Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 31. marts 2009

Tid til en øl - Amager Bryggens Blonde / Jacobsen Forårsbryg

31. Marts 2009
I dag kunne jeg rigtig mærke, at vi er gået til sommertid, for det var lyst, da jeg sluttede arbejdet, og det var atter muligt at fotografere aftenens øl på terrassen. Det giver et meget bedre lys end ved lamper indendøre.
Amager Bryghus er et af de bryghuse, der har gjort sig bemærket med ekstreme og kraftige øl. Jeg har tidligere beskrevet deres ”Tripel” og deres ”Pale Ale”. Hver øl har en lille lokalhistorisk beskrivelse på etiketten, og på aftenens Blond er det Island Brygge. Bryggen opstod fra 1900 til 1908, hvor man opfyldte havnen og byggede store huse, og det er nu et af de mest attraktive områder på Amager. Derfor kunne man godt ønske, at det fik en lidt bedre repræsentant end ”Bryggens Blond”
Det er en gylden øl på 5,0%, med et flot orange skær. Skumudviklingen er ringe og duften er svag og lidt syntetisk. Der er fine bobler og den føles frisk og let i munden. Man kan også sige lidt tynd.
Smagen er let og præget af korn, men den virker slap og uinteressant. Smagen slutter lidt surt og eftersmagen er kort og svag. Så det er ikke en øl, der lever op til deres renome. Jeg må da også nævne, at jeg nærmest fik den smidt i nakken, for der var ingen der ville købe den. Den kan da slukke tørsten en varm dag, men det klarer en Corona ligeså godt. Amager skal nok holde sig til kraftige og humlede øl.
Karakter 2
Men lyset her i sommertiden giver jo klart indtryk at forår. Og der kommer også flere forårsbryg på markedet. En af dem er fra Jacobsen, der har sendt deres gamle ”Skovmærke” fra sidste år ud som ”Forårsbryg”. ”Skovmærke” var en Limited Edition fra 2008, og har en frisk, let syrlig smag af skovmærke. Den er et resultat af den tidligere brygmester Jens Eikens ide om at lave øl med et nordisk ansigt. Skovmærken er samlet i Norge – i Romsdal, Møre og Tynsdal. Dertil er der humlet med Styrian fra Slovenien. En humletype med et friskt pust at fyrrenåle, jasmin og grape.
Jeg har på det sidste set den blandt årets påskebryg, men det mener jeg er et forkert sted at placere den. Påsken ligger tilfældigvis om foråret, men denne øl har en ganske anden karakter end de søde, maltede bockøl. Denne øl vil passe glimrende, når man tager på den første skovtur, mens bøgen springer ud.
Vi fik den forleden til vores ølsmagning. En af deltagerne kunne med det samme smage skovmærken, da han havde brugt netop denne urt i den første kryddersmaps, han havde lavet. Det er da også en tydeligt smag, der adskiller sig klar fra andre noter.
Det er en gylden klar øl på 6,3%. Det er et pænt hvidt skumlag. På billedet serveres den i et Carlsberg glas med thailandsk skrift. Vi fik i ølklubben et loppemarkedsfund foræret. Her optræder Carlsberg på russisk, israelsk og thailandsk - men glassene er ellers ens, så det er nemt at dele øllene lige. Allerede i duften fornemmes skovmærken, samt noter at fyr og citrus. Øllet føles friskt og let syrligt. Smagen er dog også præget at en smule sødme, selvom den hurtigt viger for skovmærken. Der er en svag bitterhed i eftersmagen og en anelse citrus.
Karakter 4+
Jeg ser i påskens anmeldelser, at ”Forårsbryg” ikke altid får de store lovord med på vejen, men jeg synes, det er en glimrende øl - dog ikke til påskebordet. Det er en øl, der skal nydes til forårets og sommerens skovture.

mandag den 30. marts 2009

Tid til en øl - Læsø Porter

30. marts 2009
Egentlig ville jeg fortælle videre om fredagens ølsmagning, men jeg vil også gerne gøre serien med Læsø-øl færdig. Og her til aften, hvor vinden suser og alt igen føles koldt, er det godt at varme sig med en Læsø Porter. Min kone tændte stearinlys i stuen, for at det kunne føles lidt mere varmt og hyggeligt.
Det er en meget mørk øl på 7,5%. Skummet er kraftigt og lysebrunt, og det føles blødt og lækkert. Der er en sødlig, maltet duft, der virker meget harmonisk. Der er ikke en speciel ingrediens der dominerer. Øllet føles kraftigt og blødt i munden. Smagen er sødlig og heller ikke her er der nogen speciel note ( chokolade eller kaffe ) der skiller sig ud. Men smagsindtrykkene harmonerer fint med hinanden og giver en dejlig mørk, sød, ristet øl. Bitterheden er lige antydet. Det skal dog siges at også her er der en metallisk note i øllet.
Jeg har omtalt, at disse Læsø-øl måske bare er etiketøl fra Thisted, men jeg synes faktisk at de på mange områder adskiller sig derfra. Dog må man sige at viden og erfaringer fra Thisteds brygmester sikkert har været til stede. I hvert fald har man i Thisted jo stor erfaring i brygning af porter. Jeg kan ikke huske Limfjordsporteren præcis ( det er et par år siden jeg sidst smagte den ), så jeg ved ikke om denne porter er lig den. Men denne mørke øl fra Læsø Bryghus er i hvert fald god.
Karakter 4

lørdag den 28. marts 2009

Tid til en øl - Rodenbach Grand Cru

29. Marts 2009
Fredag havde vi ølsmagning. Det var vennerne, der var på besøg. De fleste var med da jeg holdt den første ølsmagning, der blev starten på min interesse for øl. Nu er det 4. gang vi mødes, så jeg havde valgt lidt mere ekstreme øl. Ølmenuen så således ud:
1   Rodenbach Grand Cru
2   Unibroue - Blanche De Chambly
3   Rogue - Dead Guy Ale
4   Jacobsen Forårsbryg/Skovmærke
5   Ellezelloise - Hecule Stout
6   Heather Ales - Alba
7   Avery – The Maharaja
8   De Struisse – Tsjesses
9   Hoppin’ Frog – B:O:R:I:S
10 Brewdog – Paradox Islay
Undervejs fik vi pitabrød med tunmousse, humus og guacomole, samt tomatsalat. Da sidste øl var drukket hyggede vi os med lidt kaffe og whisky, men selvfølgelig med måde, så vi stadig var fuldstændig friske næste morgen.
De fleste af øllene faldt i god jord, men da nogle af dem er specielle krævede det lidt tilvending, især med den første.
Belgierne kan godt lide syrligt øl. De brygger den spontangærede Lambik, der får eddike til at minde om sødemiddel, men også i andre øl indgår der ofte et syrligt islæt. Hvad dette skyldes ved jeg ikke, men forleden fik jeg oplyst at Napoleon forbød dyrkning af druer i Belgien. Han ville ikke have at belgierne bryggede vin. Måske er det derfor man har forsøgt at lave noget, der kan ligne syrligt vin.
Familien Rodenbach åbnede bryggeriet i 1821 og det har været på familiens hænder indtil 1998, hvor det blev overtaget af Palm. Den øltype, de brygger går under navnet ”Vlaams Rood” eller ”Flamsk Rød”. Det er en syrlig øl brygget på wiener- og munchenermalt. Der tilsættes ikke meget humle, da kombinationen af syrlighed og bitterhed bliver for aggressiv. Derefter gæres bryggen på rå egetræsfade med en blanding af forskellige gærstammer, der er med til at give det syrlige præg. Lagringen varer 18 mdr. stadig på de rå egefade, og denne proces udvikler yderligere øllets smag. Normalt lagres øl ikke længe nok til at tage smag af det rå træ, men her påvirkes det af fenoler og garvesyre. Det giver en kraftig syrlig smag. Det meste blandes op med en helt ny ale, men ”Grand Cru” består udelukkende at den bryg, der er lagret i 18 mdr.
Den nu afdøde ølskribent Michael Jackson beskrev den som ”verdens mest forfriskende øl”
Det er en rødbrun sløret øl på 6,0%. Duften er meget syrlig, lidt som vin. Jeg serverede den temmelig kold ( 6-8 gr. ) for at man kunne opfatte den lidt som en velkomstdrik. Fornemmelsen er prikkende og frisk og smagen er først og fremmest præget af syren. Men når man vænner sig til den, fornemmer man også en sødlig note lige i starten at smagen. Eftersmagen er ligeledes syrlig.
Karakter 4
Der var et par stykker, der ikke brød sig specielt meget om denne øl, men de fleste vænnede sig dog til dels til den. Det er også en type jeg selv har måttet vænne mig til, men faktisk synes jeg den var bedre en første gang jeg smagte den. Min egen favorit i stilen er ellers ”Duchesse de Bourgogne”, men den kan ikke længere skaffes i Aalborg ( øv )
De 2 efterfølgende øl på listen er tidligere beskrevet her på bloggen, henholdsvis ”9. jan 09” og  ”16. jan 09”.

torsdag den 26. marts 2009

Tid til en øl - Læsø Classic Ale

26. Marts 2009
Her til aften var vi igen til dans efter at have været væk sidste uge. Bare vi ikke havde glemt for meget – der er kun 2 gange tilbage til afdansningsbal. Men vi kunne heldigvis huske det hele, især efter at alt var blevet gennemgået. Desværre var et af parrene som vi plejer at være synkrone med ikke længere med. Kvinden er desværre kommet alvorligt til skade med sit knæ og kan ikke danse resten af sæsonen. Vi håber meget, de starter igen til næste år.
Men da det var næstsidste gang inden afslutning gennemgik vi indmarch og kompliment og en afslutning på hver dans, hvor damerne sendes hvivlende rundt. Det skal bare øves, for det fungerer ikke lige umiddelbart. Men det var en god og sjov aften.
Nu sidder jeg og nyder endnu en ale fra Læsø. ”Classic Ale” er også lavet på lavasten og den ligner faktisk Thisteds lavaøl mere end øllen i går. Men det gør ikke noget, for jeg synes den er væsentlig bedre.
Det er en rødgylden øl med et lyst skum, der har et lidt gult skær. Duften er maltet med note af karamel og et krydderi, hverken jeg eller min kone kan sætte navn på. ( Jeg er vitterlig ikke god til det med navne ) Øllet føles fyldigt og dog friskt i munden og der er mere fylde i smagen. Denne er først præget af karamel og så kommer der et svagt strejf af  lakrids, måske fra anis eller fennikel. Derefter overtager en markant bitterhed fra humlen. Denne bitterhed er måske lige så kraftig som i ”Stone Ale”, men den virker meget mere balanceret. Det er ikke en klassisk ale, som man kender den fra engelske pubs, men derimod en strong ale på 7,8%. Så hvordan de har fundet på dette navn er lidt ugennemskueligt for mig. I det hele taget er navnevalget lidt noget rod, da deres ”Strong Ale” er en belgisk type, og burde hedde noget andet.
Karakter 4
I morgen er vennerne inviteret til ølsmagning, hvor vi bla. prøver lidt mere specielle øl, da det er 3. gang vi mødes i dette forum. Det glæder jeg mig meget til.

onsdag den 25. marts 2009

Tid til en øl - Læsø Stone Ale

25. Marts 2009
Stenøl er en gammel brygningsmetode, der har været forsvundet i mange år. Man nedsænker gloende varme lavasten i bryggen. Ydersiden af stenen karameliseres og afgiver kraft og smag til øllet i den efterfølgende lagring. Thisteds Bryghus’ Peter Klemmensen tog metoden op med Julestenøl fra 2005 og siden med den fine Thy Eksklusive.
Det er derfor nærliggende at tænke sig, at det er Thisteds øl, der nu bliver solgt på Læsøs flasker, men det tror jeg faktisk ikke det er. Denne øl adskiller sig på flere områder fra Thisteds Stenøl.
Det er en rødgylden, klar øl på 7,8%. Den er altså væsentlig lysere en Thisteds. Skummet er hvidt og føles meget blødt. Der er en duft af humle og lidt sød frugt. Øllet føles skarpt i munden og der er kun en forbigående sødme af karamel ( der er væsentlig mere sødme og fylde i Thisteds øl ). Smagen overtages hurtigt af en markant humlebitterhed, som dog også kendes fra Thy. Her er den dog ikke så godt balanceret, - der mangler noget sødme. Den nærmer sig mere en American Pale Ale.
Der er ikke mange oplysninger at hente, hverken på flasken eller på hjemmesiden. Det er mest en gang intetsigende vrøvl – ”at der er brugt specielle humler” – og andet i samme stil. Det er måske også ligegyldigt for de fleste, men for mig virker det lidt amatøragtigt, og det er måske en af grundene til, at man mistænker øllet for et plagiat. Det virker ikke som om bryggeriet selv ved hvad de laver.
Karakter 3

tirsdag den 24. marts 2009

Tid til en øl - Læsø Strong Ale

24. Marts 2009
Serien af øl fra Læsø Bryghus forsætter – i aften med en ”Strong Ale” på 7,9%.. Det er vanskeligt at finde oplysninger om denne øl, da den er helt ny. Jeg nævnte i går at der måske er tale om etiketøl, men mig bekendt laver Thisted ikke en øl af denne type. Så det er sikkert en ægte Læsø.
Det er en lys gylden øl med fast hvidt skum. Der er nogle små uanseelige bobler og øllet er filtreret, Der er intet bundfald. Duften vidner om en belgisk triple-type, med en note af krydderi – koriander. Derfor er det en smule specielt at øllet er filtreret, da denne type plejer at eftergære på flaske. Øllet føles aggressivt i munden og er præget af en væsentlig højere bitterhed end normalt. Tripler er jo ofte pænt humlede for at balancere sødmen, men her virker det, som man har skelet til de nye belgiske mikrobryggerier, der igen skeler til amerikanerne. Jeg synes bitterheden er for dominerende. Der er også i denne øl en svag metallisk note i smagen.
Dette er altså lidt af en hybrid – en belgisk, filtreret, humlet triple.
Karakter 3

mandag den 23. marts 2009

Tid til en øl - Læsø Bock

23. Marts 2009
Forleden var vi en tur i Super Best, og jeg benyttede lejligheden til at se, om de skulle have ”Salvator” fra Paulaner, for den har de tidligere haft. Det havde de nu desværre ikke, men derimod så jeg en hel serie øl fra Læsø Bryghus. Det var godt nok nogle andre titler, end jeg havde set på deres hjemmeside, men jeg har ikke smagt øl derfra endnu. Og min kære kone sagde så, at så var det da med at købe dem, så jeg kunne få dem smagt. Så jeg købte: Bock – Stone Ale – Classic Ale – Strong Ale – Porter og Påskebryg.
Senere oplyste en øl-ekspert mig om, at det var etiketøl. Altså øl, der bliver solgt under et andet navn, end man er vant til. Det er et fænomen, man ser flere steder, hvor en supermarkedskæde eller en restaurant sælger øl under et specielt navn.
Jeg kiggede på Læsø’s hjemmeside igen og deres sædvanlige sortiment var udskiftet med det, jeg havde købt samt lidt ekstra. Læsø har brygget øl siden 2005/6 og Peter Klemmensen fra Thisted Bryghus har været deres couch fra starten. Læsø Bryghus er et af de mindste, og udenfor turistsæsonen er det svært at afsætte produktionen, så derfor har været nødvendigt med et samarbejde med Thisted Bryghus. I hvor høj grad det er Thisteds produkter, der nu bliver solgt som Læsø-øl ved jeg ikke, men der er både en ”Stone Ale” og en ”Porse”, så det er da en nærliggende mistanke.
Her til aften valgte jeg en ”Bock”. Den er på 8,0% - ligesom Thisteds. Det er en mørk bock – ligesom Thisteds, men jeg har ikke deres Bock i så god erindring, at jeg kan sige, de er helt ens.
Som sagt – en mørk klar øl med et kraftigt hvidt skumlag. Duften er præget af malt og en kryddernote, jeg ikke kan sætte navn på. Fornemmelsen er frisk, lidt aggressiv. Smagen er maltet med karamel og samme kryddernote og der er en metallisk smag fra skummet. Der er en pæn bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+
Måske er det Læsø Bryghus’ mulighed for at overleve finanskrisen, så de hver sommer kan brygge deres egne øl. Man føler sig måske en lille smule snydt, men det er nu ikke så slemt, for Thisted Bryghus laver jo rigtig gode bryg. Jeg ville dog hellere have smagt Læsø’s sommerproduktion.

søndag den 22. marts 2009

Tid til en øl - Young's Double Chocolate Stout

22. marts 2009
I går så vi de 2 glimrende Batmanfilm på DVD. Vennerne var lige hjemvendt fra skitur i Norge og nu skulle der slappes af med en god film og noget øl. Det havde mest stået på rødvin på skituren.
Batmanfilmene er jo helt fantastiske og de tiltrak sig så meget opmærksomhed, at jeg ikke kunne koncenterer mig om de gode øl i detaljer, men jeg havde smagt alle tidligere.
Til den første film – ”Batman Begins” – nød vi først en American Pale Ale fra Gourmetbryggeriet, ”FinAle”. Det er en rødgylden øl på 6,5%. Det var en af de første flaskeøl fra GB. Det er en frisk og livlig øl, der leverer en typisk amerikansk humlesmag, hvor især grape smager igennem. Det er virkelig en Fin Ale.
Det er jo en lang film, så vi nåede også at smage ”HP Bock” fra Refsvindinge på Fyn. Det er en af de bedre bockøl, og nok den øl fra Refsvindinge ,jeg indtil videre foretrækker, men jeg har også en del til gode endnu.
”Batman Begins” viser jo, hvordan Bruce Wayne forvandler sig til Batman, og handler om at en ninjaorganisation vil ødelægge Gotham City,  fordi byen er ved at blive for lovløs.
Jeg havde taget et par ekstrem-øl med fra Nørrebro Bryghus. Dels fordi, de har den kraft og styrke, man kan forbinde med Batman, og dels fordi Nørrebro nok for tiden er det sted, der mest minder om Gotham City. Til maden i pausen fik vi derfor ”North Bridge Extreme”, der er en Double IPA, med meget højt indhold af humle og en bitterhed langt over 100 IBU. Smagen er meget fyldig og derfor virker bitterheden heller ikke overvældende.
Til filmen ”The Dark Knight” havde vi så fundet de mørke, sorte øl frem. Vi lagde ud med en ”La Granja Stout” fra Nørrebro. Den har jeg beskrevet her tidligere. Stor og mørk og kraftig.
Derefter fik vi den glimrende ”Double Chokolate Stout” fra Young’s. Denne øl er noget lettere i karakteren. Procenten er på 5,2% og det er en af de første øl hvor man tilsatte chokolade til øllet. Efter at have brygget på den malttype der kaldes chokolademalt, syntes det at være det næste naturlige skridt. Chokolade indeholder nogle vegetabilske fedtstoffer, der ikke fremmer brygningen af øl, og der måtte da også en hel del forsøg til før denne Chokoladestout blev lanceret i 1997.
Den smager sødt af chokolade og der afsluttes med en lidt skarp bitterhed..
Det må vente til en anden gang med en mere detaljeret beskrivelse af disse øl, for Jokeren og Batman og det psykologiske spil mellem dem, forstyrrede koncentrationen.
Nu glæder vi os bare til den 3. film

fredag den 20. marts 2009

Tid til en øl - Virklund Dark Brown Ale Whiskylagret

20. Marts 2009
I sommeren 2007 besøgte vi ”Det Lille Røgeri” i Voervadsbro til en familiekomsammen. Her kunne man få røget fisk og vi havde en dejlig eftermiddag. Min glæde blev stor, da jeg opdagede at man også kunne få specialøl fra Virklund Bryghus. Virklund ligger lige syd for Silkeborg – altså i nærheden – og det er svært at skaffe deres øl udenfor lokalområdet. Bryggeriet stammer fra 2005 og brygger ufiltreret og upasteuriseret øl.
Jeg kendte ikke til deres øl på det tidspunkt, men bestilte en ”Pale Ale”. Det var en meget fin amerikansk inspireret pale ale med cascadehumle og en fin bitterhed.
Lige før jul i 2007 var min kone på besøg hos sin mor og købte hele Virklund sortiment, så jeg kunne smage det hele. Alle deres øl er af høj kvalitet også den ”Dark Brown Ale” der siden er kommet til. Det er en øl, de selv beskriver som en blanding mellem en Brown Ale og en Stout. Den er på 5,8% og er fyldig og rund. Humletypen er Fuggles, men der er ikke en udpræget bitterhed i den.
Idag var jeg en tur omkring Ølkonsortiet og der blev jeg gjort opmærksom på en specialudgave af ”Dark Brown Ale”. Lagret på Whiskyfad.
D. 7. November 2008 blev denne øl fyldt på et gammelt Islay Whiskyfad, der få dage forinden havde indeholdt en 16 års gammel whisky. Tønden blev forseglet og sendt afsted til Viborg, hvor det blev hentet og ”Dark Brown Ale” blev fyldt på. Tønden var efter sigende stadig våd og det må jo give en kraftig smag til øllet. Efter 3 måneders modning og lagring på tønden blev den så tappet på flasker. Det blev kun til 453 flasker og Ølkonsortiet har fået lov at købe 12, så det er en temmelig eksklusiv øl, vi her har fat i. Resten kan formodentlig skaffes i Virklunds omegn.
Det er en kraftig skummende øl, hvilket kom lidt bag på mig. Skummet er groft og duften af røg er umiskendelig. Man mærker allerede her Islaywhiskyens aroma. Øllet føles egentlig let, sikkert pga den lave alkoholprocent, men samtidigt er det en smule skarpt. Smagen af røg overdøver i første omgang alt andet, men derefter træder mørk frugt frem og en skarp tydelig whiskynote. Eftersmagen er præget af islaywhisky. Bitterheden er til stede, men går op i røg.
Karakter 4+
Jeg tror, det vil have klædt den med en lidt højere procent og lidt større fylde, men den vinder, når man har vænnet sig til røgen og de andre nuancer træder frem.

torsdag den 19. marts 2009

Tid til en øl - Cuvee van der Keizer

19. Marts 2009
Karl d. V voksede op i Flandern. Han blev født i Gent d. 24 feb. 1500 som søn af  Filip den Smukke af Kastillien og Johanne den Vanvittige af Spanien. Han arvede Østrig og Nederlandene som 6-årig og blev konge af Spanien som 15-årig. I 1519 blev han Kejser af det tysk-romerske rige. Hans regeringstid var præget af mange stridigheder – Martin Luther og reformationen, - Tyrkernes belejring af Wien og flere krige mod Frankrig. Til sidst gad han ikke mere og abdicerede, for at tilbringe sine sidste år i kloster i Spanien.
Mens Karl regerede fra Spanien sendt han bud efter øl hjemme fra Nederlandene. ”Kornets døtre er druernes blod overlegent” udtalte han. Denne øl har Het Anker forsøgt at eftergøre med ”Gouden Carolus D’or – Cuvee Van Der Keizer”
Den bliver brygget en gang om året på Karls fødselsdag 24 feb. Oprindelig var den på 8,5%, men fra 2003 blev procenten sat op til 11,5%
Det er en mørk mahognifarvet øl med duft af alkohol og mørk frugt som dadel og sveske. Den har en fyldig krop og smagen er ligeledes præget af mørke frugter og et strejf af lakrids. Alkoholen bemærkes på en dejlig varmende og prikkede måde. Der er en sød og lang eftersmag.
Karakter 4+
Jeg må indrømme, at det er en god og stærk øl, men der er andre belgiske mørke øl, der overgår denne i fylde og kompleksitet.

onsdag den 18. marts 2009

Tid til en øl - Erdinger Dunkel

18. Marts 2009
I dag åbnede vi køleskabet til frokost, og så, at udvalget ikke være specielt stort. Så vi besluttede at gå på cafe og spise frokost. Det gør vi ellers ikke tit, det bliver oftere til aftenmaden vi går ud og spiser. Vi valgte Cafe Spiret i Aalborg, og de havde et fint og velassorteret spiserkort. Der var salater og sandwich, pasta og burgere og i mange varianter. Min kone valgte en dejlig pariserbøf med rødbeder og kapers og rå æggeblomme ( hun er ikke blevet syg ) og jeg fik pasta med kylling og bacon og en lækker karrysauce.
De havde også et rimeligt udvalg af specialøl, men sortimentet undrer mig nu lidt. Der var 4 temmelig intetsigende pilsnere – Budweiser, Tiger, Corona og Peroni. Hvordan de får nogle af disse solgt ved jeg ikke, for man kan også få den tjekkiske pilsner Staropramen på fad. Og det må alle da vælge. På hanerne har de ellers Carl’s Ale, Kylle Kylle og de allestedsværende Hoegaarden Wit og Leffe Blond. Men de udvider da sortimentet en del. Derudover kan man få 2 flaskeøl fra Nibe – Honey Ale og Anker Porter, samt 2 weissbier fra Erdinger. Så alt i alt et pænt varieret udvalg.
Jeg vaklede lidt mellem Staropramen og Erdinger Dunkel, men valgte den sidstnævnte, og det har jeg ikke fortrudt.
Erdinger Dunkel er en flor mørkebrun øl med blødt hvidt skum. Det blev her serveret i et rigtigt Erdingerglas, hvilket jo altid trækker op. Duften er præget af ristet malt, men overgæren producerer også nogle krydrede noter af nelliker. Der er en livlig bobleudvikling, hvilket også mærkes som en perlende, prikkede fornemmelse. Smagen er meget lig aromaen med en fin eftersmag uden den store bitterhed. Alkoholprocenten er på 5,6%
Karakter 4

tirsdag den 17. marts 2009

Tid til en øl - Guinness

17. Marts 2009
Skt. Patrick’s Day er irernes nationaldag. Skt. Patrick blev født omkring 386 og formenes at være død 17. marts 465 ( eller 493, men så blev han godt nok gammel ). Han er Irlands skytshelgen, for det var ham, der gjorde irerne kristne. Han er aldrig kanoniseret af den katolske kirke, men er blevet det af den folkelige tradition. Han menes født i England, men blev bortført af sørøvere som 16-årig og solgt som slave i Irland. Efter 6 år, hvor han lærte sproget og skikkene flygtede han og blev derefter uddannet som præst. I 432 vendte han tilbage til Irland som missionær. Legenden hævder, at han brugte trekløveren som et billede på treenigheden, og det er siden blevet Irlands nationalsymbol.
Skt. Patrick dag fejres overalt i verden, hvor irere klæder sig i grønt og fester, og derfor er dette også dagen til at nyde en irsk øl, nemlig den meget berømte ”Guinness Draught”. Det skulle jo nok have været i festligt lag på pubben, men nu bliver det i en lidt forvansket udgave herhjemme.
Draught betyder jo fra fad og på en irsk pub vil bartenderen ofte dyppe fadølshanen 3 gange i det bløde skum, så mønsteret danner en trekløver. Det må jeg undvære til aften. Man har i dåseudgaven valgt at tilsætte ekstra nitrogen ved hjælp at en såkaldt ”Widget” – en lille kapsel der frigiver kvælstof, når dåsen åbnes. Dette giver samme bløde skumdannelse (næsten ) som når øllet serveres på en pub.
I midten af 1700-tallet blev den mørke porter meget populær i England. Den blev brygget på mørkristet malt, hvilket gav en sødlig smag. I året 1759 ville Arthur Guinness i Dublin også gerne producere dette sorte bryg, men man skulle betale skat efter, hvor meget malt man brugte. Det var derfor billigere at bruge lys malt, og så bruge mørkristet umaltet byg til at give farven. Derved får man en mørk øl, der ikke har den samme sødme, men virker friskere og mere tør. Og det er netop denne tørhed, der har gjort Guinness så populær.
En af mine kolleger hævder han aldrig bliver træt af at drikke Guinness, når han er i byen, for den er så let drikkelig, og den bliver ikke sødlig vammel i længden. Tidligere kunne jeg også godt drikke den samme øl en hel aften, men nu kan jeg ikke finde på at drikke samme øl indenfor samme uge.
Og jeg kan nu godt lide, at der er en del sødme til at balancere den ristede smag.
”Guinness Draught” er en kulsort øl på 5,0%. Skummet er temmelig lyst, hvilket skyldes brugen at lys malt. Noget af det flotteste er, når man hælder op, og nitrogenen får øllet til nærmest at syde og boble, inden skummet stabiliserer sig på toppen. Det føles helt utroligt blødt. Duften er præget at ristet note. Man forventer en fyldig øl, men den føles ualmindelig let i munden. Man kan fristes til at kalde den lidt tynd. Smagen er ristet med en antydning af kaffe. Man fornemmer et svagt strejf af sødme. Eftersmagen er meget kort, hvilket også er medvirkende til dens høje ”drinkabillity”.
Jeg kan som nævnt godt synes, at den brændte smag virker en smule besk uden en balancerende sødme. Denne øl er lidt for tør til helt at fænge hos mig. Men den fungerer fint, når den serveres kold på en varm sommerdag. Den opfylder samme behov som de tyske ”Dunkel”.
Karakter 3+

mandag den 16. marts 2009

Tid til en øl - De Molen Borefts Bock 2008

16. marts 2009
De Molen er et af Hollands nye mikrobryggerier. Det ligger i Bodegraven og er fra 2004. De Molen betyder Møllen og navnes skyldes at bryggeriet har til huse i en gammel mølle fra 1697. Omkring 1850 blev den delvis ødelagt under en brand, men man har forsøgt at restaurere den.
I 1956 udskrev ejeren en konkurrence om et nyt navn til møllen, og vindernavnet blev  ”De Arkduif” ( Arkens due )(?).  I 1974 købte byrådet møllen og satte den i stand.
De brygger en masse forskellige øl – bla. en serie der hedder noget med ”Borefts”, hvilket jeg ikke kan finde ud af hvad står for. Men det har muligvis noget med vandet at gøre. Aftenens øl er en ”Borefts Bock 2008” på 7,7%. Den er købt i Ølkonsortiet, som også importerer øllene fra De Molen og som har præsenteret dem på diverse ølfestivaler.
På etiketten ses varemærket med møllen, samt en buk, fordi bock jo også betyder buk på tysk. ( Bockøl stammer fra byen Einbeck ( se tidligere indlæg ))
Det er en fuldstændig uklar øl, der er chokoladebrun. Om det er grunden til at jeg fornemmer noter af chokolade i aromaen, ved jeg ikke, men duften er præget af sødme og et skarpt strejf af humle. Skummet er kraftigt og har en beige/orange/lys brun nuance. Øllet føles en anelse aggresivt i munden. Smagen er først præget af sødme og her trænger chokoladen sig atter på. Derefter tager en mere humlebitter smag over. Egentlig minder denne øl mig mere om en slags mild chokoladestout end om en bock, så karakteren for stiltype er ikke overvældende. På den anden side er det en udmærket øl, der går sin egen vej, så karakteren ender på  4.

søndag den 15. marts 2009

Tid til n øl - Nibe Kompas

15. marts 2009
I dag har det været havevejr. Jeg har fået flyttet solbærbusken til det nye bed – fået plantet et rønnebærtræ, jeg fik foræret – og lavet en udendørs kattebakke, så kattene forhåbentlig ikke benytter naboens have slet så meget. Der skulle graves en del og jeg er vist ikke helt i form til havearbejde endnu. Jeg er i hvert fald temmelig træt i kroppen. Jeg kørte min datter til efterskolen og kunne så sætte mig med en aftenøl, da jeg var hjemme igen.
Barley Wine ( byg vin ) er en engelsk øltype, der blev produceret under Napoleonskrigene, hvor det var upatriotisk at drikke vin. Det er stærke øl, der ofte har en smag, der nærmer sig hedvin og som bedst nydes til et stykke chokolade efter maden. I USA er typen blevet populær, men her er bitterhedsniveauet sat i vejret, som det er med de fleste øltyper. Barley Wine betegnelsen gives – i hvert fald hos engelske bryggerier – ofte til bryggeriets stærkeste øl.
Jeg har tidligere beskrevet en af mine engelske favoritter -. ”Thomas Hardy’s Ale” ( 11 jan 09 ), men der er mange andre.
Nibe Bryghus har lanceret en ny serie ved navn ”Flagskibsserien”. Her præsenteres øl af lidt mere sofistikeret natur, bla. ”Kompas”, der er budet på en Barley Wine. I Serien findes også ”Anker Porter” og ”Sekstant” der er en kraftig IPA. Etiketten på disse øl er formet som et sejl.
Brygger Antoni Madsen har lige afsluttet en diplombryggeruddannelse med udmærkelse og en førstepris, så håndværker er i orden. Jeg har tidligere beskrevet øl fra bryghuset og har været vældig godt tilfreds.
”Kompas er ufiltreret og upasteuriseret. På etiketten oplyses at det er en: ”klassisk engelsk Barley Wine singlehopped med engelsk Goldingshumle. En kraftig og lidt sødlig humle med medium bitterhed.”. Alkoholprocenten er på 7,5%
Det er en mørk øl, men mod lyset har den et flot rødt skær, og man kan se små bobler, der meget hurtigt stiger til vejrs. Skummet er kraftigt og lyst, men det fortager sig hurtigt. Duften er præget af alkohol, humle og blomme. Øllet fylder godt i munden, men er ikke tykt og klæbende. Man smager lidt sødme som ”blomme i madeira”, men også en svagt ristet note. Imidlertid overtager humlen, der måske nok er medium i starten, men den bliver hængende langt ind i eftersmagen – også efter alt andet er væk. Det trækker desværre nok lidt ned på min vurdering. Jeg har efterhånden vænnet mig til endog kraftig bitterhed, men der skal helst være noget til at balancere det. Den rene bitterhed er jeg ikke – i hvert fald ikke i aften – så begejstret for.
Karakter 3+

lørdag den 14. marts 2009

Tid til en øl - Grøn Tuborg

14. Marts 2009
I dag har vi været til fødselsdagsfest hos min svigersøn. Festen blev holdt hos hans forældre, hvor der blev serveret et dejligt kaffebord med varm kakao og boller. Hans søster har også snart fødselsdag, så det var en fest for begge, og de havde hver fået lov at vælge en lagkage. Det blev til 2 – en hindbærlagkage og en med fløde og vaniljecreme. Senere blev der serveret flæskesteg med alt tilbehør, så nu er vi godt mætte. Mellem kaffen og stegen sad vi og strikkede ( nogle af os gjorde ( jeg gjorde ikke ) ) og så blev der serveret sodavand og øl.
En af øllene var Danmarks nationalpilsner – ”Grøn Tuborg” Det er den øl jeg kender fra mine unge dage, hvor spørgsmålet tit var hvilken man bedst kunne lide – HOF eller Tuborg? Jeg tror egentlig ikke jeg kunne kende forskel dengang, men valgte dog den grønne som min favorit. Og den har jeg nydt mange gange efter endt havearbejde eller i festligt lag.
”Grøn Tuborg” er Danmarks første pilsner – brygget i 1880. Derfor er den også en del af den danske ølkanon.
Tuborg blev stiftet nogle år før i 1873 hvor man først lancerede ”Rød Tuborg”. Det var danske erhvervsfolk bla. C.F. Tietgen og Philip Heyman der stod bag bryggeriet. Heyman havde aktiemajoriteten, men gik ud af bestyrelsen da Tietgen nægtede at fyre direktør Damm. Det gik imidlertid dårligt og efter nogle år trådte Heyman ind igen og Tietgen og Damm ud. Det var noget værre rod.
Men i 1880 blev den grønne pilsner brygget af daværende brygmester Hans Bekkevold. Han var selvfølgelig inspireret af bryggerne i Plzen. Øllet var som noget nyt pasteuriseret.
Der er udelukkende brugt pilsnermalt  lavet af vårbyg, hvilket giver den lyse farve. Der er benyttet Tuborgs egen gær, og humlen er sikkert Hallertau. Alkoholprocenten er 4,6%.
Grøn Tuborg sælges i omkring 70 lande.
Jeg må nok indrømme, at efter jeg er begyndt at interessere mig for forskellige øltyper blegner en Tuborg pilsner lidt. Selv sammenlignet med tjekkiske og tyske pilsnere virker den uinteressant. Der er ikke særlig meget maltsmag, der er kun en moderat bitterhed ( dog væsentlig højere og bedre end Bud ) og eftersmagen er kortvarig. Men der nu lidt nostalgi forbundet med denne øl. Oprindelig har den sikkert ligget nærmere de tyske forbilleder, men er blevet lidt udvandet med tiden. Jeg vil ønske den trådte lidt mere i karakter - som Danmarks pilsner.
Karakter 2

fredag den 13. marts 2009

Tid til en øl - Påskebryg

13. Marts 2009
I dag er det P-dag, hvilket betyder at påskebryggen kommer på hylderne. Jeg har nu allerede set en del rundt omkring, så det bliver ikke håndhævet så klart som J-dag. Traditionen med de mange påskebryg er vist dansk, men der er også en del belgiske bryg til højtiden. Traditionen med stærk øl til påske er meget gammel. På landet drak man hjemmegjort øl og adelen drak øl fra Kongens Bryghus eller importeret øl fra Tyskland.
Og her havde man en lang tradition for Bockøl. I 1622 kom Paulanermunkene til München og begyndte hurtigt at brygge øl. De skabte den nu så berømte ”Salvator”. En dobbeltbock på ca. 8,0%. Den var en hyldest til deres grundlægger Franscenco de Paola, og skulle føre dem frelst gennem fastetiden. Man kunne ikke spise brød, men man måtte gerne få øl og denne øl var brygget på så meget malt, at den fik tilnavnet ”flydende brød”. Kurfyrsten af Bayern elskede dette øl og drog hvert år afsted til klosteret for at udtage en ”Salvator-probe”. Dette foregår 19. marts. og hvis ellers det er til at finde denne glimrende øl på hylderne her i Nordjylland, vil jeg prøve at få fat i den. Det er dog et par år siden, jeg har set – og smagt – den.
I slutningen af 1800-tallet dukkede øllet frem i København og blev en kæmpesucces. Her afholdt man specielle Salvatordage og det er denne tradition der er ført videre til J-dag og P-dag. Selve P-dag traditionen stammer fra 1952

Carlsberg blev nemlig meget inspireret af Salvatorøllet, og besluttede i 1905 selv at udsende en øl i samme stil – ”Påskebryg”. Tuborg fulgte efter i 1906 og derefter de andre danske bryggerier. Øllet blev benævnt bryg for at vise at alkoholprocenten var højere end det almindelige øl. De fleste danske påskebryg er brygget i Bocktraditionen. Carlsberg har med deres ”Semper Ardens Easter Brew” forsøgt at genskabe originalen efter gammel opskrift.
Påskebrygtraditionen er altså temmelig gammel, modsat julebryggen der jo først dukkede op i 1958.
Min favorit sidste år var Ølfabrikkens ”Ostern Bock” men også føromtalte Semper Ardens er fremragende. Ølfabrikken fik stor succes med deres ”Highland Easter”, der var skotsk inspireret, men om disse øl kommer på markedet i år ved jeg ikke. Ølfabrikken ( Gourmetbryggeriet ) sender i år ”Grøn Påske” og ”Gul Påske” på markedet, samt GB’s egen ”Saison paaske”. Den tidligere brygger på Ølfabrikken Christian Skovdal har sendt en påskeøl på markedet, der er brygget efter en gammel mellemøstlig opskrift. Det kunne være den øl, Jesus selv drak Skærtorsdag. Den er brygget på malt og vindruer – en slags blanding mellem vin og øl. Spændende.

torsdag den 12. marts 2009

Tid til en øl - Belhaven Wee Heavy

12. Marts 2009
I dag har vi holdt det afsluttende møde om visionen for Aalborgs 2 musikskoler. Det har været en spændende proces og resultatet er blevet godt. Jeg har selv haft svært ved at forstå forskellen mellem vision og målsætning og mission osv, men er blevet lidt klogere i løbet af disse møder. Vision er dog stadig en diffus og uhåndgribelig størrelse. Der ligger helt konkrete tanker og ideer bag, men de skal først formuleres i målsætninger og vedtægter, så der er mange overvejelser og praktiske problemer, der skal falde på plads inden det hele kommer til at fungere.
Derefter var vi til dans, hvor afslutningen begynder at nærme sig, så nu skal vi til at arbejde med holdning og synkronitet. Bare det at alle danser i samme retning og på samme tid, er ikke en selvfølge. Vi kan ikke øve i næste uge, så det bliver nok nødvendigt at øve hjemme. Hvis bare vi har plads – men efter mørkets frembrud kan vi danse i indkørslen. Det har vi da gjort før.
Det er varmt at danse, så det er godt at komme hjem til aftensmad og en kold øl.
Denne gang stod det på skotsk øl fra bryggeriet Belhaven. Bryggeriet ligger i Dunbar - lidt øst for Edinburgh – og stammer fra 1719. Munke slog sig ned i området allerede omkring 1200 og de har sikkert også brygget, men John Johnstone overtog stedet i 1719, og det er første dokumenterede optegnelse. Bryggeriet hed i mange år Dudgeon & co. efter Ellis Dudgeon, der overtog det i 1815 .Det skiftede navn i 1970-erne og er det største regionale bryggeri i Skotland. I 2005 blev det opkøbt af engelske Greene King.
De brygger en stærk ale ved navn ”Wee Heavy”, hvilket vist betyder noget i retning af ”en bette smule stærk”. En lille underdrivelse som vi i Nordjylland selv kunne have fundet på. Den er på 6,5%, og det er efter britiske forhold en pæn alkoholstyrke, men sammenlignet med de belgiske øl og de nye ekstreme øl fra USA og Danmark, er det ikke længere så kraftigt. På etiketten ses en griff eller en ualmindelig grim løve, og hvad det lige symboliserer er jeg ikke blevet klar over. Måske er det Dunbars byvåben.(?)
Det er en øl, der oprindeligt blev brygget af bryggeriet Fowlers, men de lukkede i 1960-erne og Bass i Burton købte retighederne. De mente dog ikke de kunne brygge den ordentligt, og aftalte med Belhaven, at de kunne brygge den på licens.
Det er en flot mørk brown ale med et rødt skær og en lattefarvet skumkrone. Duften er maltet med karamelnoter, men alligevel med en friskhed over sig. Den føles let i munden, med en hel del kulsyre. Smagen er sød maltet med karamel og en anelse røg, men den bliver ikke klistret eller vammel. Jeg mener også at kunne skelne lidt kaffe ind imellem. Der er stadig et lidt frisk præg over smagen. Der er en lav, men fin bitterhed i eftersmagen. Denne varer længe, og er ellers præget af karamellen.
Karakter 4

onsdag den 11. marts 2009

Tid til en øl - Saison Voisin

11. Marts 2009
I dag var der rigtig forårsstemning i luften og jeg skyndte mig ud i haven for at nyde det gode vejr og få gravet mit bed færdigt. Måske er det lidt for lille. Sådan nogle bærbuske fylder meget. Nu mangler jeg bare at få flyttet solbærbusken.
Da jeg i dag kom gennem Salling i Aalborg, så jeg de havde tilbud på de sidste ”Saison Voisin” fra det nye bryggeri Brasserie des Geants. Jeg har tidligere beskrevet deres 2 juleøl, der begge er syrlige, men ellers meget spændende. Derfor havde jeg også en forventning om en syrlig øl denne gang.
Bryggeriet stammer fra midt i 90’erne og blev sidste år fussioneret med Brasserie Ellezelle. Det ligger nær middelalderbyen Ath – på det historiske slot Irchonowelch.
Saison er en øltype der knytter sig til Vallonien i det vestlige Belgien, især til Hainaut. Det er en frisk og tør øltype med en hel del bitterhed. og gerne med en lidt krydret smag.
”Saison Voisin” er brygget efter en gammel opskrift. I 1880 købte Charles Voisin et bryggeri og malteri og det er siden gået i arv i familien. Opskriften til Saison er fra 1884 og den blev brygget indtil bryggeriet lukkede i 1989. Men i 1996 blev det opkøbt af Geants og 21 juli 2001 sendte de ”Saison Voisin” på gaden.
Det er en overgæret, ufiltreret øl på 5,0%. Den har en flot orange farve og der er en meget kraftigt skumlag. Dette ser fint og blødt ud, men det krakelerer under hørbar brusen og efterlader et underligt grovt skum med store uregelmæssige huller. Det ser virkelig underligt ud.  Duften er lidt syrlig og virker dejlig frisk med citrus og appelsin. Desværre lever smagen ikke helt op til duften. Der er ikke meget brus i øllet. Det virker fadt og livløst. Smagen er syrlig, nærmest lidt sur med jord og kælder som fremherskende indtryk. Det er en god bitterhed i eftersmagen, men den mangler friskhed og liv.
Jeg har aldrig været fanget af Saison-stilen. Den virker en anelse neutral og ligegyldig på mig, men jeg har da været glad for de andre øl fra Geants, som jeg har smagt.
Karakter 2

tirsdag den 10. marts 2009

Tid til en øl - Stiegl

10. Marts 2009
Aftenens øl er hjembragt fra Østrig, da min kone var på skiferie dernede. Stiegl betyder trappe og bryggeriet ligger lige ved siden af trappen, der går op til borgen ”Hohensalzburg”. Denne ligger som navnet antyder midt i Salzburg. Bryggeriet stammer helt tilbage fra 16. juni 1492 og blev midt i 1600-tallet Salzburgs største bryggeri.
Der er en restaurant og et bryggerimuseum knyttet til bygningen og de har en flot, men lidt langsom hjemmeside. Her hævdes det at Mozart nød Stiegl-øl i 1780-erne, men om det er gæt eller viden aner jeg ikke. Det lyder dog meget sandsynligt.
Stiegl brygger efter Reinheitsgebot og har en hel del typer i sortimentet – en pilsner, en weissbier, en bock og de allestedsnærværende rædsler – Radler – både med citron og med hindbær. Derudover brygger de ”Paraselsus Zwickl” og ”Goldbräu”.
Paraselsus ( 1493 -1541 ) var en berømt alkymist og læge, der en tid arbejdede i Salzburg og som bla. udtalte de berømte ord: ”Bier ist eine wahrhaft göttliche medizin” Den må vi smage næste gang turen går til Østrig.
Min kone havde købt ”Goldbräu” med hjem. Det er en øl på 4,9%. Den er lys og klar med en fin og kraftig hvid skumtop. Den kunne godt minde om en pilsner, men duften overrasker. Den er mere sød og maltet, end man kunne forvente i så lys en øl. Jeg synes, der er en snert af nisseøl i den. Der er ingen bobler men alligevel er der tale om en livlig øl. Den passer bedre til maden end som tørstslukker, for jeg er ikke så meget for den form for maltsmag. Man vænner sig dog hurtigt til den. Der er ikke nogen umiddelbar bitterhed, men når eftersmagen er forsvundet sniger en let bitterhed sig frem.
Karakter 3
Også i dag har der været fødselsdag i vennekredsen, men dagen er vist gået mest med arbejde. Men jeg vil gerne ønske: ” Tillykke med fødselsdagen”. Håber der har været lidt tid til af fejre dig.

mandag den 9. marts 2009

Tid til en øl - Traquair House Ale

9. Marts 2009
I dag nåede jeg at grave halvdelen af en nyt bed til bærbuske. Det er ikke fordi, det er så stort, men det er en del af græsplanen, der skal opdannes til bed, så det er hårdt nok. Og midt i det hele skal man så af sted på arbejde. Det er begyndt af krible lidt for at komme ud i haven, men det er nok stadig lidt for tidligt. Men før solbærbusken kan flyttes, skal bedet jo være klart, og grave kan man da altid. Der er flere projekter, der skal i gang her i foråret..
Lige syd for Edinburgh ligger Innerleithen og Traquair Castle. Slottet er den ældste ejendom i Skotland der stadig er beboet. Det satmmer tilbage fra 1107, men allerede omkring 950 lå der en hytte på stedet. Jeg har tidligere skrevet om slottets historie og den fabelagtige ”Jacobite Ale”, der hører til blandt mine favoritter. ( 17. aug 08 ). Men den første øl der blev brygget i 1964 var ”House Ale”.
Peter Maxwell Stuart – den 20. Laird – overtog slottet i 64 og fandt et gammelt brygudstyr. Med hjælp fra bryggerne på det nærliggende Belhaven, fik han startet en ølproduktion. De første bryg blev gæret på de gamle originale egetræstønder, og det gælder efter sigende stadigvæk, selvom produktionen er vokset. En del af lagringen finder sted på Belhaven.
 Traquair brygger undergæret øl, hvilket er en overraskelse, da det jo er en ale. Men skotterne blev hurtigt begejstrede for undergæren, da den dukkede op. I Skotland er der så koldt, at den traditionelle overgær blev tilsat ved temmelig lav temperatur, hvilket giver en lavere esterproduktion og en renere og slankere smag. Så lagerøllet adskilte sig ikke så meget fra den skotske øl, og derfor benyttes der flere steder undergær. ( Betegnelsen ”ale” for overgæret øl er jo også blot et forsøg på at kategorisere øltyper, men som altid i den virkelige verden er der ting, der ikke passer ind i skemaerne ).
Traquair laver altså undergæret ale. Man bruger udelukkende humletypen East Kent Goldings og alligevel lykkes det at lave disse smagfulde og nuancerede øl.
 ”House Ale” er en mørk, næsten sort øl med hvidt skum, der ret hurtigt forsvinder. Duften er fyldig med mange noter af kaffe, lakrids og mørk frugt som sveske og blomme. Det er en øl der fylder og varmer godt i munden. Alkoholprocenten er på 7,2% og man fornemmer en vinøs note, der måske også stammer fra egefadene. Som altid føles Traquairs øl lette, på trods af de mange smagsnuancer. Første gang jeg smagte den, syntes jeg at den ristede kaffesmag var for voldsom, men denne gang passede den fint. Samtidig lagde jeg mere mærke til en note af lakrids. Eftersmagen er kraftig og lang med en balanceret bitterhed.
Karakter 5
Og så er det jo ikke engang den bedste øl fra bryggeriet. I anledning af 900 års jubilæet udsendte de en Barley Wine med sherrykarakter. ”Laird’s Liquor” – som jeg desværre ikke har set længe -  har mere udpræget lakridssmag. men vinder er uden tvivl ”Jacobite Ale”.
Kan fås i Ølkonsortiet, der importerer disse øl til Danmark.

søndag den 8. marts 2009

Tid til en øl - Unibroue Seigneuriale

8. marts 2009
Et af de spændende bryggerier, jeg de sidste par år er stødt på, er det canadiske Unibroue. Jeg har tidligere skrevet om ”The Raftman” ( 9 sep 08 ) og her for nylig om deres første øl fra 1992 ”Blanche de Chambly” ( 9 jan 09 ).
Jeg har smagt mange andre af deres øl tidligere og vil ganske givet vende tilbage med flere beskrivelser senere.
I 1992 fik bryggeriet kontakt til Paul Arnott, der var chefbrygger på Chimay, og han har siden brygget belgisk inspirerede øl. Ofte er der 2 udgaver af hver type – en Witbier og en Triplewit – 2 mørke ales – 2 lyse. Der er altid forskel i styrke og fylde, men der er kvalitet i det hele.
De laver en Triple - ”La Fin du Monde” og så denne lidt lettere udgave af en lys belgier - ”Seigneuriale”. Det er en af de nyere øl i sortimentet – fra 2005.
Den kategoriseres af bryggeriet som en Strong Amber Ale på 7,5%.. Navnet betyder ”adelig” og den er brygget efter en gammel opskrift fra et andet canadisk bryggeri i Quebec: ”La Brasserie Seigneuriale
I 1667 grundlagde Pierre Boucher Sieur de Grosbois en herregård i Boucherville ved Montreal. I 1750 blev der opført et luksuriøst hovedbygning, og det er denne bygning der ses på etiketten. Den blev i 1974 erklæret et historisk monument. Unibroue donerer en del af pengene fra salget af ”Seigneuriale” til bevarelse af denne bygning.
Det er en mørk gylden øl med et kobberfarvet orange skær og hvidt skum på toppen. Der er en del bundfald, der giver uklarheder i øllet. Duften er kraftig og frugtig med noter af blomme og appelsin eller måske er det abrikos. Den fylder godt i munden og indtrykkene fra aromaen præger også smagen. Der er en fin eftersmag uden særlig stor bitterhed.
Karakter 4+
Den har vundet Guld 2 gange. ( Beverage Testing Institute )
Unibroues øl bliver i Danmark importeret af Ølkonsortiet, hvor man kan få hele sortimentet.

lørdag den 7. marts 2009

Tid til en øl - Bodejovicky Dark / Søgaard Gækkebryg

7. Marts 2009
Fredag var vi til en 40-års fødselsdag med nogle utroligt lækre småretter – rejer, kylling, bønner og meget andet. Familien var lige vendt tilbage fra en tur til Thailand, så der var masser at fortælle om, og de har haft en spændende tur. Det var en dejlig aften, selvom der blev serveret vin til maden. ( ha, ha – jeg kan faktisk godt lide vin ). Senere kom der whisky til kaffen og nogle lækre kager, der ødelagde slankekuren lidt.
I går aftes fik vi så selv gæster. Her fik vi en rucolasalat med rødbeder, æbler og valnødder, efterfulgt af lasagne med kylling og is til dessert.. Vores gæster havde været en lille smut omkring Ølkonsortiet i Aalborg og havde fundet en ”Gækkebryg” fra Søgaard og ”House Ale” fra skotske Traquair.
Til salaten lagde vi dog ud med en ”Dark Lager” fra Budweis.
Kong Otokar II af Böhmen gav i 1265 byen Ceske Budejovice privilegium til at brygge øl, og i 1400’tallet var antallet af bryggerier oppe på 44.
I 1795 oprettede de tyske beboere i byen ” Budweiser Bürgerbräu”, som senere blev hofleverandør til Kong Wilhelm af Würtemberg.
I 1895 oprettede de tjekkiske borger så deres bryggeri ” Budejovicky Budvar”. Dette bryggeri har ofte siden ligget i strid om navnet med det amerikanske Anheuser-Busch, der producerer ”Budweiser”
Denne øl er en mørk lagerøl på 4,7%. Den er præget af ristet malt og en anelse sødme fra karamel. Den føles let og frisk i munden og der er en fin og markeret bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+
Derefter åbnede vi Søgaards påskebryg, der bærer navnet ”Gækkebryg. Oplysninger på etiketten er en sludder for en sladder om en herlig forårsaroma, der leder tankerne hen på det kommende forår.
Det oplyses dog at der er 3 forskellige humletyper i, men ikke hvilke. Det er måske også ligegyldigt for de fleste, men jeg kan godt lide at vide det.
Det er en flot uklar, gylden overgæret ale på 5,0%. ( jeg glemte desværre at tage et billede ). Skummet er kraftigt og hvidt og af duften mærker man straks, at der er brugt amerikansk humle. Tydelig citrus aroma blandet med en kraftig note af hyldeblomst. Den virker meget frisk og forårsagtig ( så langt - så godt med etikettens beskrivelse ) Den føles frisk og en lille smule aggressiv i munden. Også i smagen træder citrus og hyldeblomst frem i billedet, og det virker ganske forfriskende. Den minder en del om ”Fynsk Forår” fra Ørbæk, men humleprofilen er meget mere markant. En fin og frisk forårs-/sommerøl.
Karakter 4

torsdag den 5. marts 2009

Tid til en øl - Christoffel Robertus

5. Marts 2009
I dag kom der igen fart over feltet med vores quickstep. Det er en sjov dans, men faren for at støde ind i andre er overhængende, når vi er 15 par på gulvet. Men nu er det snart tid til afdansningsbal – eller afslutningsfest, som det hedder på nudansk. Heldigvis er det muligt at fortsætte med lektioner i april og maj også.
Efter dansetimen gik vi på cafe med et af de andre par og vi havde en dejlig aften, hvor der også blev talt om andet end dans. Derudover fik vi lidt lækker tærte, hvilket kunne forsvares, da vi jo havde smidt nogle kalorier på dansegulvet. Vi var på ”Cafe Klostertorvet” der ligger lige i nærheden af danseskolen. Her har de også et beskedent, men udmærket ølkort. Pilsnerudvalget er pauvert ( Budweiser og Sol ), men de har den allestedsværende Leffe Blond - de har Guiness og et par stykker mere. Vi fik henholdsvis ”Staropramen Granat” og ”Christoffel Robertus”. Staropramen laver jo en af verdens bedste pilsnere og der er underligt at den ikke er på ølkortet i stedet for Budweiser. Deres ”Granat” er en lidt rødgylden øl med en fin bitterhed, men den lever ikke helt op til pilsneren. Jeg har tidligere smagt den netop på ”Klostertorvet”
Jeg bestilte til gengæld en hollandsk øl fra bryggeriet Christoffel. Det blev stiftet i 1986 og ligger i byen Roermond, der er en gammel kulmineby. I starten var det et meget lille bryggeri, men flyttede i 1995 til det nuværende lokaler.
Bryggeriet er opkaldt efter Roermond’s skytshelgen – Saint Christoffel.
Alle deres øl er brygget efter det tyske Reinheitsgebot fra 1516 og de er ufiltrerede, upasteuriserede og så er de undergærede. Når jeg siger alle, skal det forståes i det små. De brygger kun 2 forskellige slags – ”Blond” og ”Robertus”. ( Der er også en ”Winter Christoffel Bok” og en helt ny ”Nobel”, men dem har jeg aldrig set her i landet. De kommer forhåbentlig )
Jeg har tidligere skrevet om den kraftigt humlede ”Blond” (2 sep 08 ), der har vundet prisen som Hollands bedste flaskeøl 3 år i træk.
En nyere øl er ”Christoffel Robertus” på 6,0%. Den er bygget lidt som en tysk dunkel eller bock.
Farven er rødbrun, en smule sløret og der er kraftigt hvidt skum på toppen. Det holder dog ikke særlig længe. Duften er maltet med noter at brød, mørk frugt og måske lidt nødder. Den har en fin let mundfornemmelse selvom den er maltet. Smagen er fyldig med lidt mere frugt og blomst end man skulle forvente af en undergæret øl. Måske har man skelet lidt til den belgiske nabo. Den er sød med en anelse karamel. Bitterheden er let og kun tilstede for at balancere.
Karakter 3+
Det er en øl der vil passe fint til sommerens grillmad, til pølsebord og den passede faktisk også udmærket til valnøddetærte.
Det var en god aften der sikkert vil blive gentaget en anden gang.

onsdag den 4. marts 2009

Tid til en øl - Hoegaarden Grand Cru

4. Marts 2009
Til jul gav vi mine forældre en redekasse med indbygget kamera til musvitter, og i dag var det tiden til at sætte den op. Først skulle vi pille den gamle kasse ned. Der har været fugle i den masser af gange, så nu håber vi, at de vil flytte ind i den nye kasse. Vi fik trukket ledningen ind til tv’et, men foreløbig er der jo ikke noget at se. Det hele virkede dog fint.
Vi fik en hyggelig frokost. Min far havde fået en box med Willemoesøl foræret i fødseldagsgave, men det må vente til en anden lejlighed. Det er ikke så godt at lugte alt for meget af øl på arbejdet.
Efter en lang dag trængte jeg dog til en god øl her til aften, og det blev den fortrinelige ”Aventinus” fra Schneider. Den har jeg skrevet om før ( 25. sep ), så jeg vil tage en af fredagens belgiske øl i stedet.
I midten af 1950’erne lukkede det sidste hvedebryggeri i Belgien. Efterspørgslen var ikke længere stor nok – pilsneren gik sin sejrsgang også her. Men i 1965 genåbnede mælkemanden Pierre Celis så bryggeriet De Kluis, hvor man genoptog Witbier-produktionen, og det blev en stor succes. Man begyndte også at producere andre typer. bla ”Grand Cru” på 8,5%.
Den er brygget på bygmlat, men har en cremet og blød fornemmelse, så det virker som om der også er hvede i. Der er tilsat koriander ig appelsinskla ( Curacao ) under kogningen.
Det er en ufiltret grumset øl, der lyser gyldent op som en sol. Skummet er kraftigt ( hvilket også kan skyldes hvede ). Den er præget af koriander og appelsin, sådan som vi bla. kender det fra de belgiske triples. Mundfylden er kraftig og blød, og smagen er krydret og meget fint balanceret af en let bitterhed.
Karakter 5
Det er en øl der især passer til desserten eller efter maden, hvor dens lidt vinøse karakter gør sig godt. En meget velkomponeret øl

tirsdag den 3. marts 2009

Tid til en øl - UltraDelice

3. Marts 2009
I dag har jeg haft et møde med en god kollega, vedrørende planlægning af en jam-aften for Musikskolens elever. Vi fik udvalgt 5 pop/rock numre og så håber vi, at de unge kan få glæde af, at prøve at spille sammen på kryds og tværs. For at få tankerne til at blomstre ved planlægningen knappede vi et par ”Sierra Nevada Pale Ale” op. Det er altså stadig en af verdens bedste pale ales, så alene af den grund var det et godt møde.
Men den øl er jo blevet beskrevet tidligere. ( 3. sep 08 ), så vi skynder os videre til ”UltraDelice”
Delice betyder ”nydelse”, så det beskriver en nydelse ud over det almindelige. Det er en mørkebrun, ufiltreret øl med et rødligt skær. På toppen dannes et pænt hvidt skumlag. Duften er krydret af nelliker og minder lidt om gløgg. Det er en fyldig øl, og smagen er sød med kraftige noter af nellike. Dette virker spændende i begyndelsen, men i længden bliver det lidt for dominerende. Der er en lang eftersmag. Øllet er på 8,0% og kommer i en lille buttet flaske.
Karakter 4
I slutningen af 1800-tallet var der seks bryggerier i den belgiske by Ecaussinnes. ”Brasserie des Carrieres” frembragte i 1898 en Ultra Amber, der hurtig blev en stor succes. Denne succes fortsatte indtil 1970, hvor man flyttede produktionen 30 km til en nærliggende by. Her var vandkvaliteten dog helt anderledes og 2 år senere måtte bryggeriet lukke.
I 1999 flyttede Hugues og Isabel van Poucks tilbage til Ecaussinnes og genoptog ølproduktionen efter den gamle opskrift, og det blev atter en succes. Siden har de udviklet flere andre øltyper. ”Ultra Delice” fik ved ”Coq de Cristal” i 2003 prisen som Belgiens bedste mørke øl. Man har senere udsendt en øllikør baseret på denne øl – ”Ultrapres” ( 19 Aug 08 )

Tid til en øl - Brugse Zot

2. Marts 2009
I dag er det min fars fødselsdag. Til lykke med dagen. Vi var der jo i går for at fejre det – for i dag kalder arbejdet igen. I dag er det også præcis 4 år siden, vi flyttede ind i vores nye hus, så der er meget at fejre.
Aftenens øl er et nyt bekendtskab for mig. Jeg købte den hos Skjold-Burne i Aalborg, der har flere belgiske øl jeg ikke før har set – bla. denne ”Brugse Zot”
”Brouwerij De Halve Maan” ( Det betyder ”halvmånen” ) er det eneste bryggeri i den gamle middelalderby Brugge i det vestlige Belgien. Allerede i 1564 omtales et bryggeri ved navn ”Die Maene” i byens registre, men det moderne bryggeri stammer fra 1856. Her overtog Leon Maes bryggeriet. Af en eller anden grund er han også kendt som Henri I, og alle hans efterkommere er benævnt som Henri II og III, indtil Henri IV’s datter Veronique overtog bryggeriet i 1980’erne.
Det oplyses ikke om produktionen har været indstillet, men i 2005 genoptog Veronique’s søn Xavier Vanneste ølbrygningen med et nyt brand ”Brugse Zot”, der betyder ”Brugges Nar”
Det lader til at befolkningen i Brugge har et ry, der kan minde lidt om molboerne. Dette stammer tilbage fra 1500’tallet, hvor kejser Maximillian af Østrig var på besøg. Han overværede den årlige ”Fest for det Hellige Blod” hvor folk var klædt ud og slog sig løs med alskens fjollerier og udskejelser. Et par dage efter bad byens borgere kejseren, om han ville sponsorere et ”galehus” til byens sindslidende, men Maximillian svarede:
”Bare luk byportene. Brugge er et stort galehus”
I starten af 1600’tallet fik byen dog sit ”galehus” og denne institution hjalp faktisk Leon Maes med at opføre det nye bryggeri i 1856.
”Brugse Zot” er en klar gylden øl på 6,0%. Der er dog en smule slør i øllet, og hvidt skum af store bobler. Duften er præget af appelsin. Den føles noget tynd og let i munden, men der er en fin sødme og et kort syrligt strejf. Eftersmagen er kort.
Karakter 3
På flasken springer en nar rundt. Han ligner en joker fra et spillekort.
Det er ikke en øl, der skiller sig ud, men sådan en ølsmagningsaften er det også svært, da alle øl er specielt udvalgt. Man burde servere lidt Hansapils eller Budweiser ind imellem, bare for at rense munden og sætte tingene i relief. ( men det er dog alligevel nok for vidt at gå )

mandag den 2. marts 2009

Tid til en øl - Zinne Bir

1. Marts 2009
I dag har vi været til fødselsdag. Min far fylder 82 i morgen, og havde inviteret til eftermiddagskaffe med chokolade og lagkage. Det meste af familien var samlet og vi havde en god og hyggelig eftermiddag. Vi havde hver især hjulpet lidt til med boller og andet kage, men min far havde lavet et par lagkager. Han er uddannet bager og konditor og selvom han aldrig har brugt det professionelt siden, sidder den gamle kunnen stadig fast.
Han havde ikke mange ønsker ( som han selv sagde: ”I min alder har man fået det meste af hvad man ønsker sig” ), så ham fik en del vin og chokolade, og en enkelt cardigan.
Derefter gik turen ned til efterskolen med den yngste, og så hjem og slappe af og slå mave.
Det blev ikke rigtig til øl i aften ( det hænder af og til ), men jeg fik jo også godt forleden.
I 2007 blev et nyt bryggeri stiftet i Bruxelles – Brasserie de la Senne. Det er svært at finde oplysninger, da den engelske udgave af deres hjemmeside er under konstruktion og mit franske er ikke helt godt. Det ser ud til at Yvan de Baets og Bernard Leboucq ville lave et rigtigt håndværksbryggeri med ufiltreret, upasteuriseret og flaskegæret øl.
”Zinne Bir” ( Brussels’ people ale ) beskrives som en blond/pale ale type. Den er på 5,5%.
Det er en sløret lys gylden øl, der er eftergæret på flaske. Den har et svagt hvidt skumlag. Umiddelbart genkender jeg ikke en blonde i hverken duft eller smag, men derimod en tilnærmelse til amerikansk pale ale. Duften er præget at citrus bitterhed og vi har med en kraftig humlet øl at gøre. Mange nye mikrobryggerier i Belgien har øget bitterhedsniveauet, med inspiration fra amerikansk mikrobryg. Det er nok forståeligt – vi gør jo selv det samme herhjemme. Det er en glimrende øl, men jeg forbinder den ikke med Belgien, og det påvirker nok bedømmelsen lidt. Mine kolleger foretrak den klart frem for den syrlige øl, der var først på programmet.
Karakter 3+

søndag den 1. marts 2009

Tid til en øl - Ichtegems Grand Cru

28. Februar 2009
I går havde vi en glimrende og hyggelig belgisk ølsmagning for herrerne på skolen. Der var nu ikke mange samlet. Vi var kun 6, men det er også nok til at have en god aften. Vi skulle gennem 10 belgiske øl ( 10 cl af hver ), og der var ingen trappistøl iblandt.
1.  Strubbe – Ichtegems Grand Cru  ( 6,5% )
2.  De la Senne – Zinne Bir              ( 5,5% )
3.  De Halve Maan – Brugse Zot      ( 6,0% )
4.  Eucassinnes – Ultradelice            ( 8,0% )
5.  Hoegaarden Grand Cru                ( 8,5% )
6.  Ellezelle – Hercule Stout             ( 9,0% )
7.  Van Steenberge – Piraat              (10,5%)
8,  Cuvee Van der Keizer                 (11,0%)
9.  Malheur 10                                  (10,0%)
10. De Struisse – Pannepot               (10,0%)

Det gav et pænt alkoholgennemsnit på 8,5%, men derudover var der den kendte Øl-likør ”Ultrapres” på 27%, og vi sluttede af med et par stykker af den.
Det var lidt mindre øl end vi plejer at få til disse møder, men jeg tror at det passer glimrende. Man er ikke helt så kvæstet dagen efter. Så nu er vi endelig kommet ned på den ration, man normalt indtager til ølsmagning, det har bare taget os ( mig ) 2 år at forstå.
Vi lagde ud med en af de belgiske specialiteter – den syrlige øl. Og det var da også en ny oplevelse for flere i forsamlingen. Det skal man lige vænne sig til. Jeg havde valgt ikke at tage en Lambic med. Man skulle jo nødig skræmme folk væk, og jeg har selv lidt svært ved dem. Lambic får eddike til at virke som sødemiddel, så vi nærmede os emnet med en Flamsk Rød – ”Ichtegems Grand Cru” fra Brouwerij Strubbe i Vestflandern.
Bryggeriet er fra 1830, hvor Carolus Strubbe flyttede til Itchegem, hvor han arbejdede i marken om sommeren og på sit eget bryggeri om vinteren. Dengang måtte mange bryggere selv stå for det meste – dyrke byg og endda humle, bygge fade af eget træ osv. Det var ikke en tid med ensartethed, heller ikke i resultatet.
I 1986 blev de åbne gærkar erstattet af 4 cylinder-gærkar og en mere moderne og steril produktion kunne begynde. Derefter er der kommet mange nye øl på markedet. I 2006 udsendte man så denne syrlige Grand Cru. Bryggeriet er lige blevet overtaget af 7. generation – Stefan Strubbe.
”Ichtegems Grand Cru” er en flot rødbrun øl med et mørkt kobberksær. Den er klar i starten, men i de fleste belgiske øl er der bundfald, så klarheden ændres til sidst ( Der var stor forskel på om man var den første eller sidste til at hælde op ). Der er en fin hvid skumtop. Øllet er brygget på 80% pilsnermalt og 10% munchner- og 10% karamelmalt. Derudover lagres det i 2 år på egetræsfade fra Bordeaux, der en gang har indeholdt rødvin. Dette er også med til at farve øllet – både udseendet og smagen. Derefter blandes denne øl med en yngre sødere øl til Grand Cru.
Duften er syrlig, og man fornemmer det vinøse. Dette forsætter i smagen, der dog har en sød kerne, hvor jeg fornemmer nogle søde bærnoter. Den er humlet til 19 IBU med 3 forskellige humletyper, dyrket i området. (Saaz, Styrian, Kent Golding).
Karakter 4
En af deltagerne kom lidt senere og var ikke forberedt på denne syrlige øl, hvilket afstedkom et lidt underligt ansigtsudtryk, og den faldt vist aldrig i hans smag. Det er nok også en type, man skal vænne sig til, men nu er den introduceret. Min egen favorit af denne type kunne jeg desværre ikke få fat i. Det er ”Duchesse De Bourgogne”, men denne øl minder meget om den med den fine sødme som modspil til syrligheden.