”Hrymfaxe
den sorte puster og dukker og i Havet sig begraver.
Morgenens
Porte Delling oplukker,
og
Skinfaxe traver i straalende Lue paa Himlens Bue”
(
Adam Oehenschläger ).
Det
er storladne ord – det er Danmarks fortid, der kommer til live i Bryggeriet
Frejdahls nye øl. Bryggeriets logo er grisen Gyldenbørste, der var guden Frejs
dyr og den skinnede klart , så nat blev til dag. Den blev skabt ved troldom af
dværgene Brokk og Sindre, efter en af Lokes svinestreger.
Når
den nordiske mytologi fylder så meget i Frejdahls verden er det fordi
bryggeriet Vestfyen har lavet et samarbejde med Jim Lyngvild, og han er meget
optaget af vores gamle fortid. Han har selv bygget et vikingehus – Ravnsborg på
Fyn. Han har sammen med brygmester Christoph Behnke ( Willemoes-serien ) skabt
en ny serie økologiske øl under navnet Frejdahl.
Deres
øl er for tiden på introduktionstilbud i Bilka, så jeg købte et udvalg med hjem
og lægger ud med bryg nr. 1 – ”Guldtop”.
”Guldtop”
er en pilsner på 4,8%. De skriver selv på etiketten at ”mandarin og cascadehumle
giver en frisk og frugtig smag”, men mandarin fremgår ikke ellers af
ingredienslisten. Det er en gylden øl med et let slør, små bobler og luftigt, hvidt
skum på toppen. Skummet falder dog ret hurtigt sammen. Duft af hyldeblomst og orangefrugt,
så mandarinen er nok ikke helt gal. Den er forfriskende, men har en god fylde.
Mandarinen fornemmes, men når ikke at blive så sød, før humlen giver smagen en
skarpere drejning. Frugtig eftersmag med mild bitterhed. En lidt anderledes
pilsner, der gør sig godt.
Bryg nr. 1 lover godt for senere bryg. Eneste minus
er at den ikke har godt af at vente særlig længe. Jeg måtte lade noget af den
stå i ca 10 minutter, og så var gassen gået af ballonen, og den var noget mere
fad og slap at drikke – og duften var henad dåsepære. Men man jo også bare lade
være med at lade godt øl stå.
Karakter
4
Guldtop
er guden Heimdahls hest, der dukker op ved Balders ligfærd og trækker ham til
Hel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar