Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 16. september 2009

Tid til en øl - Victory Hopdevil

16. September 2009
I 1987 rejste 2 amerikanske mænd – Ron og Bill - rundt i Europa og var på besøg i de belgiske trappistklostre. Her smagte de øl, der var så langt fra deres sædvanlige Budweiser, som man kunne tænke sig og da de vendte hejm  blev de inspireret til at prøve nogle af de nye amerikanske mikrobryggerier. Deres begejstring for disse øl gjorde at de selv ville prøve kræfter med mikrobryggeribrancen og i 1996 etablerede de Victory i Downingtown, Pennsylvania.
De brygger nu et stort udvalgt af øl og ”Hopdevil” er en af det faste repetoire. Bill Covaleski - der er brygmester – er blevet uddannet i Tyskland, og de bruger ofte tysk malt og humle i deres øl. Men den amerikanske humle er også tit anvendt. Man bruger kun hele humleblomster.
”HopDevil” er en India Pale Ale på 6,7%. Der er brugt tysk malt og amerikansk humle, men det er ikke specificeret nærmere. Som navnet antyder, er der tale om en udpræget humlet øl. Der er en bitterhed på 60 IBU.
Det er en ravfarvet ale med kraftigt hvidt skum. Duften er kraftig og domineret at den skarpe humle. Øllet føles ret let i munden. Kulsyren er middel. En blomsterrig sødme indleder smagen, men den er kun kortvarig, så dukker humlen frem med lidt grapeagtig bitterhed. Denne bitterhed overtager og dominerer eftersmagen i en grad, der for mig er lidt for kraftig. Jeg kan godt lide, hvis balancen i eftersmagen er bedre. Denne øl virker mere bitter end andre, der egentlig har meget højere bitterhed, men hvor smagen af andre ingredienser også fylder og balancerer.
Karakter 4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar