I dag var vi til dans for første gang – pardans, hvor man rigtig holder fast i partneren. Ikke som i min ungdom, hvor man svingede vildt rundt med arme og ben til musikken. Jo vildere - des bedre. Det var til gengæld vældig motionerende, og det var nødvendigt at drikke en hel del øl, for at balancere væsketabet.
Nu foregår det mere adstadigt, selvom vi da fik varmen. Vi er jo også kommet lidt op i årene. Jeg er sikker på, at når vi kommer til quickstep, bliver der behov for en øl bagefter.
Jeg havde frygtet lidt, at jeg overhovedet ikke kunne finde ud af det. Jeg gik til dans, da jeg var 7 år, og har ikke holdt det ved lige siden.( fraregnet mine personlige rockdansetrin i gymnasiet ).
Måske var mine tankebaner fra hjerne til fødder i stil med DSB’s baner – masser af vigespor og en del afsporinger. Når man er musiker, er det lidt pinligt ikke at sætte fødderne rigtigt. Det har jeg desværre erfaret indimellem, når jeg skulle danse ”rigtigt” med ældre slægtninge.
Heldigvis gik det ikke så slemt som frygtet.
Undervisningen foregik i en rigtig, fin dansesal med en stor spejlvæg for enden af lokalet. Der var mange par. De fleste omkring vores alder, men også en hel del unge par. En fin blanding. Instruktøren var en ung frisk mand, som hurtigt fik os til at sætte fødderne nogenlunde rigtigt til 2 danse – Vals og Cha-cha-cha.
Det lykkedes os at danse vals rundt i lokalet, uden alt for mange kollisioner. Cha-cha-cha kommer til gengæld ikke ud af stedet. Det er lidt ligesom små hop på stedet. Vi lærer nok senere at bevæge os mere rundt.
Det var en vældig fin aften, og jeg var ikke helt så umulig, som jeg selv havde frygtet.
Den eneste øl, jeg kan komme i tanke om, der passer til sådan en aften, er den engelske ”Tanglefoot”
Det betyder jo sammenfiltrede fødder ( eller noget i den retning ) og disse fødder ses i de 2 O’er på etiketten. Da brygmesteren var ved at prøvesmage øllet for at finde på et navn, blev det til flere og flere krus øl. Da han til sidst rejste sig, mistede han balancen og –Heureka – navnet var fundet.
Denne ale brygges af Hall & Woodhouse, der i 1777 åbnede et bryggeri i Blandford, Dorset. I 1875 byggede man et nyt bryggeri på stedet og fandt på et nyt navn og et nyt logo – ”Badger”
( grævlingen ). De brygger en del forskellige ales i dag.
Tanglefoot er en lys brun øl på 5,0% med en pæn skumtop. Duften er med blomst og lidt humle. Smagen er typisk engelsk, hvilket for mig vil sige lidt forudsigelig og kedelig. Engelske ales har det med ofte at blive lidt for tunge, med massiv blomst og humle.
Der er brugt typisk engelsk humle (Challenger, Fuggles har jeg set foreslået) og det kan nogen gange virke lidt bastant. Der er ikke nogen lang eftersmag, men den er med en fin bitterhed. Det er ikke en dårlig ale – den er bare så typisk engelsk.
Karakter 3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar