3. September 2014
”Ein
kluger Mann macht nicht alle Fehler selbst. Er gibt auch anderen eine Chance”.
Sagt af Winston Churchill – som jo nok sagde det på engelsk. Men det er et
citat på en øl, jeg købte i Hamburg i sommer. - ”Bier für Dich”. Den kommer i
en specialindpakning med overskriften ”Männer”, og med undertitlen ”Das Bier mit
Bodschaft”. Det havde selvfølgeligt været bedre med ”Das Bier mit Gesmack”, men
det er næsten for letkøbt at komme med. Og den er faktisk bedre end jeg havde
forventet/frygtet.
Det
er Brauerei Hütt i Immenhausen – i nærheden af Kassel – der fremstiller den.
Det kræver lidt detektivarbejde at finde ud af. Det fremgår ikke tydeligt af
etiketten. Bryggeriet blev stiftet i 1752 af Johann Friedrich Pierson, og han
fik i 1755 en datter Dorothea. Hun blev født i ølstuen, der bar det fine navn ”Knallhütte”.
Dorothea er mest kendt for sin forbindelse med Brødrene Grimm, og for at have
inspireret til mange af deres eventyr, fordi hun kendte så mange folkeeventyr,
som de så forfinede. Man kan godt forestille sig, at fantasien blev sluppet løs
efter et par Mass i ”Knallhütte”. Brauerei Hütt producerer en række
traditionelle tyske øltyper – både lagerøl og weissbier. Og så brygger de også
på bestilling fra firmaet og butikker. ”Bier für Dich” er således brygget til ”Geschenk
für Dich”
”Bier
für Dich” er en smuk gylden pilsnerøl på 5,2%. Masser af livlige bobler og
kridhvidt skum. Der er en duft af korn, æble og en anelse svovl. Den virker
meget spritzig. Smagen er frugtig med en let sødme og man mærker en mild
bitterhed i eftersmagen.
Karakter
3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar