men jeg regner den med under pilsner. Det er ikke en øltype jeg har stiftet meget bekendtskab med. Jeg kender bedst den frankiske udgave som går under navnet ”Kellerbier”. Det er en ufiltreret udgave af f.eks en pilsner.

Beck’s – Pilsner ( 5,0% ) – Skarp og aggressiv – Karakter 4

Braunstein – Pilsner (5,3%) – Meget frisk med masser af kulsyre – Karakter 4

Einbeck – Pilsener ( 4,6% ) – Fin balanceret pilsner – Karakter 4

Jacobsen – Pilsner Ekstra ( 4,7 % ) – Nordisk udgave tilsat havtorn – Karakter 4

Skagen Bryghus – Drachmann ( 5,0% ) – Vinder af håndbryg 2004 – Karakter 4

Einbeck – Brauherrn ( 4,9% ) – Livlig men ikke så fyldig – Karakter 3+

Fanø Bryghus – Pilsner ( 4,6% ) – Ufiltreret – Karakter 3+

Hasseröder – Pils ( 4,6% ) – God tysk standardpilsner – Karakter 3+

Krombacher – Pilsner ( 4,8% ) – Meget lys nordtysk pilsner – Karakter 3+

Radeberger – Pilsner ( 4,6% ) – Skarp nordtysk pilsner – Karakter 3+

Brooklyn – Pilsner ( 4,9% ) – Livlig med fin bitterhed  - Karakter 3

Hofbrau – Original ( 5,1% ) – Lidt sødlig sydtysk pilsner – Karakter 3

Svaneke Bryghus – Gammeldags Pilsner – ( 4,6% ) – Frisk med kort bitterhed – Karakter 3

Ølfabrikken/GB – Pilsner ( 4,8% ) – Udmærket smag – Karakter 3

Warsteiner – Pilsner( 4,6% ) – Sur og bitter – Karakter 1

Som man ser, betragter jeg den tyske pilsner som en god håndværksøl, der ikke skiller sig ud på en særlig måde. Der eksperimenteres ikke, men til gengæld er resultatet godt og solidt. Det er altid en fornøjelse at sidde på torvet eller en biergarten med en god tysk øl.