6. Juni 2018
Øl
nr. 2100 der bliver omtalt her på bloggen er en mørk, sød stour fra Enigma Brewing– ’Hades’.
Den
er på 10,0% og er brygget af 4 forskellige malte. Derefter er den lagret med vanílje-ekstrakt
og kokosstykker.. Det kunne godt lyde som en vammelsød blanding, men det er
godt doceret, så det fungerer faktisk fint.
Den er sort med et meget kraftigt,
brunt skumlag. duft af sød espressokaffe med et hint af vanilje.. Den har en
god fylde og smagen domineres af sød kaffe, mørk frugt og ristet malt. Kokos
lægger man slet ikke mærke til, og man skal også mærke godt efter for decideret
at finde vanilje. Men det er sikkert disse ingredienser, der medvirker til den
søde, lidt eksotiske smag.
Bitterheden
forsvinder helt i eftersmagen, selvom der reklameres med IBU 50.
Det
er en glimrende, behagelig øl til den runde side.
Karakter
4
Som
tidligere nævnt er etiketterne på Enigmas øl meget farvestrålende og de
omhandler ofte mytologiske emner. På denne etiket ser vi Dødsrigets hersker –
Hades – med et stort krus øl i den ene hånd. Han er måske ved at løbe tør for
øl, for færgemanden Charon sejler over floden Styx med adskillige tønder øl fra
Enigma. De fortabte sjæle må vente lidt på deres overfart. På bredden i
Dødsriget vogter den 3-hovede hund – Cerebus. Den skal måske endda bestikkes
med et enkelt fad eller tre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar