7. Juni 2013
I
dag har jeg haft prøver på næste uges koncertprogram, hvor elever skal spille
til sommerkoncert. 2 duetter – 2 stykker af Beatles for 2 klarinetter og guitar
og et sykker for guitarkvartet. Alle prøver gik godt, og så havde jeg fuldt
fart på for at komme til ekstra dansetræning. Vi har fået nye koreografier i
slowfox og tango, og i dag skulle sidste del af tangoen præsenteres. Det var en
spændende ( og vanskelig ) serie, men vi fik nogenlunde styr på. Vi prøver i
morgen tidlig om vi kan huske noget som helst.
Vi
havde aftalt med vores danseinstruktør, at vi skulle hygge os samme med lidt at
drikke og lidt at spise. Og han fortalte, at han havde fundet en helt speciel
øl, som jeg sikkert ikke havde smagt. Og jeg har smagt 1758 øl indtil videre.
Men
han havde ret. Op af tasken hentede han to ”Vintage Ale” fra Batemans. Han
havde købt dem i Skjold Burne, der ligger rundt om hjørnet fra danseskolen. Og
det var virkelig lidt af en overraskelse.
Bryggeriet
Batemans blev stiftet i 1874, hvor George Bateman og hans kone Suzanna solgte
deres farm og lejede et bryggeri i
Wainfleet. Ingen af dem havde nogen erfaring med at brygge, udover at Suzanna
lejlighedsvis bryggede lidt øl i køkkenet. De købte brygudstyr af Edwin Crowe,
og hans brygmester have ikke planer om pensionering, så han blev i mange år.
Ingen kan huske hans navn – han var blind og gik under navnet Mr. Maltshovel. I
1880’erne flyttede bryggeriet til større lokaler i Salem House.
Bryggeriet
blev overtaget af Harry Bateman, og i 1950 gik hans søn George også ind i
produktionen.
Han
bryggede i 1970’erne en Barley Wine, og han tog de sidste 10 kasser af sidste
produktion og gemte dem under gærtankene for at de skulle åbnes på sønnens –
Stuart – 21 års fødselsdag i 1981. Men man glemte alt om disse flasker, indtil
2007 hvor lederen af gærrummet sagde; ”Stuart, skal de flasker nogensinde åbnes
eller vil du bilde folk ind at du endnu ikke er 21 år.”Og så smagte de på det
31 år gamle bryg. Og sikke en smag.
Nu
laver bryggeriet en ”Vintage Ale” baseret på den gamle opskrift, men lagret på
egefade. Den nærværende øl har naturligvis ikke ligget i 31 år, da den er fra
2012, men ideen er af lave en serie af Vintage Ales fra hvert år, og så kan man
jo selv gemme dem. Det er en ”Limited Edition”, der sælges indtil lageret er tømt.
Hvor mange flasker der er tale om ved jeg ikke, men min var nr. 24372. Den
kommer i en flot æske, som vi også kender det fra Fuller’s. Det ser eksklusivt
ud.
Det
er en mørk ravfarvet, næsten mahogniefarvet øl på 7,5%. Et væld af små bobler
lige når der hældes op, men de fortager sig hurtigt. Dejligt cremet, lyst skum.
Der er en fin aroma af blomme og rosin, hvor egetræet og alkoholen også får sig
markeret. God fyldig krop. Smagen er vinøs. Det er ikke uden grund at stilen
kaldes barley WINE. Alkoholen er ikke overdrevent dominerende, men giver det
rette indtryk. Der er noter at søde frugter og lige i slutningen dukker et
strejf af vanilje op. Det er en kompleks smag, der ikke lige afslører alle
facetter. Humlebitterheden er ikke fremtrædende, som man kender det fra amerikanske
barley wines. En øl til at nyde en stille aften.
Karakter
5
Tak
til Simon – både for dans og øl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar