1. december 2015
1.
December og næsen løber. Pludselig ved 8 tiden blev jeg forkølet og fik ondt i
halsen, og det er godt nok træls – her hvor julekoncerterne står for døren. Vi
har heldigvis lige overstået vores julestykke ”Jul i Købmandsgården”, hvor min
kone godt nok snøftede sig gennem sidste forestilling, men der er simpelthen
for mange arrangementer i december til at der er tid til at være syg.
Jeg
har været i gang med juleøllene. Dels var jeg til ”Julesmagning” på Basement
Beer Bar, hvor deres første juleøl kom på hanerne og i sidste weekend holdt jeg
en juleølsmagning på Skansen. Det kommer der måske mere om i løbet at december.
På næste lørdag er der atter en juleølsmagning på programmet.
Men
her – den 1. december – tager jeg fat i en ”Julebryg” fra Ørbæk, i håb om at
ingefær og dadler kan hjælpe lidt på forkølelsen. Det er en kulsort porter på
8,0%. Aromaen er præget af ingefær og det er også den gennemgåenden note i
smagen. Dadlerne kan jeg ikke smage, men de er sikkert med til at give lidt
sødme til øllet. Balancen er egentlig fin, men i længden bliver ingefæren en
smule for dominerende.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar