24. Januar 2014
Til
aften havde vi besøg at gode venner til en menu, der passede godt til en kur.
Først nogle ærteblinis med græsk yoghurt og røget laks ( umm ). Dertil en
Gambrinus fra Battin i Luxemborg. Så fik vi en DDV udgave at nytårstorsk med
grønsagsfad i stedet for kogte kartofler, rødbede salat og sennepssovs.
Selvfølgelig også æg og ekstra sennep. Torskerogn måtte vi tænke os til ( havde
glemt det ) og smørsovs er ”no go” med slankemad. Vi åbnede en ”Good Times” fra
Williams Bros og en ”Vitus” fra Weihenstephan. Disse øl vil jeg nok kommentere
på senere, men nu springer vi direkte til desserten, som bestod af appelsinstykker med græsk yoghurt, sirup og
valnødder.
Til
jul fik jeg de fire Imperial Stouts fra Midtfyns Bryghus. Det er bryg nr. 997
-1000, og den sidste ( bryg nr. 1000 ) er en udgave med valnød. Det måtte jo
passe som fod i hose til denne dessert.
Vi
hældte op og inden der var gået 2 sekunder bredte der sig store smil på vores
ansigter og udtryk som ”Åh” og ”Næh” fløj gennem luften. Det er godt øl.
Midtfyns
Bryghus lukker for deres produktion i Brobyværk og ville lige sige farvel med
fire specialbryg. På etiketten rettes en tak til Jacob Mikkelmann for
inspiration til spændende bryg gennem årene. Han er en af bryggerne hos
Midtfyns Bryghus.
Bryg
nr. 1000 er en ”Imperial Stout Valnød” på 10,5%. Den er tilsat massive mængder
honning, 600 valnøddeblade og en valnøddeeliksir, bestående af grønne valnødder
der har trukket i alkohol siden 2005. Fem forskellige malte og Saaz og Simcoe humle.
Det
er en sort øl med lysebrunt skum. Dejlig aroma af ristet malt, svage røgnoter
og en tydelig sødme fra honningen. Alkoholen fornemmes også, men ikke på en
sprittet måde. God, varmende, tyktflydende øl, der fylder godt. Det er en øl,
man smager længe på. Den er behagelig sød med en anderledes smag af mørk frugter,
der sikkert stammer fra valnød. Der er ikke tale om den støvede smag, jeg
tidligere har konstateret med valnødtilsætninger, men her er der jo også tale
om blade og friske valnødder. Humlen trænger sig ikke på, men balancerer bare
det hele til en samlende enhed.
Karakter
5+
Jeg
glæder mig allerede til de næste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar