25. Marts 2015
Jeg har lagt mærke til, at det for tiden går lidt trægt med
at lægge indlæg ud på bloggen. Jeg får såmænd nok smagt nogle nye øl, men energien
hølder ikke til at skrive om dem. Måske er det en begyndende forårstræthed –
måske synes jeg, at jeg let kommet til at gentage mig selv. ”Gylden øl – duft af
grape – bitterhed i eftersmag”. Når alt kommer til alt er forskellen jo ikke så
stor inden for samme kategori, og det er sjældent efterhånden at en øl
fuldstændig skiller sig ud.
Men som nævnt har jeg da smagt et par øl siden sidst. Jeg har
afholdt en smagning med 8 øl, hvoraf de syv var velkendte for mig. Den sidste
var ”Astoria Black” fra Coisbo, men den skriver jeg om senere, når jeg får
samlet mig en tema med Coisbo-øl.
Thisted Bryghus har jo altid haft en stort udvalg af
forskellige øl, men der har ikke være så stor fokus på øl med amerikansk
inspiration. Det er der kommet nu. Antoni Madsen har udsendt en serie på tre øl
– inspireret at amerikanske udgaver.
”Monterey” er en Steam Beer – en øltype, der er opfundet i
USA. Da de tyske bryggere i midten af 1800tallet nåede frem til Californien,
opdagede de at deres undergær havde visse problemer i varmen. Det afholdt dem
dog ikke fra at brygge. De gærede deres øl om natten i store fladbundende kar,
så overfladen kunne køles mest muligt. Kiggede man ind i sådant et gærrum.
kunne man se damp, der steg op fra
gærkarene. Det er i hvert fald en af forklaringerne på navnet. ( se tidligere
indlæg ).
Bryggeriet Anchor blev grundlagt i 1849, og de har holdt
denne øltype i hævd indtil 1965 hvor bryggeriet måtte lukke. Unge Fritz Maytag
kunne se at hans favoritøl ville forsvinde, og opkøbte derfor bryggeriet ( at
han far var mangemillionær, gjorde det lidt lettere ). Derfor er ”American
Steam Beer” heldigvis stadig en del af ølsortimentet.
Antoni Madsen har tidligere brygget steam beer, da han var
ansat på Nibe Bryghus. Der bryggede han en øl til Nordkraft og den fik samme
navn. Det var en øl, jeg var meget glad for. Den havde en dejlig lethed og –
synes jeg – et frisk pust af bær.
Så jeg havde glædet mig til denne nye ”Monterey”, men den er
mere lige ud af landevejen. Den er mørk, rødlig med beige skum. Den har en
relativ neutral duft. Smagen er udmærket med lidt mørk malt og toast, men det
er især humlen der trænger igennem. Udmærket humlebitterhed – jeg havde bare
ønsket den ikke var der. Der er brugt Northern Brewer og Hersbrucker.
Humlebitterheden får øllet til at minde om en traditionel pale ale - og jeg havde nok forventet noget finere,
lettere og mere raffineret. ( alk 5,8% )
Karakter 3+
Derudover har Thisted sendt to andre nye øl på markedet. ”India
Pale Ale” er muligvis et genoptryk af ”Nr. 3 IPA”, der var på markedet
tidligere. Jegkan ikke rigtig finde nogle oplysninger derom, og da vi havde
smagning med Thisted Bryghus i sin tid, var det ”Nr. 3 Ale” vi smagte. Vis det er
samme opskrift, er der brugt Centennial og Simcoe humle - med en bitterhed på
40 IBU. Og det passer såmænd udmærket.
Det er en smuk gylden øl med tyndt skumlag, bestående af
store bobler. Duft af humle – grape og fyr. Frisk og skarp og det er amerikansk
humle der dominerer. Kraftig bitterhed i eftersmag.
Karakter 3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar