14. December 2015
Så
er sidste uge inden juleferien i gang – med pebernødder og julehygge med
eleverne. Der er også lige et par koncerter i løbet af ugen.
Aftenens
øl hedder ”Julenat” og er lavet af Bryggerigaarden, der ikke umiddelbart har en
klar profil. Det er noget med Vejle Bryghus, Randers Bryghus, og United
Beverage i Egå – en noget rodet affære.
Deres
”Julenat” er ”inspireret af de klassiske ravfarvede vinterøl, man finder i Belgien
og Tyskland”. Jeg vil nu nok mene at det er svært at finde den belgiske
tradition her, men den tyske tager man ikke fejl af.
Det
er en 5,8% ravgylden øl, som jeg vil betegne som en Dortmunder. Den har et
hvidt, spinkelt skumlag. Duften er
præget af malt. Der er ikke en juleingrediens, der trænger sig på, hvilket
egentlig er lidt forfriskende.. Den er let og frisk i munden, og smagen lægger
ud med lidt karamelmalt for at ende i en mild, kortvarig bitterhed. Alt sammen i
fin balance. Der er ikke noget udpræget jul over den, men som ganske almindelig
stærk pilsnertype, passer den sikkert fint til det danske julefrokostbord.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar