6. September 2014
I
dag er det Øllets Dag, og overalt i landet har lokalafdelinger af De Danske
Ølentusiaster fejret det på forskellig vis. I Aalborg havde vi inviteret
Christian Andersen til at holde et oplæg og en smagning med Ny Nordisk Øl, der fik
Den Danske Ølpris 2014.
Den første øl
var fra Thisted, hvor man har prøvet med flere udgave af nordisk øl. ”Xperimentet
nr.4” ( man har ikke skiftet etiket, så der står nr. 2 på alle udgaver ) er em
tisgul øl på 5,8%. Den er brygget med havtorn og porse. Den har en let syrlig
duft, hvor porsen træder frem og også spor af sødme fra honning. Det var til
gengæld ikke nævnt som ingrediens, men det har været brugt i tidligere
udgaver. Dem føles let og behagelig.
Smagen er sødlig og mindede mig en den lille mjødsmagning, jeg var udsat for på
Voergård i sommer, så jeg føler mig overbevist om honningen. Porse og et strejf
af klitenge blander sig i smagen.
Karakter 4
Næste øl var fra Herslev, der havde en
øl brygget med hø med på Ølfestivalen i år. Den skulle vi smage ( Der var lidt
usikkerhed om det var præcis samme udgave ). Det specielle er, at den er gæret
sammen med hø et par dage, og derefter gæret færdig med alegær. Det er en
uklar, lys gylden øl på 4,9%. Den har en let syrlig aroma, hvor citrus træder
frem sammen med en støvet note at halm ( måske er det bare fordi den hedder ”Mark
Hø Øl” ) Smagen er udpræget citron, og der var debat om, det var et resultat af
brugen af hø, hvilket jo er spændende.
Karakter 3+
Coisbos ”Ten” vandt faktisk konkurrencen
på Ølfestivalen, og de præsenterede en øl med birkesaft og kvæde – uden humle.
Birkesaften var karameliseret og dukkede op i aromaen sammen med abrikos – eller nok rettere kvæde. Det var en
helstøbt øl, som bestemt ikke bar præg af at være en flippet forsøg på noget
nyt. Faktisk var jeg indtil videre positivt overrasket over det høje niveau af
øllet.
Karakter
4+
Derefter fulgte Thisteds tredje eksperiment
– stadig benævnt ”Xperimentet 2”. Denne øl var mørkere og tilsat porse og
malurt. Porsen var tydelig og indbydende i aromaen, men den var kun kortvarigt
til stede i smagen inden malurten tog over. Og det er ikke rigtig en bitterhed,
som jeg bryder mig om.
Karakter 3
Som et lille ekstranummer havde
lokalformanden taget den oprindelige ”Xperimentet 2” med, så alle, der havde
lyst kunne få en mindre smagsprøve af den. Vi blev advaret – ”Den er endnu mere
bitter”. Læg mærke til at den er endnu mørkere end treeren. Først var
bitterheden ikke så fremtrædende, men jeg skal love for den kom snigende og blev
hængende i lang tid, efter øllet var sunket. På sin vis mere behagelig end den
forrige, men der er en grund til at ”malurt i bægeret” ikke er noget positivt.
Fortsættes…..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar