Tid til en øl - Fuller's ESB

9. August 2008

Humle er en vigtig ingrediens i øl, og har været brugt i 1000 år. Vi ved, at Pippin d. Lille forærede nogle humlehaver til klosteret St. Denis udenfor Paris i 768, men om de har været brugt til øl, vides ikke ( Hva’ ellers ). I 1079 omtaler Hildegard von Bingen, at de bruger humle i klosterets øl – ikke kun på grund af smagen, men også fordi, hun har opdaget, det virker konserverende.

Denne evne ved humle gjorde stor nytte i slutningen af 1700-tallet, da englænderne erobrede Indien. Man opdagede hurtigt, at soldaterne ikke kunne klare sig på Darjeling-te alene – der måtte noget øl til. Men øllet blev fordærvet af den lange, varme tur rundt om Afrika. London bryggeren George Hodgson fandt så på, at tilsætte humle, så bitterhedsniveauet nåede langt over 100 IBU.

Man måler bitterhed i IBU ( International Bitterness Unit ) og det betyder så meget for en øls karakter, at det burde nævnes på etiketten på samme måde som alkoholprocenten. Der er stor forskel på en ”Bud” på 12 IBU og ”The Maharaji” fra bryggeriet Avery på 102 IBU.

De stærkt humlede øl, man sendte til Indien kaldtes India Pale Ale ( IPA ). De blev ret hurtigt forbundet med Burton-upon-Trent, hvor vandet er meget sulfatholdigt. Nu om dage taler man om at ”burtonisere” vandet, for at give en IPA den rigtige ”Burton snatch”

Det har Londonbryggeriet Fuller ikke gjort, og måske er det derfor, at de kalder deres humlede ale for ESB i stedet.

Fuller’s er ifølge eget udsagn Londons ældste bryggeri ( 1630 ), men ændrede i 1845 navn til Fuller’s. De brygger en lang række af gode traditionelle ales, men den, de har vundet flest priser med, er ESB – Extra Special Bitter. ( medaljer på etiket )

Det er en øl på 5,9 %, hvilket kvalificerer den til betegnelsen ”Strong Ale ”. I Belgien betragter man øl under 6,0% nærmest som læskedrik, men englænderne er - ligesom danskerne - ikke vant til høje procenter. En engelsk cask ale på en pub er ofte kun på 4,2%.

Det er en flot rødgylden ale med et hvidt, lidt ujævnt skum. Duften præges af lidt blomst og frisk humle. Der er ikke mange bobler, men øllet føles alligevel friskt. Smagen er skarp i anslaget, bevæger sig over lidt blomsteragtig/parfumeret humle til en markant bitterhed i eftersmagen. ( Ca. 40 IBU vil jeg gætte på ). Der er brugt humletyperne Target, Challenger og Northdown, og så er der yderligere tilsat en pæn mængde Goldings.

Karakter 4

Aftenmaden stod på tigerrejer i kryddersauce med cayennepeber, gurkemeje o.a. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke er så glad for meget stærkt krydret mad med chili, salsa og karry, men min kone er begyndt at lave det, så brandfaren ikke er overhængende ( hun synes selv, det er lidt tamt ).

Alligevel er det dejligt med en øl til at slukke efter med. Jeg synes, rødvin er med til at fremme den brændende fornemmelse, hvorimod stærkt humlet øl dæmper den. Til rejerne ( mild udgave ) var Fuller’s ESB glimrende, men hvis brændværdien bliver højere, skal der en mørkere humlet øl til. Man kan selvfølgelig også nøjes med øllen alene.