Tid til en øl - Ultrapres

19. August 2008
Batman – The Dark Knight. Sikken en fantastisk actionfilm. Og samtidig en film med moralske dilemmaer og psykologisk indsigt..

Da jeg var dreng var jeg Batman-fan. Det var før Fætter BR fremstillede fastelavnskostumer, så vi brugte pap og gamle viskestykker. Det var dengang Dick Sprang tegnede ( der stod godt nok Bob Cane på bladet ). Batman havde en meget firkantet hage og figurerne var stive og egentlig lidt kedelige. Men jeg synes, det var fantastisk. Senere, da min interesse for tegneserier og  tegneteknik tog til, blev det Neil Adams’ fantastiske tegninger, der fangede mig. Batman blev farligere og mere dramatisk, og historierne blev mørkere. Denne udvikling er fortsat, og selv om jeg ikke har fulgt så meget med på tegneseriefronten i de seneste år, har Batman alligevel tiltrukket sig opmærksomhed – bla. Frank Millers fine ”Nattens Ridder”.

Jeg så den allerførste Batmanfilm, da jeg var dreng. En film, jeg absolut ikke tror, tåler et gensyn.

De nyere film med Jack Nicolson, Jim Carrey, og mange andre gode skuespillere har været bedre, men alligevel på en tegneserie måde. Og når man nærmer sig de 50, fanger det ikke helt så meget mere.

De 2 nyeste film ”Batman begins” og ”The Dark Knight” er meget mere realistiske ( på samme måde som Ringenes Herre er det). Hvis man accepterer universet, bliver man fanget ind uden de store anfægtelser. Den måde Batmans baggrund og udvikling bliver forklaret på, virker troværdig og sammenhængende, og i den nye film kommer der en masse moralske dilemmaer ind. Batman må overveje sin rolle, fordi Jokeren udfordrer ham psykologisk hele tiden. Heath Ledger spiller helt utroligt godt og formår at gøre Jokeren både troværdig og farlig. Det er ikke længere en stiliseret maske, men et utilregneligt menneske.

Men bortset fra alt det psykologiske fungerer filmen som et brag af en actionfilm – med biljagter, kampscener og flotte scenarier. Det er en topfilm.

Men jeg kom afsted uden aftensmad, og der var ikke engang tid til en kold øl. Så nu sidder jeg her og fordøjer filmen med en varm øl. – ”Varm øl med flødeskum”.

Det er det slogan ”Ultrapres” markedsføres under. ”Ultrapres” er en sammentrækning af Ultra og Apres, der betyder ”efter”. Det er en øl, man nyder efter maden – eller rettere – det er en likør, destilleret på en øl, man nyder efter maden.

I 1897 begyndte Brasserie de Carrieres i den lille by Ecaussinnes i Belgien at brygge en øl, de kaldte Ultra Amber. I 1970 flyttede de til en by 30 km væk, men her var vandet helt anderledes ( se 16. August ) og bryggeriet lukkede i 1972.

I 1999 genoptog Hugues og Isabel Van Poucks brygningen i Ecaussinnes, tæt på det oprindelige bryggeri og startede en ny produktion af Ultra Amber.

Jeg smagte den ved den store ølfestival i Århus i maj, og det er en vældig fin øl. De brygger mange andre Ultra øl, bla. Ultra Delice, som er den øl, man bruger til destillationen.

Det er en mørk , krydret øl på 8,0%, der blev kåret som ”Bedste belgiske mørke øl ” i 2003. Jeg smagte også den på festivalen, og det er en spændende øl, med krydret smag ( lidt nellike ) og en lang, fin eftersmag. Der er kun en let bitterhed.

Jeg fik Ultrapres foræret til min 51 års fødseldag i april, og har flere gange serveret den for gæster. Det er en sødlig likør på 20,0% og der er tilsat kaffe ( den kan godt minde lidt om Kahlua ) Den bør serveres i et lille shotglas og opvarmes til omkring 50 grader i en gryde eller 6 sek. i mikroovn. Derefter kommer man lidt flødeskum på toppen, og den er klar.

Det var en af de populære, nye ”øl” på festivalen i Århus og vil sikkert også være det i København til september.

Den er mørk og stærk – hvilket passer glimrende på The Dark Knight – og sød, hvilket måske ikke passer så godt.

Godnat