4. August 2014
I 1909 udsendte Bavaria – St. Pauli –
Brauerei i Hamburg en øl ved navn ”Bavaria”. Bryggeriet lå mellem
Landungsbrücken og Reeperbahn. Øllet blev hurtigt den foretrukne øl i St. Pauli.
I 1998 var ejerne et bryggeri i Dortmund, og de havde planer om at lukke det.
Derfor blev rettighederne købt af byen Hamburg og det blev bryggeriet Holsten,
der fortsatte. Øllet skiftede navn til Astra og man lancerede sloganet; ”
Was-dagegen?”, der vel betyder noget i retning af: ”Gør det noget?” I 2003 blev
bryggeriet lukket og øllet produceret udenfor Hamburg. Holsten ejes nu af
Carlsberg.
Astra’s logo er et hjerte og et anker.
Hamburg har en af verdens største havne (Landungsbrücken ) og det berømte forlystelsescenter Reeperbahn.
De produceret lagerøl – vist mest i
pilsnergenren. Navnet ”Urtyp” taler vel for sig selv. Det er ”den originale” øl
på 4,9%. En pilsner med en lys gylden fremtoning, masser af hurtige bobler og
hvidt skum. Den har en duft af halm og kiks. Den føles livlig og frisk. Den har
en let sødlig indledning med lidt kunstig citrus og en pæn bitter afslutning. Absolut
ikke den bedste nordtyske pilsner. Jeg ved ikke om Carlsberg har lidt for meget
indflydelse her.
Karakter 3
Til sommeren laver de også en ”Astra Nackt”,
der betyder ”nøgen”. På etiketten ser vi også en bar mave med et navlehul (
desværre ikke på mit billede – beklager ). Sloganet er ændret til: ”Astra
Nackt, Der Sommerknaller”. Jeg ved ikke helt, hvad det betyder på tysk. Men man
opfordres til at gøre sig fri og helst nyde denne øl nøgen. På deres hjemmeside
www.astra-bier.de kan man se den nye
reklame, hvor en fuldstændig, splitterragende nøgen mand fortæller om den nye
mode med at gå nøgen rundt. I hans tøjbutik er der intet tøj, for man kan meget
bedre røre sig uden – man har større bevægelsesfrihed. Ofte er der et skilt
eller andet placeret på strategiske steder, men for at vise hvor stor
bevægelsesfrihed man har, udfører han også en række gymnastiske øvelser på
gulv. Her er der en temmelig grov pixelering på udvalgte kropsdele. Det er et
glimrende eksempel på, at tyskere har en eller anden form for humor.
Om sommeren skal det være lettere og friskere,
og det gøres med at nedtone det hele. Alkoholprocenten er næsten den samme – 4,7%,
men aromaen er næsten forsvundet. Man kan måske ane lidt humle. Den er
forfriskende – let og prikkende, men der er stort set ingen smag. Igen måske
lidt humle i eftersmagen. Ærgeligt at ”let” også tit betyder ”smagløs”.
Karakter 2+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar