24. August 2014
Lørdag holdt Ølentusiasterne i Aalborg
den tredje sommersmagning i samarbejde med Vinspecialisten. Det var øl fra
Mikkeller, der var på programmet. Det skulle have været Thomas Schøn, der
skulle have ført os gennem de 10 øl, men i stedet blev det Mette Aaskov Lassen,
der fortalte om dem. Og det gjorde hun godt. Hun havde godt kendskab til øllene
( dog ikke de brygtekniske detaljer ), men kunne fortælle levende om typer og
også om Mikkeller Bar, hvor hun har arbejde i mange år. Vi fik lidt historie –
bla, at det var den ikoniske IPA fra Brøckhouse, der satte Mikkel Bjergsø i
gang. Det udløste minder omkring vores ende af bordet, hvor vi fik en god snak
om Brøckhouse’s fortræffeligheder.
Dagens første øl var en ”Vesterbro
Pilsner” på 5,6%. Den er – som mange af de andre øl – brygget på De Proef i
Belgien. Det er en øl, som ikke ved første tår minder meget om en pilsner. Den
amerikanske humle får den til at minder mere om det, vi kender fra Pale Ales,
men Mikkeller brygger jo sjældent indenfor rene typebetegnelser. Selvom den på
ingen måde kommer til at gå for pilsner i mit univers, må jeg sige at det var en
dejlig frisk øl. Gylden med en duft af citron, fersken og tydelig grapefrugt.
Også i smagen var det grape, der dominerede. Det mindede mig simpelthen og min
barndom, hvor det blev populært med en halv grapefrugt - med sukker på - til morgenmaden. Frisk og
sommerlig.
Karakter 4
Den næste øl var Mikkellers andet forsøg
på at lave en dåseøl. Jeg kender ikke baggrunden for navnet, men etiketten
passer da godt til navnet. Det er en IPA på 6,8%. Den er smukt gylden med lyst
skum. Skumudviklingen var ikke imponerende på nogen af øllene, men det kan jo
nemt skyldes glassene. jeg synes denne IPA virkede lidt tung i det. Der var
ikke den friskhed fra humlen der havde været i pilsneren, så selvom bitterheden
var kraftigere, virkede den mere mat og tung.
Karakter 3+
Mikkel Bjergsø har i mange år været
fascineret at den belgiske gærtype Brettanomyces. En vildgær streng, der har
været benyttet i den kendte Trappistøl fra Orval. Han har lavet flere øl, hvor
denne syrlige note har været fremtrædende. Jeg mener at første forsøg var øllen
”It’s Alive”, der var en hyldest til Orval. Nyeste skud på stammen er et forsøg
på at lave en klon af Orval, og den har fået navnet ”Årh Hvad”. Den er på 6,8%
og vildgæren er tydelig allerede i den syrlige aroma. Man fornemmer nok lidt
sukker, men ellers er det en ren syrlighed, der dominerer. Jeg synes ikke det
er lykkedes at skabe den samlede helhed der kendetegner originalen. Denne var
bare syrlig.
Karakter 2+
Vi var indstillet på lidt mere af samme
skuffe, da næste øl blev præsenteret. Alene navnet var nok – ”Spontanbeetroot”.
Min sidekammerat vidste at den var noget med rødbede, og det skal jeg da love
for. En fantastisk rød med en glød, jeg sjældent har set i øl – kun i hindbærsodavand
fra Landkær. Det var en øl i en lambik-serie, hvor forskellige frugter og
grønsager bliver tilsat. Her er det rødbedejuice, der giver farven og smagen.
Procenten er høj ( 7,7% ) for en spontangæret øl. Denne øl er også syrlig, men
med et afdæmpende strejf af sødme. Rødbeden dukker tydeligere frem i
eftersmagen, der naturligvis også holder sig i det syrlige.
Karakter 3+
”Monk’s Brew” er – så vidt jeg forstod –
en relancering af den gode, gamle ”Monk’s Elixir. Her sprang vi noget mere over
i min boldgade med en quadruple på 10,0%. Den har en fin aroma af nødder, mørk
frugt og sukker. Det mærker man også i smagen, hvor sukker, sveske og rosin
blandes godt sammen. Den bliver ikke tung i kroppen, men har en let prikkende
livlighed. Jeg synes dog, jeg husker den med mere fylde og større kompleksitet.
Karakter 4+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar