17. Juni 2018
’Matariki’
er maori-betegnelsen for stjernebilledet Plejaderne, og når det viser sig
første gang på nattehimlen indvarsler det nytår. I 2018 faldt denne dag d. 15.
juni, hvilket betyder, at jeg lige netop kom for sent med denne øl.
Fuller’s
har sammen med Manchester Marble Brewery begået en New Zealands Saison med
netop dette navn. Belgisk gær og New Zealandsk humle i skøn forening.
Manchester
Marble Brewery har eksisteret i hjertet af Manchester siden 1997. Bryggeriet lå
oprindeligt i baglokalet til ’The Marble Arch Inn’ – bag en glasvæg, så man
kunne følge med i processen. I 2009 flyttede man til anden location og brygger
nu 5000 hl om året. Der er ingen planer om at udvide dette i nærmeste fremtid.
Brygmesteren hedder James Kemp og de har 30 forskellige øl i deres sortiment,
foruden nogle spændende specialiteter. De har 3 pubs spredt ud over Manchester.
De
har sammen med Fuller’s lavet en saison på 5,8%. Den er brygget med hvede, havre og rug og ’en
kvartet af kiwi humle’, men det er ikke nærmere spcificeret. One Pint oplyser
at det er Nelson Sauvin – Moteuka – Wai Iti og Pacific Jade,
Det
er en lys, let sløret øl med kraftigt skum. Duften er syrlig – minder om kløver
og skovsyre, men afrundes af noter har skovbær, Den er frisk og lettere
snerpende i munden. Smagen har også et præg frisk, grøn skovbund med lettere
sødme. Ikke særlig begen bitterhed.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar