7. December 2014
I
USA kalder man sommetider Julemanden for ”Kris Kringle”. Det er en misforståelse
af dem gamle tyske betegnelse ”Christkindl”, der i sin tid blev introduceret af
Martin Luther. Det er nok denne betegnelse, der oversat til norsk bliver til ”Kringly
Kris” – selvom jeg ikke ved om der ellers ligger en betydning i ”kringly”. På
etiketten ser vi Julemanden, der har krummet sig godt og grundigt sammen, mens
han tager sig en god lur.
Lervik
Aktiebryggeri stammer fra Stavanger, og ”Kringly Kris” er en ”Norwegian
Juleporter” på 4,7%. Den lave alkoholprocent skyldes de norske alkoholregler.
Øl over 4,7% må ikke sælges i dagligvareforretninger, men kun i Vinmonopolet.
Det
er en sort øl med lysebrunt, kraftigt skum. En anelse krydret duft, men det er
mest humlenoterne, der dominerer aromaen. Med den lave alkoholprocent virker
den noget let i munden – måske mere i retning af en schwarzbier eller en black
ale. Den har smag af ristet kaffe og julekrydderier – mest kanel. Der sluttes
af med en pæn frugtig humlebitterhed.
En
udmærket øl, der kan gå fint til silden eller en god spegepølse på
julefrokostbordet.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar