29. Marts 2015
Ølfesten i Salling havde flere stande end folk til at passe
dem, så Midtfyns Bryghus og Søgaards Bryghus blev klaret af samme mand. Det er
jo gode øl, men jeg kendte dem i forvejen og jeg gik ud for at undersøge butikken
mere.
Pludselig var der en ubemandet stand med øl fra ”Schneider”
og ”Ølsnedkeren”. Umiddelbart en speciel blanding.
Ølsnedkeren er en brewpub i København. Deres hjemmeside er
Facebook og jeg må erkende, at jeg ikke få læst mig gennem opdateringer, så
derfor er mit kendskab til folkene og deres øl noget begrænset. Umiddelbart
virker deres sprogbrug og profilering på, at det er nogle entusiastiske unge
mennesker, der godt kan lide at drikke og brygge øl.
Deres flaskeøl bliver distribueret af One Pint
Der stod et udvalg af 5 øl på bordet – pænt skænket op, men
der var altså ingen at snakke med.
”Jyske Dollars” – en vestkyst IPA på 6,0%. Humlet fint med Mosaic, Citra og Sorachi Ace.
Den var frisk med let eksotisk præg
Karakter 4
”Rustik” – en funky og frisk pale ale på 5,0%. Den funky,
syrlige note ramte ikke lige mig. Det var en snert af tandlæge over den.
Karakter 3
”Gensyn” – en vinterøl på 7,2%. En del af øllet lagres på
egefade – en del tørhumles. Så samles de igen i et muntert gensyn. Eftergæret
på flaske.
Karakter 3+
De to sidste øl var også lyse øl – ”Stillehavs Sæson” og ”Still
Entagled” som jeg ikke smagte. Det er en IIPA, og jeg syntes, det måske blev
lidt ensformigt med de lyst humlede øl. Så jeg snuppede i stedet en ”Aventinus”
og en ”Eisbock” fra Schneider. Det går man aldrig galt af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar