17. Juni 2014
Lørdag gæstede Christian Skovdal fra
Ølfabrikken/Beer Here/Bierwerk Aalborg og fortalte sine mange røverhistorier og
halve sandheder om øllets verden. Det var et samarbejde mellem Vinspecialisten
og Danske Ølentusiaster, og der var mødt mange interesserede op, der ikke var
medlemmer af foreningen, men som alligevel brænder for det gode øl. Christian
Skovdal havde 10 øl med – ikke nødvendigvis dem der stod på listen, og da slet
ikke i den rigtige rækkefølge, for han kan sine historier på fingrene og kan
lide at improvisere med, hvad han nu lige har lyst til at fortælle.
Så vi lagde ud med en dejlig IPA – ”Hopfic
IPA” på 6,5%. Så var vi i gang.
Christian tegner selv sine etiketter, og
der er altid sjov og ballade og ironisk distance til det hele. Det er en
fornøjelse at studere. Her er der nogle, der demonstrerer for ”Fri Humle” og en
sprøjte med humle bliver gjort klar til et skud. Ved bagsideteksten er der
allerede en, der har fået en beroligende indsprøjtning.
Det er en ”Rug IPA”, hvor der er brugt
Hersbrucker humle og en amerikansk sort, som jeg ikke hørte navnet på, fordi
jeg kom til at hoste. Den er flot orangegylden med fint hvidt skum. Dejlig frugtig
humlearoma. God fylde. Smagen indledes med lidt brødnoter, men de forsvinder
pænt hurtigt til fordel foren frugtig aromahumle, hvor drue, lemon og fyrrenåle gør sig gældende. Behagelig
bitterhed. Helt klart en IPA efter mit hoved.
Karakter 4+
Derefter fulgte så en ”pale ale”, hvilet
Christian indrømmede var en bagvendt rækkefølge, men det var han ligeglad med. Den
har jeg omtalt før, men det er snart slut med at nyde den under navnet ”Lupulus”,
for et andet bryggeri ( jeg tror det var fransk ) hævde at have eneret på
navnet og vil anlægge sag. Derfor kommer den nu på hylderne under navnet ”Glupulus”.
Hold kæft, hvor er den slags folk latterlige. De kommer altid til kort overfor
den danske humor.
Jeg har også omtalt den mørke ”SOD” tidligere.
Her fik vi atter historien om ”The Great London Beer Flood”, hvor der gik hul
på en lagertank med porter og 600000 l porter strømmede ned og væltede huse - og
8 mennesker omkom ( 7 druknede, den sidste døde af alkoholforgiftning ). Det
var The Horseshoe Brewery, der var offer for den katastrofe. Sidste gang
Christian fortalte den, var der kun 7 der omkom, så historien bliver bedre for
hver gang ( eller også har jeg citeret ham forkert sidste gang ).
En lille nuttet kat – med en blodig
motorsav kæmper sig vej gennem byg og humle. Der er ikke noget tuttenuttet over
den øl. Den er brygget med almindelig alegær og ikke den sædvanlige hvedegær.
Det er en bleg, let sløret øl på 4,6%. Frugtig duft med en anelse
kattetis-noter. Det får mig altid til at tænke på Citra eller Nelson Sauvin humle
– og ganske rigtig. Her er der brugt Citra. Det er kun humlen, der adskiller
den fra den tidligere ”White Cat”, hvor der blev brugt Nelson Sauvin. En
glimrende øl, selvom jeg personligt synes at Weissbier skal smage af Weissbier –
ellers kan man ligeså godt lave en pale ale.
Karakter 4
Men det skulle blive endnu blodigere
inden pausen. ”Executioner IPA” viser en skarpretter med en stor økse, der lige
har hugget hovedet af en mand. dDer er naturligvis en historien bag. Øllet er
brygget til den italienske ølbar ”Mastro Titta”. Den er opkaldt efter Roms
største og mest effektive bøddel og det er ”en morderlig god IPA”. Romerne er nu
om dage mere øltørstige end blodtørstige, og det fejres med denne øl.
Det er en orangefarvet øl på 7,0. Jeg
har hørt om denne øl, og blev måske lidt skuffet. Aromaen var svag og det
overordnede præg var let og mild. Bitterhed var næsten ikke til at få øje på.
Måske skyldes det, at målgruppen er italienere, der måske ikke er vant til så
meget humle - men med det navn og den etiket, kunne man godt forvente noget
farligere.
Karakter 3+
Fortsættes……..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar