Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 23. september 2009

Tid til en øl - Pilsner 4

23. September 2009
Den sidste gruppe af pilsnere er de ”oversøiske” pilsnere fra Asien og Sydamerika. Der er også nogle der kalder dem ”internationale”, for man kan også regne pilsnere fra USA med i denne gruppe.
Det er ofte meget lette øl, hvor humleindholdet er lavt ( 10 -15 IBU ) og hvor der er tilsat ris eller majs som råfrugt. Det giver denne lethed som er ønskværdig disse steder. I Sydamerika og Asien er der varmt og øl bruges først og fremmest som en tørstslukker i stedet for vand. Derfor skal øllet heller ikke fylde for meget eller smage af for meget. Min erfaring er da også at disse øl virker bedst i deres hjemland, eller hvis man har det rigtig varmt ( f.eks efter havearbejde.)
Mange af disse øl bliver solgt i Danmark som specialøl og er dyre i forhold til vores egne pilsnere. De er selvfølgelig også specialimporteret, men i deres hjemlande er der intet specielt ved dem og de er yderst billige.
Det er svært for mig at give disse øl høj karakter, da de ikke smager af ret meget. Heller ikke selvom det faktisk er meningen. Men her er et overblik over dem, jeg kender. ( fed skrift er omtalt på bloggen )
J – Sapporo – Premium Lager ( 4,7%) – God fylde og smag – Karakter 3
JAM – Desnoes & Geddes – Red Stripe ( 4,7% )  – Let med god smag – Karakter 3
THAI – Boon Rawd – Singha ( 5,9% ) – Frisk og god – Karakter 3
IN – Cobra – Cobra Lager ( 5,0% ) – Let og frisk sommerøl – Karakter 2+
MEX – Modelo – Corona Ekstra ( 4,6 % ) – Let med megen kulsyre – Karakter 2+
AU - Foster’s – Foster’s Lager ( 5,0% ) – Let uden bitterhed – Karakter 2
E – San Miguel  ( 5,4% ) – Let men frisk – Karakter 2
INDO – Asia Brewery – Tiger ( 4,9% ) – Standard – Karakter 2
J – Asahi – Super Dry ( 5,0% ) – Meget let og tør – Karakter 2
MEX – Montezuma – Sol ( 4,5% ) – Let og frisk men uden humle – Karakter 2
USA – Miller – Genuine Draft ( 4,8 % ) – Standard – Karakter 2
USA – Anheuser Busch – Budweiser ( 5,0% ) – Meget tynd uden eftersmag – Karakter 1+
G – Mythos ( 4,7% ) – Sur med våd halm – Karakter 1


Ingen kommentarer:

Send en kommentar