1. August 2014
Den
1. august 1836 bryggede munkene i Westmalle – efter sigende – deres første øl.
Klosteret havde eksisteret siden 1794, og det kan jo undre, hvad de havde
drukket indtil da, men det var i 1836
klosteret formelt blev udnævnt til Trappistkloster. De første abbed
Martinus Dom besluttede at man skulle brygge til eget forbrug. Man siger at den
første øl blev drukket 10. december 1836.
Det
første registrerede salg er fra 1861.
Klosteret
i Westmalle var det første trappistkloster i Belgien. Faktisk havde munkene
været på vej til Canada, men fandt et fristed i Flandern. Efter Belgiens
selvstændighed i 1831 begyndte munke fra Westmalle at oprette andre klostre i
landet, så det nu er 12 trappistklostre, hvoraf de seks brygger øl.
De
første bryggermunke var Bonaventura Hermans og Albericus Kemps og deres første
øl var alkoholsvag og meget sød. Den næste øl var en mørk, alkoholstærk øl på
7,0% - ”Dubbel”. Den nuværende opskrift stammer fra 1926.
Westmalle
”Dubbel” er brygget på pilsner- og karamelmalt. Hårdt vand fra undergrunden.
Der tilsættes brunt sukker under kogningen og humle fra Belgien ( ifølge Rolf Nielsen har klosteret Saaz, Tettnanger,
Hallertau og Spalter liggende ).
Det
er en mørk øl med temmelig mørkt skum. Man mødes af en mørk maltet duft, hvor
chokolade og mørk frugt blander med en lidt skarpere humlenote. Det er en god
og fyldig øl med en god krop. Smagen er præget af mørk frugt og malt med et
strejf af lakrids. Humlen er kun med for at skabe en fin balance. Dejlig øl
Karakter
5
I
dag er det også International Beer Day, så det er også godt at fejre med en god
øl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar