17. August 2015
I lørdags havde vi besøg af Humleland. Når jeg siger ”vi”, mener jeg Ølentusiasterne i Aalborg og når jeg siger ”Humleland” mener jeg Lene Richter og Michael Alhof fra bryggeriet i Risskov. I 2005 stoppede de med at ryge, og så gik de og blev lidt rastløse. Pengene fra rygningen blev lagt til side og pludselig var der til et lille bryggeri i køkkenet. En gryde blev til flere og tilsidst måtte de indse, at det var nødvendigt at bygge til. 20 m2 bryggers blev det til og et anlæg på 400 l.
Det
er stadig et hobbybryggeri, for de har begge fuldtidsjob ved siden af, men det
tager rigtig meget tid. Flaskerne bliver håndtappet og på samme måde med
etiketterne, og det er måske ikke den morsomste del at arbejdet. Men de var
mødt op med ni spændende øl og de var heller ikke nærige med det, så der var
også nok til at smage, da maden kom på bordet.
Den
første øl var lidt teksttung. Den hed ”Jeg Føler Mig” og etiketten er et lang
tekst, hvor en af deres iværksættervenner føler sig taknemmelig over at lave
lige præcis det hun gør.
Det
var en saison på 6,6% med fire forskellig kornsorter – byg, hvede, rug og
havre. Den er humlet med Citra og Hallertau Blanc, der er en ny variant af
Hallertau ( IBU 24 ). Humleland lægger ikke
skjul på ingredienser, og har den gode ide altid at oplyse om
bitterheden.
Det
er en sløret, gylden øl med store, dovne bobler. Frugtig duft af Citra på både
godt og ondt. Selvom Lene og Michael ikke er så interesserede i de syrlige
farmhouse saisons, har denne en skarp og let syrlig fremtoning, der virker
frisk. Frugt i smagen – ikke megen sødme og med en bitterhed i eftersmagen.
Karakter
3+
Derefter
fulgte en engelsk pale ale – måske lidt mørk i det. ”Villa, Vovse & Volvo”
er en let drikkelig ale på 5,2%. Klar kobberfarvet øl med luftigt skum. Humlet
med Villamette ( 28 IBU ) hvilket var inspiration til navnet. Aromaen er noget
neutral, men den har ellers en god maltprofil, der gør den lidt ”engelsk” tung
i karakteren. Let bitterhed i eftersmag.
Karakter
3
Det
kunne man måske også sige om den tredje øl – ”Maltpusheren”, som var en engelsk
strong ale på 7,5%. Her passer den maltede profil bedre med de andre indtryk.
Bitterheden er lidt højere ( 37 IBU ) hvilket balancerer malten bedre. Der er
brugt traditionel engelsk humle – east Kent, Bramley Cross og Northdown. Både
engelsk og fransk gær. Det er en rødlig, mørk øl med god maltaroma, god fylde
og en lækker blød fremtoning. En del frugt i smagen.
Karakter 3+
”Byens
Bitreste Mand” viser en noget bitter humlekogle, men den er nu ikke så slem
endda. Bitterheden er 40 IBU og det er en session IPA på 5,2%. Humlet med Vics
Secret og tørhumlet med Mosaic. Det er en mørk, orangegylden øl med en smule slør.
Frugtig humle i duften. Den er yderst let i munden – en rigtig
sommerforfrisker. God bitterhed i eftersmagen.
Karakter
3
Derefter
kom der dejligt smørebrød på bordet og
der var som nævnt øl nok til måltidet også, inden vi gik i gang med de
stærkere øl i anden halvleg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar