29. September 2014
I dag er det præcis 8 år siden, jeg
afholdt den første ølsmagning for vennerne. Jeg har fortalt om denne smagning
gentagne gange før, så det vil jeg ikke gøre igen. Men det var en omvæltende
oplevelse, der ændrede mit forhold til øl markant. Tidligere drak jeg kun øl
til højtider og når græsset var slået, men nu nyder jeg det ret ofte.
Jeg har i de 8 år fået smagt over 2000
øl, og det svarer til ca. 250 nye øl om året. I løbet af det sidste år er det
blevet til 255 øl. Jeg kom først senere i gang med at skrive om øl, så der er
kun omtalt 1595 øl på bloggen.
Dagen skulle fejres med et af mine
favoritbryggerier – skotske Traquair. Jeg besøgte slottet og bryggeriet sidste
efterår. Det er et spændende sted. Faktisk er det Skotlands ældste endnu
beboede bygning. Man mener at der har været bygget på stedet siden 700-tallet,
men det nuværende slot blev grundlagt i 1107.
I 1964 tog Peter Maxwell Stuart fat på
at brygge igen, da han opdagede et gammelt brygudstyr på slottet, og siden har
de sendt nogle helt fantastiske øl på markedet –”House Ale” – ”Larids Liquor”
og ”Jacobite Ale”. Desværre bliver det nok svært at skaffe disse øl i Aalborg,
for det var Ølkonsortiet der importerede dem. Traquairs eksport går også mere i
retning af Brasilien og Japan, hvor det er populært at drikke skotsk øl og
skotsk single malt.
Da Ølkonsortiet i Aalborg lukkede ( en
trist dag for byen ) havde de udsalg af de sidste øl på hylderne, og allerbagerst
havde de fundet et enkelt flaske af Traquairs jubilæumsbryg – ”Traquair 900”.
Det er en øl der – som navnet antyder – er brygget i 2007 til 900-årsdagen for
slottets grundlæggelse. En barley wine
på 9,0%..
På bagsiden fortælles af slottes først
var en kongelig jagthytte, og har været besøgt at 27 forskellige konger og
dronninger. Slottet har stærke bånd til Stuarterne og Jacobitterne ( sådan set
det samme ).
Jeg smagte øllet i sin tid, da det blev
frigivet. Jeg skrev ( før bloggen ) d. 8. Januar 2008:
”En
meget velkomponeret Barleywine, der lægger sig lige i haserne på Thomas Hardy
ale.
Farven
er nærmest mahognig og der er næsten ingen skumdannelse. Duften er sødlig og
sherryagtig og det er også det indtryk, der møder en i smagen. Der kan måske
anes en smule lakrids i snarten af eftersmagen, som ellers er præget af sødme
og en mild bitterhed.
En
dejlig aften øl, der nydes bedst uden mad. evt. et stykke chokolade.
Karakter
5”
I dag var det så en vellagret udgave der
var på bordet. Jeg havde faktisk ikke troet, der var flere tilbage, så det var
en øl jeg måtte have, da jeg så den i butikken ( 89 kr. ). Den har udviklet sig
mere i retning af sveskekompot. Den virker mørkere i smagen. Der er nok stadig
en smule alkohol i baggrunden, men det er mere afdæmpet. Det er stadig en
velkomponeret øl, men jeg synes stadig ikke den kommer op på siden af ”Jacobite
Ale”
Karakter 5
Hej.
SvarSletHvis du en dag kommer forbi Butik Aroma i Galten lige uden for Århus.
Så har vi mellem vores ca 150 forskellige specialøl, stadig nogle house ale og jacobite ale stående..
Mvh Brian
Butik Aroma
Tak for tippet. Jeg må se at komme forbi en dag
SvarSlet