Tid til en øl - Fur bryghus

5. August 2008

Jeg læser om øl på internettet. Om bryggerier, ratings og blogs om øl; bl.a ”The Beer Diary”, hvor en engelsk fyr beskriver de øl, han møder. Den er på en måde inspirationen til min egen blog her.

Jeg har  - som han – ingen kvalifikationer udover interesse, for at skrive om øl. En anden spændende side er ”Belgian Beer”, hvor en pige har sat sig for at smage al belgisk øl. Det er en ordentlig mundfuld, og hun har da også måttet alliere sig med andre skribenter. Men der er indimellem nogle meget ukendte og spændende øl.

Min kone læser derimod om garn og strik, og havde læst en beskrivelse af en garnbutik i Hurup, helt ude i det vestligste Thy. ”Kunne vi ikke lave en lille tur derud?”

Så hvorfor ikke lave en lille ferietur ud af det og spise frokost på Fur Bryghus. Fur er placeret temmelig upraktisk i forhold til Aalborg. Enten skal man helt til Skive og så nordpå igen, eller man kan sejle over ved Hvalpsund. Det gjorde vi for at gøre en tur ud af det – og det viste sig at blive lidt dyrt i længden. - 65 kr. for 10 min. Men Ok - det kræver jo en del penge at holde sådan en færge sejlende.

85 kr. for at sejle til Fur, men det viste sig heldigvis at være en returbillet, da det er den eneste måde at komme til Fur på.

Bryghuset ligger på den anden side af øen. Man kører ad mindre og mindre veje, indtil det dukker op i en lille plantage. Nyopført med spiseplads både udenfor og på 2. sal, med udkig ned til selve bryggeriet. Maden er god, øllet er middel og betjeningen er dårlig, så det er lidt svært at give stedet en klar karakter. Vi havde reserveret bord ( hvilket dog ikke var nødvendigt ), men kunne ikke komme i kontakt med hverken tjenere eller andet personale for at melde vor ankomst.

Da vi havde sat os med udsigt ned til bryggeriet ( flot ), kom en tjener og spurgte, hvad vi skulle have. Ingen præsentation af hverken maden eller øllet – ingen entusiasme. Vi valgte en frokostbuffet med masser af retter, men de blev løbende skiftet ud, så det var med at tage noget, når man så det. Revelsben blev skiftet ud med små frikadeller og flæskeæggekagen forsvandt, inden jeg nåede frem.

Men det var alt sammen veltillavet og godt.

Det var lidt skuffende, at fadølsudvalget var det samme som flaskeudvalget. Der kunne godt have været et par nye overraskelser, men jeg valgte en type, jeg ikke havde prøvet, nemlig ”Steambeer”.

Steambeer er den eneste øltype, der ikke stammer fra Europa. Da de tyske emigranter nåede frem til Californien og tænkte: ”så er det tid til en kold øl”, opdagede de, at det var alt for varmt til, at deres undergær kunne virke. Derfor prøvede de at foretage gæringsprocessen i meget lavbundede kar med stor overflade, så luften kunne køle urten. Man gærede mest om natten, hvor det var køligst, men alligevel blev temperaturen for høj. Derfor afgav gæren helt andre smagindtryk ( estere ) end man var vandt til.

Navnet skyldes enten;

…at når urten efter kogning blev sat til afkøling i de lave gærkar, begyndte den at dampe .

…At øllet blev tappet så hurtigt på fadene, at de afgav en sky af damp, når spunsen blev slået i på værtshusene.

Øltypen var ved at forsvinde i midten af 1960-erne, men så købte Fritz Maytag det sidste steambeer bryggeri Anchor for en slik og lagde produktionen om. Det var startskuddet til den amerikanske mikrobryg-tanke, der for alvor tog fart i 80-erne. ( herom senere )

Furs Steambeer er brygget på det specielle vand på øen, der i tusinde år er filtreret gennem de store molersaflejringer på stedet.

Furs motto lyder: ” Det er vandet, der gi’r øllet karakter – resten skabes af humle, byg og gær.”

Fur Steambeer er gylden med et fint skum og en frisk duft, hvor man mærker den amerikanske humle – formentlig Cascade. Smagen er også præget af citrus fra denne humle, men den er ikke så gennemtrængende og bitterheden ikke så markant, som jeg havde ventet. Men alt i alt en glimrende, frisk øl på 7,8%

Karakter 3+

Til kødretterne ville jeg gerne have en mørkere øl, og valget faldt på Fur Renæssance. Den kendte jeg godt nok fra sidste år, hvor jeg havde den med til vores efterårssmagning på arbejdet. En brown ale brygget på 5 forskellige malte – bl.a røgmalt og 5 humletyper .

Den er på 6,2%.

Fin brun farve og tæt skum. Duft af malt og karamel. Smagen lever desværre ikke op til den fine beskrivelse. Man fornemmer ikke røgmalten og heller ikke en markant humleprofil og tænker: ”så meget besvær for så lidt”. Det er ikke en dårlig øl, men den skiller sig ikke ud, som man kunne have håbet efter beskrivelsen.

Karakter 3

Der mangler en ”efter maden” øl – en Barley Wine – en stærk belgier eller en Imperial Stout. Jeg overvejede Fur Porter, men det strandede på, at der ikke er nogen stor interesse for at sælge øl på stedet. Så det må vente til en anden gang.

Vi kørte ( min kone kørte ) videre til strikkebutik  i Hurup. En flot butik med masser af garn og flotte strikkede jakker med masser af påsatte detaljer. Men det skal jeg nok ikke ”kloge” mig mere med. Her er jeg helt på Herrens mark. Men min kone strålede og købte garn i sækkevis. Også til en trøje til mig.