10. Maj 2015
Det
har været en god uge på ølfronten. Sidste lørdag afholdt jeg en ølsmagning for
mændende på vejen. Vi fik 10 spændende øl, hvoraf der var en enkelt jeg ikke
selv tidligere havde smagt – ”Black IPA” fra Beerblioteket i Göteborg.
I
fredags havde jeg så vennerne på besøg. De fleste af dem har været med fra
begyndelsen, så der kan vi godt komme med 10 mere udfordrende og ekstreme øl.
Lørdag
afholdt jeg sammen med Ølmanden fra Svenstrup – Tom Christensen – en Nordisk
Smagning hos Danske Ølentusiaster. Her nåede vi gennem 10 gode øl fra Island,
Norge og Sverige.
Og
så sluttede jeg dagen af med at lykønske Peter fra TMOH med hans 5 års
jubilæum. Det foregik på Basement Beer Bar, som havde 2 sjældne og massive øl
fra Mikkeller på hanen.
Men
lad os starten med begyndelsen – ”Golden Gate Gose” fra Almanac Brewing Co. i
San Fransisco. I 2010 grundlagde Jesse Friedman og Damian Fagan deres ”Farm to
Barrel” bryggeri. De prøver at brygge med lokale råvarer og indgår hver høst en
aftale med en ny leverandør af frugt til deres bryg. De brygger også traditionelle
øltyper, men deres ”Farm to Barrel”-koncept tilsættes altid frugt fra små
lokale leverandører.
For
nylig smagte jeg for første gang en gose fra det amerikanske bryggeri
Westbrook, og det lader til at øltypen er ved at blive populær i USA. Øltypen
stammer fra Goslar / Leipzig, men vil man vide mere, så se tidligere indlæg.
Almanac
har også give genren et bud – ”Golden Gate Gose” på 5,0%. Den er brygget med
San Fransisco Bay Sea Salt, Lemon Verbena fra Eatwell Farm i Dixon og koriander
fra Dirty Girl Produce i Santa Crux. Gæren er deres egen saisongær der giver en
syrlig præg.
Det
er en meget lys øl, der fremstår uklar, da den er ufiltreret. Duften er syrlig
og frisk med lemon og citron. Den virker snerpende i munden, men smagen minder
lidt om en belgisk wit. Der er bare mere syrlighed. Det salte islæt dukker
først op til sidst i eftersmagen.
Jeg
kunne godt lide den, men de andre syntes, jeg forsøgte at ”tale den op”, men
det synes de altid jeg gør, når vi smager syrlige øl. Nå, men det er ikke en
øltype, som jeg fremover vil gå en stor bue udenom.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar