Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 9. december 2015

Tid til en øl -Bøgeskov Capricorn Ale


9. December 2015

Glen Bøgeskov Kristensen er en af de lokale bryggere her fra Aalborg, der har fået nogle spændende øl på markedet i de seneste år. Hans første bryg var den fine ”Cherry Stout”, som jeg havde med til en julesmagning på Skansen i slutningen af november. Der var godt nok nogle der, der syntes, at den var for grænseoverskridende, men det rokker nu ikke ved, at jeg synes, det er en fantastisk god øl i den søde del af spektret.

Nu har han begået en julebryg, som jeg først smagte i Frederikshavn, da der var Nordic Brew Festival. Der havde den ikke rigtig fået et navn endnu, men hed vist bare julebryg, men efter den er kommet på gaden har den fået navnet ”Capricorn Ale”.

Capricorn er jo Stenbukkens Tegn og den 24. december falder jo lige i starten af dette stjernetegn.  Det er en strong ale på 5,4%, brygget med enebær, nelliker og appelsinskal.

Umiddelbart syntes der ikke at være slet så meget spræl i flaskeudgaven som i fadet. Duften af nelliker og enebær skal man lede længere efter, men lige nu fandt jeg flasken frem - og her et par dage efter er duften temmelig intens. Jeg fangede den bare ikke så meget på selve dagen. Det er en let drikkelig ale, hvor man smager appelsinskal og nellike, og hvor enebær dukker op til sidst. Også det var der lidt uenighed om, og atter må jeg henvise til en kraftigere fremtoning fra fadudgaven.


Karakter 3+/4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar