I dag har vi flyttet min mor til vores by. Hun har fået et andelshus, og vi har flyttet alle de store ting, som der er brug for i dagligdagen. Det gamle hus er ikke solgt endnu og der er masser af ting, der skal flyttes de kommende dage – billeder, nips, værktøj osv.
Der var selvfølgelig også en flyttebajer til frokosten, som min kone lavede i det nye hus. Det var naturligvis med lav procent, for vi skulle jo lige tømme lastbilen bagefter. Og procenten skal naturligvis passe til opgaven. Sådan er det også med juleøllene og til julefrokosten hører der jo gerne snaps til. Så dur det ikke med øl på 12% - der skal lettere øl til.
De første juleøl fik betegnelsen ”Julebryg” for at vise at de var stærkere og fyldigere end normale øl. Den første Julebryg fra Carlsminde var på 7,5% og ”Blålys” er som bekendt på 7,0%. Da Tuborg udsendte deres Julebryg i 1980 var den kun på 5,6% og den tog en anseelig andel fra de stærkere øl. Derfor begyndte de andre bryggerier også at brygge en alternativ juleøl med lavere alkoholprocent.
Disse øl passer godt til julefrokost med snapse og det er også disse typer, jeg husker fra mine tidligere juleølserfaringer. De sidste par år er der igen kommet stærkere bockøl på markedet. Og jeg synes personligt, de passer fortræffeligt til især de lune retter på bordet. Så holder jeg lidt igen med snapsen.
Min favorit til silden er ”Julefnug” fra Thisted på 5,8%. Til fiskefilet og æg og rejer holder jeg mig gerne til ”Hvid Jul” fra Ølfabrikken ( 8,5% - ikke så meget snaps ) og som nævnt til ”det lune” bockøl - helst ”Carlsberg 47” , der efter min mening bør forefindes på ethvert julefrokostbord.
Her er en liste med mine erfaringer/karakterer med julefrokostøl.
DK Indslev Julehvede 2006 6,5% Blød og behagelig 5
DK Jacobsen Golden Naked Christmas Ale 7,5% Frisk, med citrus-præg 5DK Carlsberg 47 7,0% Meget god bock 4+
DK Fanø Bryghus Jule Ale 7,5% God med appelsin og kanel 4+
UK Ridgeway Seriously Bad Elf 6,0% God engelsk jule ale 4+
US Avery Old Jubilation 8,0% Meget fin strong ale 4+
DK Herslev Stjernebryg 9,0% Mørk smag af koriander og anis 4
DK Midtfyn Bryghus Jule Ale 6,8% Meget fin frisk juleøl 4
DK Midtfyn Bryghus Jule Stout 7,6% Dejlig fyldig stout 4
DK Skagen Klitnisse 7,5% En god mørk julebock 4
DK Svaneke Bryghus Julebryg 5,8% Livlig og god 4
DK Thisted Bryghus Thy Julestenøl 8,1% MørkesteThy-øl. Meget god 4
DK Ølfabrikken Hvid Jul 8,5% En let, friskhvede 4
N Nøgne Ø God Jul 8,5% Fin Stout 4
UK Shepherd Neame Christmas Ale 7,0% Karamel med húmlet eftersmag 4
US Samuel Adams Winter Lager 5,6% Fyldig Bock 4
DK Bov Bryg Julebock 8,2% Blomme, rosin 3+
DK Horsens Bryghus Julebryg 7,5% Fyldig. Appelsin og kanel 3+DK Indslev Julehvede 2007 6,5% Sødere end 2006, lidt tynd 3+
DK Nibe Bryghus Rudolf 6,5% Duft af hvidtøl, ingen kulsyre 3+
DK Thisted Bryghus Thy Julefnug 5,8% En dejlig harmonisk øl 3+
DK Randers Bryghus Juleøl 6,0% Livlig med stjerneanis 3+
UK O’Hanlon Goodwill 5,0% Frisk med mandarin 3+
US Anchor Christmas Ale 2006 5,5% Udmærket, lidt krydret 3+
US Anchor Christmas Ale 2008 5,5% let. lidt krydret 3+
US Rogue Santa’s Private Reserve 6,0% Godt humlet øl, ikke meget jul 3+
DK Virklund Jule Ale 6,9% Amber ale med meget humle 3+
DK Albani Blålys 7,0% Ascorbinsyre og humle 3
DK DaCapo Englelyd 7,8% Nelliker 3DK De 5 Gaarde Julius 6,0% Fin guldøl med karamel 3
DK Fanø Bryghus Julebryg 6,0% Mørk chokostout, god til mad 3
DK Fur Julebryg 6,5% Brown ale, lidt sur 3
DK Hancock Merry Christmas 6,3% Guldøl 3
DK Holmegaard Julebryg 6,5% Amarillo 3
DK Næsgaarden Jul 6,0% Udmærket, lidt neutral 3
DK Thisted Bryghus Jule Ren 7,9% Ligesom Thy Julebryg 3
DK Thisted Bryghus Thy Julebryg 7,9% En stærk lys øl – god (frokost) 3
DK Troldhede Juletrolden 6,2% Engelsk uden kulsyre 3
DK Vestfyn/Willemoes Julebryg 7,5% Udmærket bock 3
D Schwaben Weihnachtsbier 5,1% Marzen med lidt brændt svovl 3
I Menabrea Christmas Beer 5 ,2% Wiener. Duft af hvidtøl – god 3
S Falcon Jul Mumma 5,2% Smager meget af kardemomme 3
DK Refsvindinge Jacobs Jul 7,5% Neutra, lidt sprittet 2+
DK Royal X-mas Blå 5,6% Mere humlet end hvid 2+DK Svaneke Bryghus Rød Jul 5,7% En lidt anonym classic 2+
N Dalene Brygghus Julebryg 4,7% Kraftig anis i duft, ellers tynd 2+
DK Carlsberg Carls Jul 5,6% Ingen nuancer. Udgået 2007 2
DK Carlsberg Karlens Julebryg 5,6% Carls jul i Liddl 2DK Royal X-mas Hvid 5,6% Sød, med kort eftersmag 2
DK Tuborg Julebryg 5,6% En udmærket middel juleøl 2
S Three Hearts Julöl 5,3% Som en dunkel. tynd 2
DK GB Frosty 4,9% Fersk med megen bitterhed 1
DK Ørbæk Santa C Ale 5,8% Lidt tynd 1Det skal for god ordens skyld nævnes, at mange af disse øl er smagt de foregående år, og der kan være variationer i forhold til dette års udgaver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar