6. December 2015
Vi
har i dag forsøgt at sætte lidt kulør på en møjvejrsdag med to fine koncerter.
Først en skøn julekoncert med Coro Misto i vores egen kirke og så en udgave af
Messias – udsat for kun 4 sangere, 4 strygere og et cembalo. Flotte
præstationer ved begge koncerter, der lyste op på en grå og blæsende dag.
Og
så kunne man jo lige runde dagen af med en ”Samichlaus” fra Eggenberg.
Jeg
havde godt nok juleølsmagning i går, hvor vi smagte mange nye juleøl, der ikke
er omtalt her tidligere, men det må vente til senere. For ”Samichlaus” bliver
kun brygget en gang om året, og det er netop 6. december – Skt. Nikolaus’
helgendag. ( se tidligere indlæg ). Derefter lagrer øllet i 10 måneder, inden
det hældes på flaske.
”Samichlaus”
blev længe regnet for verdens stærkeste øl ( 14% ) og det er stadig verdens
stærkeste undergærede øl. Den er omtalt her på bloggen for 7 år siden.
Bryggeriet
Schloss Eggenberg stammer helt tilbage fra 1681 og ligger i
Salzkammergut
nord for alperne ved floden Alm. Siden 1803 har det tilhørt familien Stöhr, og
bryggeriet fik i 1999 rettighederne til at brygge ”Samichlaus”
Den
stammer oprindelig fra et schweizisk bryggeri ved navn ”Hürlimann”, der stammer
fra 1836 og her lykkedes det i 1979 at udvikle nogle gærstammer, der kunne
klare 14,0% alkohol.
Den
er brygget efter Reinheitsgebot og derfor er der brugt temmelig megen malt – 1
lys og 3 mørke. Der er humlet med Hallertau Mittelfrüh, Tettnanger og Goldings
til omkring 30 IBU.
Det
er en stærk, sødlig sprittet øl. Sveske og blomme i madeira. Vi er i nærheden
af hedvin og her til aften nød jeg den til et stykke chokoladekage. En kammerat
sad en sommer på Kreta i 35 graders varme og så EM-fodbold med denne øl og det
var vist ikke helt det samme. Jeg synes stadig den holder
Karakter
5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar