29. Januar 2011
I
går afholdt Ølkonsortiet i Aalborg en ølsmagning med Christian Skovdal
Andersen. Han er en af de nye,
innovative bryggere, der har sat Danmark på Øl-verdenskortet de seneste år. Han
stod bag den gamle, originale ”Ølfabrikken”, der senere blev opkøbt af
Gourmetbryggeriet, og nu går en krank skæbne i møde efter salget til Harboe.
Efter en pause startede han op på ny med ”Beer Here” – et fantombryggeri, der
for tiden får øllet brygget på Søgaards Bryghus i Aalborg. Christian Skovdal
Andersen er nu flyttet til Sydafrika, hvor han prøver at starte en produktion
op med ”Bierwerk”. Efter sigende har sydafrikanerne ikke taget
mikrobryggeritanken til sig, så der er nyt land at erobre. På Beer Here’s
hjemmeside kan man læse at Canada har importeret øl fra bryggeriet og ”at det
bringer bryggeriet et skridt nærmere målet – total verdensherredømme”. Denne
ironiske distance i markedsføringen genkender man fra mange af etiketterne,
hvor der ofte er længere ”røverhistorier” om de enkelte øl.
Christian
Skovdal Andersen kalder sine ølsmagninger for: ”Ølsmagning og Røverhistorier –
skæve fortællinger, hele overdrivelser og halve sandheder fra 7000 års
ølhistorie og 7 års dansk mikrobryg.”
Han
afholder i denne omgang 4 foredrag – Fredericia, Helsinki (Finland), Rom
(Italien) og Søgaards Bryghus i Aalborg. Egentlig skulle vi have hørt om
”Bierwerk”, men det var umuligt at få øllene frem fra Sydafrika, så i stedet
blev det øl fra Beer Here.
Vi
lagde ud med ”Fat Cat” – en red ale på 4,7%. Christian har besluttet at lave en
hel ”katte”-serie, hvor alle øl skal være med denne procent og humlet med den
New Zealandske Nelson Sauvin humle. Derudover vil der være tale om vidt
forskellige stilarter.
”Fat
Cat” er brygget med engelsk Maris Otter malt, tysk münchenermalt, karamelmalt,
afskallet chokolademalt og rå byg fra Sjælland. Der er som sagt brugt Nelson
Sauvin som eneste humletype – en humle han smagte første gang i 2006 på
Helsinki Beerfestival. Vi fik historien om humlehøsten i Yakima ( Washington )
i 2007, hvor enorme mængder selvantændte, og fik priserne på amerikansk humle
til at stige betydeligt. Så var det nødvendigt at se sig om efter andre typer.
Jeg har tidligere lagt mærke til denne humletype, der giver en behagelig,
frugtagtig bitterhed.
Det
er en flot, rød/orange sløret øl med svagt skum. Humlen er tydelig i aromaen og
naturligvis også i smagen. Let og skarp i munden. En glimrende og smagfuld øl
med lav alkoholprocent.
Karakter
4
Derefter
kom turen til næste øl i rækken – ”Black Cat”. Den er naturligvis også på 4,7%.
Jeg har skrevet om den tidligere ( 30.
aug. 2010 ), og mine indtryk har ikke ændret sig meget :
”Den
er faktisk mørk med et caffe-latte farvet skumlag, der virker meget blødt.
Duften fra humlen er kraftig. Nelson Sauvin humlen virker meget aromatisk med
nogle sødlige citrusnoter – rød grape, og druesaft. Navnet har den fået fordi
den minder om den New Zealandske drue Sauvignon Blanc.
Øllet
har en sommeragtig lethed over sig, men den markante bitterhed giver alligevel
en lidt aggressiv øl. Jeg kunne godt lide aromaen fra humlen, men smagen
overraskede mig lidt. Jeg syntes den virkede underlig parfumeret. Eftersmagen
er naturligvis præget af bitterheden, der bliver hængende længe.
Karakter
4”
Dog Synes jeg at de
ristede nuancer trådte tydeligere frem denne gang. Stilen er en ”Hoppy Black
Ale”. Det er i hvert fald den betegnelse Christian selv holder mest af. ”Black
IPA” er noget vrøvl, og ”India Black Ale” giver problemer med
importmyndighederne i USA, da øllet jo ikke kommer fra Indien. ( Der er dog
ingen problemer med dansk ”India Pale Ale” – mystisk )
”Ammestouten” har
jeg også skrevet om før ( 28. marts 2010
). Vi fik historien om den nærende, mørke drik, som blev givet til ammende
mødre i 1800-tallet. Christian har tilsat lidt ekstra koffein til originalen,
så det er lettere at holde sig vågen.
”Tia Loca” har
givet en del debat pga etiketten. Det viser Tintin klædt ud som Adolf Hitler.
Som gammel Tintin-fan kan jeg godt forstå det, for deres image er meget
forskellige, men det er igen et udtryk for det skælmske, ironiske udtryk. Denne
øl er en blanding af tysk og belgisk hvedeøl. Som der står på etiketten: ” På en tur gennem Europa kan det ske, at
man er heldig at ramme både Tyskland og Belgien”. Navnet betyder ”forrykt
tante” og var navnet på en husbåd i den belgiske by Gent.
Brygget på belgisk
malt, tysk hvedegær og krydret med koriander og appelsinskal giver det en
behagelig hvedeøl. Den er lys gylden med et let slør. Frisk og prikkende i
munden og med mere bitterhed i eftersmagen end jeg havde forventet.
Karakter 4
”Jule
IPA” har jeg også smagt tidligere ( 22
dec. 09 ). Det var en af de første øl fra Beer Here, og den skulle gøre op
med det julegløgghelvede, der kunne indsnige sig i december. Så var det godt
med noget frisk og humlet som modvægt. Julestemningen kommer fra lidt tilsat
appelsin og alkoholprocenten ( 7,0% ) Etiketten har ændret sig lidt, så om det
er helt samme opskrift, vides ikke, men jeg kan ikke smage den store forskel.
”På etiketten ser vi julemanden med et krus øl,
samt et par misundelige rensdyr – og et banner, hvor der står ” Julen er
humlens fest”. Derfor er det også en humlebitter ”JuleIPA” på 7,0% han har
kreeret. Han skriver endvidere” Denne julejoviale IPA, der med bramfri
bitterhed med sikkerhed vil give de kvalmsøde glögg-helvede juleøl en englelydsyngende
ørefigen i julegave. Halleluja” Og jeg skal love for at humlen er i front med
en bitterhed på 70 IBU ( findes under afsnittet: ”Teknisk ævl” ).
Det er
en flot kobberfarvet øl med en del slør. Der er fine bobler, der fuldstændig
usystematisk stiger op. Skummet er kraftigt og lyst gulligt. En kraftig
citrusaroma rammer ens næse, med noter af appelsin og ananas ( der er tilsat
appelsinskal ). Skummet føles meget blødt og lækkert, men øllet fremtræder
ellers lidt aggresivt pga bitterheden. Smagen er fyldig med citrus og der
sluttes som sagt af med en kraftig bitterhed.
Karakter
5”
Så
er det tid til pause……
Ingen kommentarer:
Send en kommentar