Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 12. november 2013

Tid til en øl - Stuykman / Reinaert / Val-Dieu


12. November 2013

Det er blevet til lidt øl de sidste par dage. selvom der ikke har været tid til at skrive om dem. Lørdag tog vi en tur sydpå til Kolding for at besøge vores tidligere præst, som vi ikke har set i et par år. Det var et hyggeligt gensyn og han præsenterede en øl inden middagen. ”Om jeg kunne gætte, hvad det var for en øl”. Flasken blev stående ude i køkkenet. Det er ikke en disciplin, jeg er så erfaren  i, men jeg har dog smagt en del øl i tidens løb, så helt på bar bund er jeg heller ikke.

Det var en lys, uklar øl med pænt kraftigt skum. Duften var umiskendelig med hvedenoter, så det var jo ikke så svært. Jeg kunne også ane lidt humle i baggrunden, og det blev klart tydeligere, da jeg fik smagt på øllet. Mit bud var en witbier med mere humle end normalt, og jeg gættede hen i retning en hvedeøl fra et af de nyere belgiske bryggerier.

Det viste sig at være en dansk hvedeøl fra Nørrebro bryghus – ”Stuykman Hvede”. Så mit bud var da ikke helt ved siden af.

Det er en 5,0% witbier – brygget med koriander og pomerans. Den har lav bitterhed, men jeg synes nu nok den var mærkbar. Jeg har umiddelbart intet bud på hvad eller hvem Stuykman er, men øllet var forfriskende og ikke for parfumeret sødt.

Karakter 3+

Der var flere gode øl til maden bla. en ”Mors Stout” fra Vestfyen. En dejlig aften. Godt af blive opdateret med vennerne. Vi lavede en halv aftale om, at vi inden længe skulle en tur rundt på værtshusene i Kolding by. Der er jo et par stykker med ølmærke.

 
Søndag var der audition til sommerens musical på Skansen – ”Jorden rundt på 80 dage”. Det var en langt dag – især for min kone der er med i instruktørteamet. Hun var først hjemme over midnat. Min prøve løb af stablen lige over middag. Jeg sang og agerede det bedste jeg kunne og det gik vist meget godt. Vi har endnu ikke hørt noget om fordelingen af roller, selvom de fleste vist er bestemt. Det bliver sjovt at komme i gang med efter nytår. Og i år ser det ud til, at der ikke er prøve i den weekend, hvor der er Ølfestival, så måske er det muligt at komme med i år.
Så jeg sad alene til aften og vansmægtede. Til trøst kunne jeg så åbne en flaske øl fra Reinaert.
”Reinaert” betyder ”ræv” eller måske et tilnavn til ræv ligesom ”Mikkel”. Bryggeriet er De Proefbrouwerij i Lochristi. De er kendt for at brygge for mange af de såkaldte fantombryggerier, bla. Mikkeller, men serien Reinaert er vist deres egen.
Deres ”Grand Cru” er en barleywine på 9,5%. Mørk øl med kraftigt skum. Kompleks aroma med mørke frugter som rosin og dadel, alkohol og lidt krydderi. Desværre er smagsindtrykkene ikke helt så tydelige, og jeg synes der er en lidt jordslået note til sidst.
Karakter 4
 
 
Mandag aften var jeg på en lille øltur med lokalformanden for Ølentusiasterne. Vi skulle lige besøge et par af ølstederne i forbindelse med uddelingen af Årets Ølmærke. I Cafe Luna fik jeg en sandwich til at stille den værste sult ( kom lige fra arbejde ), og her fik vi en vældig god snak med ham der stod for øludvalget. Cafe Luna har her op til jul et ”Juleølkort” med 24 forskellige juleøl, så man kan lave sig selv en lille julekalender. God ide.
Gert valgte en ”Winter Warmer” fra Samuel Smith, og jeg smagte en juleøl fra Konrad. Det er et tjekkisk bryggeri. Øllet var godt, men en maltet profil, og en let, balancerende bitterhed. på hanen havde de også deres egen ”Husets Juleøl”, der er en juleøl fra Vestfyen. De var lige løbet tør , så jeg kunne ikke smage den.
Det kunne jeg til gengæld på London Pub, hvor de også havde deres egen ”Husets Juleøl” der også var fra Vestfyen, så det er jo lidt pudsigt. Det er en meget mørk øl i belgisk stil, men om det er ne fra den kendte sortiment kan jeg ikke sige.
Stemningen var god på London Pub. Det er et værtshus, hvor man må ryge, men det var ikke overdrevent ubehageligt denne mandag aften. Et ølkort ville være godt, for det er svært at overskue, hvilke flaskeøl der gemmer sig bag disken. Men Gert fik øje på en lille flaske fra Val-Dieu i det ene hjørne. Vi skulle bestemt smage deres ”Triple”.
Jeg tror aldrig, jeg er stødt på en triple, jeg ikke har kunnet lide, men denne lille perle var helt i top blandt de bedste. Balancen mellem sødme og bitterhed var perfekt. Der var en note af appelsin, som jeg så godt kan lide, så det var en super afslutning på en god aften.
Karakter 5
Gert og jeg fik snakket en del om øl, men også om en masse andet – musik, fodbold og arbejde. Jo,  det hele blev vendt, og vi fik også styr på det, vi var kommet for omkring Ølmærket
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar