Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 21. august 2014

Tid til en øl - Grauballe Natravnen


21. August 2014

Grauballe Bryghus er jo rykket i nyere lokaler i Silkeborg, hvor jeg besøgte dem omkring juletid og fik en håndfuld øl med hjem. En af de sidste fra dette besøg er ”Natravnen” – en Imperial Stout på 9,0%. Den er brygget af bygmalte, brygsukker, hvedemalte og humle. Den er ikke pasteuriseret eller filtreret.

Den er sort som natten med lysebrunt, groft skum. Man mødes af en dejlig, kraftig duft af mørke malte, kaffe, chokolade og alkohol. Den har en god fylde, og en intens mørk smag – først lidt sukkersødme med alkohol, så dukker chokolade op inden man ender med en god, markeret bitterhed i eftersmagen. En vellykket stout.

Karakter 4+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar