“Angry Hops” kan da ikke portrætteres
bedre end en hoppende, snerrende kænguru med humlekogler som boksehandsker.
Efter spisepausen, hvor vi fik madder med pølse og postej, samt brieost – var vi
klar til endnu en omgang i ringen. Og selvom det var stærkere øl, blev vi ikke
slået ud at dem.
”Angry Hops” er en DIPA på 8,0%. Humlen
( Cascade, Centenneial, Columbus og East Kent Goldings ) var blevet tilsat
løbende under kogningen for at give en mere afbalanceret smag. Det fungerede.
Det er en flot orangerød, ufiltreret øl med en dejlig humlearoma, der ikke
virker påtrængende. Humlesmagen er mild og afrundet, med bitterheden er fremme
alligevel.
Karakter 4
Derefter vendte vi os mod Christian
Skovdals eventyr i det sydafrikanske. Bierwerk kaldte han bryggeriet der.
Øllene er brygget i Namibia, fordi den mikrobrygger, han havde aftale med i
Sydafrika, ikke helt havde forstået begrebet renlighed. Så øllet brygges hos en
brygger i Namibia.
Den første øl vi smagte var ”Rooibos
Saison”. En øl brygget med sydafrikansk rooibos te. ”Rooibos” betyder ”rød busk” på afrikaans, og
den er populær - også her i Europa for sine mange sunde kvaliteter. ( se
internettet ).
Det var en gul øl på 6,5%. Ufiltreret og
brygget på weissbiergær. Det kunne godt registreres i aromaen, der var præget
af tyggegummi og opløsningsmiddel. Smagen var overraskende. Syrlighed med en
speciel smag, som alle var enige om mindede om oliven. Christian Skovdal bedyrede,
at der ikke havde været oliven i nærheden under fremstillingen. Anderledes og
interessant.
Karakter 4
Den anden øl fra Afrika var en ”African
Stout” på 7,2%. Vi fik at vide at mange af de sorte afrikanere drikker stout,
mens de hvide drikker lyse øl. Det er jo meget sigende. Det er en sukkersød øl
med smag af mørke bær – måske enebær og lidt som engelsk solbærvingummi. Jeg
synes det umiddelbart virkede godt, selvom det måske kan bliver for meget i det
lange løb.
Karakter 4
Til sidst smagte vi den altid glimrende ”Jule
IPA samt ”Farligwine”. En super afslutning på en glimrende eftermiddag – og så
var den endda ikke helt slut.
Da det var ”bryggeriernes dag” havde
Søgaards Bryghus en gratis øl til deltagerne, så vi gik ned og nød en ”Madam” i
solen. Så fik vi en ekstra sludder og en dejlig golden ale.
Ved smagningen mødte jeg også Nikolaj
Madsen, der tidligere var barmanager på John Bull Pub, hvor han skaffede
spændende mikrobryg på kortet. Han har for nyligt hjulpet til ved åbningen af
Fermentoren i Århus. Men nu har han skaffet sig lokaler i Løkkegade for at åbne
en rigtig ølbar – Basement Beer Bar – allerede i august måned. 20 haner med
spændende øl fra hele verden.
Se, det var dagens gode nyhed!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar