14. December 2014
Jeg er
desværre ved at miste stemmen og har fået lidt ondt i halsen. Så jeg fulgte min
brors råd om at komme lidt te i min rom for at lindre min hals. Det virkede
også meget godt, men medførte, at jeg faldt uhjælpeligt i søvn på sofaen. Jo,
slige stærke drikke er ikke at spøge med. Jeg vågnede op til aftensmaden og
dagens juleøl.
De
Jyske Bryghus har tre juleøl på hylderne i år. Den er hedder Aros, hvilket er
navnet på deres signatur-serie, der rummer adskillige øl ( Aros er det gamle
navn for Århus ). Denne juleøl har undertitlen ”Belgisk Jule Ale” og er på
5,8%.
Det er
en rødlig øl med lettere orange skær. Den er uklar og der er stort set intet
skum. Man mødes af en svag duft af blommer og frugt og en anelse nellike ( i
hvert fald, når den ikke er for kold ). Det er en letdrikkelig øl, hvor man
også i smagen støder på søde frugter. Den er ikke udpræget belgisk –
humlebitterheden i slutningen er efter min mening for markant. Der er jo godt
nok nyere belgiske bryggere, der eksperimenterer med øget humleniveau, men det
er sjældent det lykkes. Det er i hvert fald ikke min kop te.
Vi
skulle lige lave konfekt til jul, så glasset fik lov at stå, mens jeg æltede og
formede konfekten. Som vi siger i Nordjylland: ” Det var noget værre gratværk”.
Men det
kan absolut ikke tilrådes at lade øllet stå i et stykke tid. Bitterheden tager
fuldtændig over og dominerer for meget.
Karakter
3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar