Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 25. december 2011

Øl i julen

Så er et par dejlige juledage overstået - med hygge og gæster og masser af gaver.Af ølrelaterede gaver fik jeg den nyredigerede udgave af Carsten Bertelsen "Ølrejsen". Den glæder jeg mig til at læse.
Juleaften nød jeg sammen med nogle af gæsterne et par juleøl. Først Jacobsens "Golden Naked Christmas Ale", da en af gæsterne ikke er så meget til mørkt øl, men det viste sig, at han også godt kunne lide den mørke "Santa's Little Helper 2011" fra Mikkeller.
Jeg spillede sammen med en fløjte til gudstjenensten her 1. juledag, og derefter holdt vi en lille julefrokost for vores gæster. Her fik vi en god juleøl fra Samuel Smith - "Winter Welcome".
Ellers er jeg begyndt at oploade gamle blogindlæg fra starten af skriverierne. Jeg redigerer ikke i dem - retter måske nogle stavefejl, men andre fejl lader jeg bliver stående, for det var det kendskab til øl, jeg havde dengang, der er interessant. Så kan nye læsere følge med fra starten, og gider man ikke det, kan man jo bare springe det over.
Det ser ud til at etiketterne fungerer. Jeg vil prøve at tagge dem med "land", "bryggeri" og "type". Så må vi se om det bliver en ordenligt kartotek.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar