Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 30. december 2009

Tid til en øl - N'Ice Chouffe

30. december 2009

Øl nr. 800 og den sidste juleøl i år.

Dette er en af de øl, Carsten Bertelsen skriver om i sin ”24 juleøl, du skal smage inden jul”, men det er første gang, jeg ser den her i Aalborg. ( Ølkonsortiet )

Brasserie D’Achouffe ligger i Achouffe i Ardennerne, Belgien. Det er relativt nyt – fra 1982, hvor Pierre Gobron og hans svoger Chris Bauwerearts begyndte hjemme i køkkenet, men siden har de udvidet til en stor eksport. De brygger en gylden ale ”La Chouffe” og en skotsk ”Mc Chouffe” og så har de denne jule/vinterøl ”N’Ice Chouffe”. Chouffe betyder en nisse, og bryggeriets varemærke er da også en lille nisse. På ”N’Ice” er der to små nisser, der varmer sig ved bålet.

Det er en temmelig kompliceret opskrift, der indeholder bygmalt, vanillie, koriander, appelsinskal sukker og timian. Foruden humletyperne Styrian Goldings og Saaz.

Det er en meget mørk øl med en kraftigt skumlag ( Cafe Latte-farvet ). Procenten er 10.0%, så det er en stærk og kraftig øl, der går godt til julemad ellers til ren hygge. Duften er kraftig krydret med noter af mørk frugt og lakrids. Smagen er meget kompleks med hele paletten af krydderier og i bagklogskabens lys, træder timianen frem. ( Inden jeg fik læst på etiketten var jeg mere i vildrede med hvilket krydderi, der blev brugt ). Der er en god, varmende eftersmag, hvor bitterheden kun er med for balancens skyld. Måske bliver smagen lidt for krydret til at drikke adskillige glas af denne øl, men det er en anderledes oplevelse end mange af de andre belgiske juleøl.

Karakter 4+

I morgen er der nytårsfest, og derefter står den nok på lidt slankekur i januar, så det bliver nok ikke til så mange øl ( Selvom øl jo beviseligt ikke feder )

GODT NYTÅR TIL ALLE.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar