10. August 2008
I slutningen af 1800-tallet var den amerikanske ølverden i fuldt udvikling. Der var kommet folk fra alle egne af Europa med hver deres brygtradition, så udvalget var mangfoldigt. Det blev ødelagt, da regeringen i januar 1920 indførte et spiritusforbud. Forbuddet blev først ophævet i 1933 ( Missisippi 1966), og da var der kun få bryggerier tilbage. Anheuser-Busch havde brygget øl, som de plejede og så af-alkoholiseret den, ( hævder de), så den ikke brød loven. De få bryggerier koncentrerede sig om at brygge lyse, lette lagerøl – en tendens, vi også kender herhjemme fra i samme periode. Først med de amerikanske mikrobryggerier i starten af 80-erne kom der atter gang i øllet.
Nogle ølkendere vil hævde, at det overhovedet ikke er nødvendigt at smage på disse øl, men hvis vi skal kunne udtale os om dem, er vi nødt til at smage. Budweiser er den mest udbredte øl i USA. Bryggeriet Miller er USA’s næststørste og har også en øl på det danske marked – ”Miller’s Genuine Draft”
Frederick John Miller begyndte at brygge øl i Tyskland i 1849, men emigrerede til USA, hvor han i 1855 købte et bryggeri i Milwaukee, og startede en produktion op med den undergær, han havde med hjemmefra. Millers øl brygges nu på et højteknologisk bryggeri i North Carolina.
”Genuine Draft” er en lys, klar og gylden øl, der af en eller anden grund leveres i en klar glasflaske. Det ser godt ud, men er ikke så godt for øllet, da sollyset ødelægger det. Men lyse, lette lagerøl holder jo alligevel ikke så længe. Den har en kornagtig duft og er lidt skarp i smagen med en anelse syrlighed. Der er næsten ingen bitterhed i eftersmagen, men et lille strejf af sødme. (Alk. 4,6 % )
Karakter 2
Anheuser-Busch er verdens største bryggerikoncern og brygger en øl ved navn ”Budweiser”. Det er der 2 andre bryggerier, der også gør, hvilket har skabt en del forvirring og kamp om markedsandele, med retsager til følge. Her smider vi lige et par årstal ind i debatten:
1265 – Man begynder at brygge øl i Budweis ( Tjekkiet )
1795 – De tysktalende indbyggere opretter et bryggeri Budweiser Bürgerbraü og udsender i
1802 en ”Budweiser Bier.”
1875 – De begynder af eksportere denne øl til USA
1876 – Anheuser-Busch sender deres ”Budweiser” på markedet.
1895 – Bryggeriet Budweiser Budvar oprettes af de tjekkisktalende indbyggere i Budweis
Alle 3 bryggerier brygger stadig øl ( jeg har aldrig set den tyske ), men Anheuser-Busch har forsøgt at kræve eneret til brug af navnet. Det har de dog sjældent fået ret til, da man jo kan hævde, at navnet knytter sig til byen, ligesom det er med pilsneren. I USA hedder den amerikanske øl ”Budweiser”, og de andre må så kalde sig noget andet, og i Europa er det ofte omvendt. I Danmark har den amerikanske øl lov at kalde sig Budweiser og den tjekkiske er kendt under navnet ”Budojovicky Budvar”.
I England kaldes begge øl for Budweiser, hvilket i 1990-erne gav anledning til en retsag. Dommeren afviste dog sagen, og udtalte – efter at have smagt begge øl i selve retsalen – at der var ingen fare for, at nogen kunne komme til at forveksle de to øl.
I 1859 åbner Adolphus Busch en butik i St. Louis, der sælger brygudstyr og ingredienser til brygning. Året efter erhverver Eberhard Anheuser ”The Bavarian Brewery” og ændrer navnet til ”E. Anheuser Co.” Han handler og samarbejder med Busch og i 1876 udsender de ”Budweiser” og skifter navn til Anheuser-Busch.
Budweiser er en meget lys øl med et tæt hvidt skum. Der er tilsat ris i produktionen for at øge øllets ”drinkabillity”. Det gør man ofte i oversøisk pilsnerøl, og har også tidligere været praksis i danske øl. Det virker efter hensigten. Det er en meget let fornemmelse og øllet glider ned, uden at man tænker nærmere over det. Det er personligt ikke noget, jeg bryder mig om - jeg vil gerne opleve, at jeg drikker en øl. Der er formedentlig brugt amerikansk humle, for smagen præges lidt af citrus, der også bliver hængende i eftersmagen. Der er overhovedet ingen bitterhed.
Øllet skal ikke drikkes til maden, for det er så tyndt i smagen, at selv let mad vil overdøve det. Jeg fik fiskefrikadeller med pasta, og det er ikke just en kraftig ret, men den overdøvede ”King of Beer”
Karakter 1
Det var fint at smage en Budweiser, men ikke nødvendigt at smage den igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar