3. Juni 2014
Da
jeg så at en at øllene til Kvickly’s ølvalg var en ”Weissbier”, var min første
tanke at den ikke havde nogen chance for at vinde min stemme. Der er allerede
traditionelle weissbier i sortimentet, og skal der en ny øl på hylderne må den
på en eller anden måde skille sig lidt ud fra mængden. Kvickly burde med
traditionel weissbier hellere satse på Weihenstephaner eller Maisel, der er
blandt de allerbedste. En dansk efterligning – hvor god den end måtte være –
vil få svært ved at få min stemme ( nu er det jo også for sent alligevel ).
Når
det så er sagt, så har Krenkerup faktisk tænkt i utraditionelle baner og humlet
deres øl med engelsk Fuggle i stedet for den tyske Hallertau. Og spørgsmålet er
naturligvis – kan det smages?
Det
er en smuk mørk hvedeøl. Farven er sløret orange med en brunligt skær i dybden.
Boblerne er af noget uens størrelse og øllet krones af let, hvidt skum.
Alkoholprocenten er 5,0%. Man mødes af en dejlig, traditionel duft af
kryddernellike. Øllet føles blødt, men bruser op i munden, så det ændrer
karakter til slut. Smagen er mere neutral. Her fornemmer man ikke de
traditionelle noter så tydeligt. Fugglehumlen er doseret, så det giver en kraftigere
bitterhed end hos de tyske forlæg, og man aner lidt citrussmag af bitre
appelsiner, som også må stamme fra den engelske humle.
Så
man har tænkt ny med mere bitterhed. Personligt har jeg jo aldrig være fortaler
for bitterhed i hvedeøl, men det kan andre måske værdsætte.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar