I 1901 byggede Carl Jacobsen en stor port til Carlsberg bryggeriet. Det var arkitekt Wilhelm. Dahlerup, der stod bag, og porten blev båret af fire store elefanter. Elefanterne er inspireret af Bernini’s elefant, der bærer den store obelisk på Minerva pladsen i Rom.
I 1955 lancerede man en stærk eksportøl, hvor man afbilledede porten på etiketten. Da øllet blev eksporteret til Afrika, besluttede man at indsætte en ekstra elefant, da 3 elefanter betyder lykke. Øllet blev populært kendt som ”Elephant beer”. Derfor besluttede man i 1959 at brygge en ny øl med dette navn – en stor, stærk øl på 7,2%, der kunne passe til navnet. Den blev lanceret 9. november. Den er baseret på Speciel Brew og Export Laber Beer. Den blev lanceret med en lille sjov elefant. I forbindelse med 50 års jubilæet, bliver den vist fundet frem igen. Jeg har dog ikke fået fat i den.
Det er en klar, gylden øl med fine små bobler og – som man kan se - en kraftig skumtop. Farven er mørkere end en pilsner, og kan minde om en märzen – en lys Oktoberfestbier. Den kan også være en ”Helles Bock”, men ikke en ”stærk pilsner” som jeg har set det benævnt. Det må være et reklameslogan, fordi vi kender den øltype. Der er alt for megen sødme i øllet til at være pilsner.
Skummet er kraftigt og sætter sig på glasset sider, når man drikker. Det er en blød og fyldig øl, der først åbner med en frugtig maltsødme, hvorefter en behagelig bitterhed tager over. Eftersmagen er lang og bitter.
Karakter 4
Til lykke med fødselsdagen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar