3. December 2014
Bryggeriet
Vestfyn har siden 2006 brygget en speciel juleøl i Willemoes-serien. Altid en
kraftig øltype – oftest en Barleywine, men også Porter og IPA. I år er der tale
om en Rugøl på 8,0%, brygget af bygmalt, rug- og hvedeflager – alt sammen
dyrket i Danmark.
De
beskriver selv duft og smag som ”karamel, bær og rosiner, citrus, mango.
lakrids og peber.”
Det
er en mørkebrun øl, hvor lyset har svært ved at trænge igennem. Den toppes af
kraftig, groft skum. I duften er der ristet kaffe, sødlig rugbrød ( nogle
kaldte det ligefrem for øllebrød ) og jeg synes faktisk også, de har ret med
noten af peber. Smagen er solid – også her er der ristet malt, rosin og
rugbrød. Og en bitterhed, der er med til at afstemme det hele godt.
Karakter
4
Til
vores juleølsmagning stiftede vi også bekendtskab med to belgiske juleøl –
”Corsendonk” og ”Bush Nöel”. To dejlige øl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar