Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 18. juli 2014

Tid til en øl - Wabenbräu Dunkel


18. Juli 2014

Her til eftermiddag besøgte vi Middelaldermarkedet på Voergaard Slot. Her så vi flere musikgrupper, turneringer med dragedræbere, katapulter og grove lejesoldater. Der var mange boder med alskens ting – smykker, våben, tøj og spåkoner. Vi stoppede op ved gratis smagsprøver på 5 forskellige slags mjød. Jeg er normalt ikke så meget for honningsmag, men disse dråber var spændende og forfriskende, så vi købte fire flasker med hjem – Klassik, Linde, Skov og Ribs ( sidstnævnte med tilsat ribssaft ).

 
På markedet var der også forskellige gamle spiser – stegte sild, vandgrød, arme riddere og pandekager. Man kunne også forfriske sig med lidt at drikke. Det er da et slogan, der giver klar besked.
Jeg fandt et andet sted, hvor man kunne smage mjød, men her havde de også øl. Det viste sig at være en blanding af øl og mjød ( 80% øl / 20% mjød ). Den lyse var med hvedeøl, men jeg kunne bedst lide den mørke.


Wabenbräu ”Dunkel” er på 4,9%. ”Waben” betyder ”honning” og yderligere kan man læse sætningen: ”Das beste von Bier und Met” ( met = mjød ). Det er vanskeligt at finde noget om denne øl på nettet. ”Metwabe Willich” er en onlinebutik, der ligger i Willich, og som udelukkende handler med honningrelaterede varer. Og i etikettens nederste venstre hjørne finder vi deres signatur.

Det er en brunlig øl med orange skær – uklar med kraftigt, hvidt skum. Allerede i aromaen mærker man den søde duft af honning. Det er også det overordnede indtryk i smagen, og som nævnt er det ikke min største favorit. Drik helst øllet ret hurtigt, Hvis det står for længe udvikler det en mærkelig bitter smag, der intet har med humle at gøre.

Karakter3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar