Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 30. april 2012

Tid til en øl - Weyerbacher Old Heathen

30. April 2012

Kendere af ”Old Heathen” fra Weyerbacher har formentlig set, at det ikke er denne øl, der er afbilledet ovenover. Det er heller ikke en Innis & Gunn, som der står på glasset. Den blev skænket fra en flaske med Krenkerup ”Rauch” og det er det tydeligvis heller ikke, så hvad er dette ?.

Det er såmænd ”Sommerbælleøl Beta” som jeg var med til at lave, da Youtube-bloggeren Jakob ( The Lord of Malts ( LOM )) inviterede mig til at være med til en bryggesekvens. ( 2. apr. 2012 ). Den er nu gæret færdig, tørhumlet med Chinook og Citra humle, og er blevet flasket, og den skulle nu smages.

Vi havde sat hinanden stævne på The Wharf, men det var af en eller anden grund lukket i går, så vi gik på John Bull Pub i stedet. Her faldt vi i snak med Nikolaj, der driver stedet, og han fik også en smagsprøve og det samme gjorde Chris bag disken.

Det er en Mild, men den var blevet lidt stærkere end forventet, og er derfor opgraderet til en Imperial Mild ( ny øltype ? ).  Det er let og trods alt stadig alkoholsvag ( 4,4% ), men den har en kraftig og vedvarende humlesmag med gode citrusnoter. Helt klart en dejlig øl at sidde med i de kommende, varme sommerdage.

Snakken gik ubesværet hen over disken og vi bestilte jo også nogle øl. Jakob tog en ”Mocha Porter” fra Rogue og jeg fandt en Imperial Stout fra Weyerbacher – ”Old Heathen”


Jeg har tidligere skrevet om Weyerbacher, bla. om deres ”Heresy”, der er en videreudvikling af ”Old Heathen”. Det ligger nærmest i navnet også ( Gammel hedning – Kætteri ). ”Heresy” er en ”Old Heathen”, der har ligget på bourbonfade i længere tid.

Der er brugt syv forskellige malttyper for at brygge ”Old Heathen”, men det oplyses ikke nærmere hvilke. To forskellige humletyper ( heller ikke oplyst ). Alkoholprocent på 8,0%

Det er en kulsort øl, nærmest uden skum. Dejlig aroma, der overrasker med lidt blomme. Giver faktisk lidt mindelser om barley wine, men man fornemmer også ristede noter fra malt og kaffe. Den har et stærkt, lidt sprittet bid, og man fornemmer igen frugt og chokolade og kaffe. Den frugtige note overrasker lidt, men fungerer faktisk meget fint. Kan minde lidt om en belgisk interpretation
Karakter 4+

fredag den 27. april 2012

Tid til en øl - Ærø / Rise Bryggeri Dark Ale

27. April 2012

Der er mange små bryggerier i Danmark, og selvom der er nogle der må lukke, er der ligeså mange nye der kommer frem hele tiden. Nogle – som Løkken Bryghus – må lukke og genåbner så et års tid senere. Sådan var det også med det gamle bryggeri på Ærø. Det blev grundlagt i 1884 ( står på etiketten ), men en nærmere undersøgelse af bryggeriets tidslinie, afslører at det i begyndelsen var mejeri. Faktisk blev den første øl brygget så sent som i 1926  - ”Prima Lyst Hvidtøl”. I 1950 begynder man at lave mineralvand og bryggeriet lukker i 1956.

Først i 2004 genopstår Rise Bryggeri på Ærø. Jeg synes næsten det er lidt af en tilsnigelse at  reklamere med over 100 års historie – reelt set er der kun brygget øl i 30 år.

Det nye bryggeri har til huse i de gamle mejeribygninger i St. Rise midt på øen, så på den måde hænger historien sammen. Det ligger ved en god vandkilde, der lader til at være bryggeriets stolthed. En god vandforsyning har altid været vigtig ved ølbrygning.

De brygger en vifte med 5 faste øl + 2 sæsonøl. Som noget nyt er de begyndt at lave økologiske udgaver af de forskellige øl også. Jeg synes deres ”Hertug Hans” med valnød er en lille perle, som jeg snart skal finde tid til at anmelde, men i aften gælder det ”Dark Ale” på 6,0% ( ikke økologisk ).

Der er brugt pale ale-, karamel- og sort malt, samt tørristet hvede. Derudover ekstra sukker og ascorbinsyre. Humlet med engelsk First Gold og amerikansk Cascade.

Det er en mørk, brun øl. Den er klar, men lader kun lidt lys slippe igennem, så det er passer godt til navnet. Mange bobler og et kraftigt, blødt skum, der bliver hængende fint i gardiner. Man bliber mødt af en spændende aroma, hvor karamel, antydning af lakrids og lidt friske humle/grape noter blandes. Den føles frisk og er behagelig at drikke.  Smagen er maltet med en tone af karamel, men humle og ascorbinsyre blander sig gerne med friske grape/citrusnoter. Der afsluttes med en pæn, middel bitterhed.

Karakter 4

onsdag den 25. april 2012

Tid til en øl - De Dolles Special Extra Export Stout

25. April 2012

Har netop været til koncert med ”Korsbæk trioen”, der spiller salon- og lettere/iørefaldende klassisk musik. Inspireret af Elisabeth Friis, Dr. Hansen og Kristen Skjern i Matador.  Fin koncert, som efterlod mig i godt humør.

Så var det tid til en øl, da jeg kom hjem, og jeg havde forleden fundet en belgisk stout i Ølkonsortiet, så den kunne gøre godt.

Flere af de nye små belgiske bryggerier – De Struise, Ellezelloise og Alvinne – har tidligere sendt belgiske stouts på markedet, og nu følger De Dolles Brouwers trop med en ”Special Extra Export Stout”. De er nok kendetegnet for disse stouts, at de er tænkt til det amerikanske marked, hvor kraftige stouts er i højsædet.

De Dolles udgave er en kulsort øl med kraftig brunt skum, der glitrer i lyset. Den er på 9,0% alkohol. Spændende aroma af ristet malt, krydrede noter fra gæren og en flygtig note af anis. Den virker overraskede skarp og aggressiv i munden. Kompleks smag med mange forskellige indtryk, der dog supplerer hinanden godt. Sukkersød indledning - ristet malt og kaffe – en lidt syrlig note fra gæren ( De Dolles bruger ofte en streng af vildgær ) og en humlebitter afslutning. Selvom det stikker i mange retninger, hænger det dog alligevel sammen.

Karakter 4+

Vil sikkert have godt af at modne i længere tid.

tirsdag den 24. april 2012

Tid til en øl - Steenbrugge Tripel

24. April 2012

Da min interesse for øl i sin tid begyndte, var det især belgiske øl, der tiltrak mig. Til den allerførste ølsmagning fik vi en Tripel fra Westmalle. Det er jo stamfaderen til stilen og det var lige en øl, der faldt i min smag. Siden fik jeg fat i en udgave fra Affligem, og den kunne jeg faktisk lide mindst lige så godt.  Fakta havde købt en stort parti hjem, så der var mulighed for at købe dem et stykke tid. Jeg hamstrede de sidste øl, da de kom på udsalg til 10. kr stykket. Men det var grunden til at specialforretningerne holdt op med at sælge dem, og det har været svært at finde øl fra Affligem på disse kanter. Men i sommer fandt jeg dem atter i Ålbæk. ”Det Bette Ølhus” har dem og jeg har flere gange købt nogle med hjem derfra.

Her fandt jeg også de 3 øl fra Steenbrugge. Jeg har tidligere skrevet om ”Blond” og ”Dubbel”, og her til aften havde jeg vældig trang til den sidste – ”Tripel”. Lang tid på arbejdet og en times ekstra dans – så jeg syntes, jeg havde fortjent en god og frisk øl at slutte dagen på. Jeg er endnu ikke stødt på en tripel, jeg ikke kan lide.

Steenbrugge brygger deres øl efter en gammel traditionel opskrift, hvor de bruger ”Gruut”. Det er specielle krydderiblandinger, som var forskellige fra by til by. Enhver brygger var forpligtet til at købe disse gruut hos bystyret, der derved havde en fin lille indtjening. Det er ikke gældende mere, men nogle få belgiske bryggerier har fundet de gamle opskrifter frem.

”Steenbrugge Tripel” er en smuk gylden øl på 87%. Den ligner smeltet guld, men den er dog helt klar. Skummet er temmelig pauvert, selvom der er en ret kraftig karbonering. Der er en dejlig duft af lyse frugter som mandarin og fersken, og mon ikke gruut-blandingen også betyder noget, selvom jeg ikke synes den virker krydret. Den føles frisk og sprudlende, hvilket lige var det jeg trængte til ovenpå dansetræningen. Det er også de samme aromatiske indtryk man får i smagen. Den virker umiddelbart ikke særlig bitter, men langsomt toner en humlebitterhed frem, som holder sig længe i eftersmagen. Det giver en god afslutning på oplevelsen.

Karakter 4+                                                           

mandag den 23. april 2012

Tid til en øl - Lost Abbey Inferno Ale

23. April 2012

Var til fødselsdag i lørdags, hvor vi fik rødvinsfondue, men der blev dog serveret øl til ( og rødvin ). Jeg holdt mig til øllet. Ørbæk ”Fiona Abbey Ale” og Jacobsen ”Forårsbryg”. Senere kom der også 2 tjekkiske øl på bordet, men det blev kun til en smagsprøve – Nymburg ”Pilsner” og ”Dunkel”. De var helt i traditionel tjekkisk stil. Udmærkede uden dog at skille sig ud på nogen måde.

I dag skulle jeg egentlig have nydt en tysk øl, for dette er årsdagen for ”Das Reinheitsgebot” Den 23. April 1516 indførte man i Bayern en lov, der kun tillod øl at indeholde ”bygmalt, vand og humle”. Dels var det for at komme de mange tilsætningsstoffer til livs – dels for at styre, hvad afgrøderne blev brugt til – hvede til brød og byg til øl. Kongen og hoffet kunne dog selv godt lide hvedeøl / weissbier, og derfor kunne det kongelige Hofbräuhaus også brygge øl med hvedemalt. Denne ingrediens er senere blevet taget tilladt. Ligeledes blev gær tilladt, da man fandt ud af , at det var en nødvendighed for at brygge øl.

Den tyske kejser Barbarossa havde allerede i 1156 udfærdiget en lov, der gjorde det strafbart at brygge dårligt øl, og flere andre bystater har lignende love, der er før Reinheitsgebot. Det slås de noget om i Tyskland, men et ting er sikkert. De går meget ind for ordentligt øl.

EU har nu ophævet regelen, pga af tekniske handelshindringer, men de tyske bryggerier holder sig næsten alle til Das Reinheitsgebot, og gudskelov for det. ( undtagen når de brygger deres Radler og andre mærkværdigheder, men det kan vel knap nok betegnes som øl ).

Jeg kunne dog ikke finde nogen tyske øl i lokalområdet, som jeg ikke tidligere har skrevet om, så derfor bliver det om en helt anden øltype, der aldrig har hørt om denne lov. En belgisk ”stærk gylden” brygget af djævlen selv. I hvert fald ifølge bryggeriet Lost Abbey.

Det var den berømte ”Duvel” fra Moortgat, der satte denne øltype på verdenskortet, og amerikanerne laver naturligvis deres egen humlede udgave.

”Inferno Ale” er på 9,0%, men den er som ”Duvel” bedragerisk at se på. Klar og lys med hvidt skum, minder den om en letdrikkelig pilsner. Den er frisk og man opdager knap nok den høje alkoholstyrke. Den er – som djævelen – der skjuler sit sande væsen. Men derudover er det en vældig god øl.

På etiketten ser vi synderne – korruption, grådighed og lyst – der, hængende på kroge bliver lutret i brændende ild, mens djævle ser grinende på, og bagpå får vi en længere beretning om at vi alle er syndere.

“Corruption, Greed and Lust, they’re all represented on the hooks today. Tomorrow they’ll be stringing Gluttony, Desire and Sloth. Go ahead, tell yourself you’re better than all of them. But you can’t. Hell can be funny like that. Down here it’s all just sin. Everyone here is screwed just like you. They don’t care who you sliced, diced or cheated. No one is escaping this heinous place.

Your roommate is an axe murderer. Eerily, he’s not threatening. How can he be? The Fallen Angel owns your body, mind and soul. As such, no one can take your life. It’s already been taken. Or was it given? Neither matters. Did you seriously think you were living a virtuous life? At least Satan serves beer in Hell. He brews it himself right there in that flame stoked cauldron. Rumor has it the beer is straw yellow, bone dry and simply labeled Inferno.”

 Men i det mindste serverer man øl på stedet.                                                                      

Det er en lys gylden øl. Den er klar, så man kan se de mange bobler, der giver en livlig øl. Skummet er kraftigt. Der er brug for forfriskning i varmen, og det er også det indtryk man får af aromaen. Frisk – kan minde om cider med noter af druer, fersken og et stænk citrus. Den er perlende og forfriskende. Smagen er også præget af lette og lyse frugter. Der er en kortvarig sukkersød indledning, og når denne øl ikke kan sammenlignes med cider, skyldes det at humlen giver et dejligt bittert bid i slutningen. Denne bitterhed holder i eftersmagen og giver øllet en tør karakter.

Karakter 4+

fredag den 20. april 2012

Tid til en øl - Belvoir Old Dalby

20. April 2012

Ølkonsortiet i Aalborg har fået en masse nye engelske øl på hylderne – Brains – Crouch Vale – Camerons – Hogs Back – bare for at nævne nogle. Jeg købte ”Skrimshander IPA” fra Hop Daemon og ”Old Dalby” fra Belvoir Brewery.

Old Dalby er en lille by i Leicestershire. Etiketten er udformet som byskiltet for Old Dalby, men er så vidt jeg kan se designet til øllet. I de 4 felter ser vi øverst til venstre en korsridder som symbol på hospitalet, der blev drevet af Johanitterne fra 12.-16. årh. Nedenunder ses Noel familiens våbenskjold. De overtog stedet efter ridderne. Øverst til højre ser vi Duncombe familiens skjold. De ejede stedet i 1700 tallet og nederst kirken, der er indviet til Johannes Døberen. Det står ikke helt klart, hvorfor disse 4 felter skal med, og hjemmesiden giver ikke nogen oplysninger. Den er vist ikke helt oppe at køre endnu.

Belvoir betyder ”smuk udsigt” på fransk og der er navnet på slottet, der ligger lige i nærheden.
Da Colin Brown var færdig med studierne i biokemi og bioteknologi gik han i gang med ølbrygning. Først fik han erfaring på diverse bryggerier/brewpubs rundt om i England, men i 1995 åbnede han Belvoir Brewery i Old Dalby. Han udvidede i 2002, men fik så stor succes, at han allerede i 2007 måtte udvide igen. Denne gang på en nedlagt militærbase i området.
”Old Dalby” er altså en hyldestøl til lokalområdet. En brown ale ( strong ale, kalder de den selv ( 5.1% )) – brygget på gulvmaltet Maris Otter malt og humlet med fire typer humle fra Worcester. Bryggeriet benytter ofte typerne Fuggles, Bramling, Progress og Challenger, så mon ikke det er dem, der er brugt.
Det er en klar, brunlig øl med mange bobler. Skummet er kraftigt og føles blødt og cremet. Maltet aroma med let ristede noter, samt nødder og en floral friskhed i baggrunden. God drinkabillity. Smagen er engelsk med malt, smørkiks, flødekaramel og lidt friskere humlenoter. En god bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+  

onsdag den 18. april 2012

Tid til en øl - Sct. Mikkels Ale

18. April 2012

I går var vi i Aalborghallen for at se Ørkenes Sønner. Et fantastisk nyt show, der i form og indhold ligner det vi kender – og det er jo det vi gerne vil have. Denne gang er de taget til Venezia og vi bliver præsenteret for Cassanova, Cæsar, Don Corleone og paven, samt fire gondolierer, der synger opera. Selvfølgelig er der også fjærtomanen, tryllekunst og landmandssketch. Alt er som det plejer og alligevel nyt.

Her til aften ville jeg efter korprøven nyde en øl jeg fik forleden i fødseldagsgave. Det er en øl, der er brygget til ”Alliance Vin” i Viborg. Butikken ligger i Sct. Mikkels Gade og stammer vist nok fra 2001 ( det står der i hvert fald på etiketten ). Der er også et tegning af Viborg Domkirke, men Sct. Mikkels Kirke lå i middelalderen udenfor befæstningsværkerne og er med tiden forsvundet. Man fandt i 1977 dens fundament.

”Sct. Mikkels Ale” er brygget af Ugelris Gårdbryggeri i Skals. Det blev etableret i 2006 og jeg har tidligere anmeldt 3 øl fra bryggeriet ( de er vist ikke kommet på den nye blog endnu ). ”Sct. Mikkels Ale” er ikke til at finde oplysninger om – hverken på deres hjemmeside eller andre steder på nettet. Måske er der tale om en etiket-øl. Den minder i hvert fald noget om ”Bryggerens Ale” fra Ugelris. Begge øl er på 7,0% og ”Bryggerens Ale” beskrives som: ”En fyldig, vinøs, frugtpræget kastanjefarvet ale. Øllet fremstår klart og småboblende. Skummet er hvidt og vedholdende. Duften er præget af malt og frugt. Smag af karamel, æbler og citrus. Sødmen afstemmes af den lette syre, som bidrager med en friskhed til øllet.”

På etiketten oplyses af ”Sct. Mikkel Ale” er brygget på Wienermalt, Cara Red, Cara Munich og Melanoidin. Humlet med Hallertau, Brewers Gold, Target og Saaz.

Jeg er i tvivl om denne øl er et fejlbryg. ”Bryggerens Ale” beskrives som vinøs med let syre, frugt og æbler. ”Mikkels Ale” er mere syrlig end ”let syre”, men den er rødlig, og man fornemmer syrlig frugt som æbler og skovsyre ( det er ingen frugt - det ved jeg godt ). Æbleeddike er et andet godt bud på smagsnoterne. Ugelris er et gårdbryggeri og der produceres jo øl med syrlige præferencer under betegnelsen ”Farmhouse Ales”. Det kan være et bevidst valg, at lave en syrlig øl, da det jo refererer til en kirke fra middelalderen, hvor øllet formodentlig var syrligt, men når alt dette er sagt, minder det mere om en gærfejl.

Jeg kunne godt tænke mig at smage et andet eksemplar eller høre om andres erfaringer med denne øl, men det er ikke lykkedes mig at finde noget om den nogen steder.

mandag den 16. april 2012

Tid til en øl - Goose Island Pere Jacques

16. April 2012

Goose Island i Chicago laver mange forskellige serier af øl. De har bla. en belgisk serie, hvor jeg tidligere har skrevet om ”Matilda” og ”Pepe Nero”. Begge er vældig interessante øl. Aftenens øl er ”Pere Jacques” - en belgisk dubbel på 8.0%.

Bryggeren Greg Hall fra Goose Island, fortæller at han hvert år besøger Belgien for at finde ny inspiration, og har forsøgte at komme på besøg i et kloster, hvor det er meget svært at få adgang. man kommer uværgerligt til at tænke på Westvleteren. Han fik til sidst kontakt til en, der kunne engelsk og fik tilladelse. Men han var skeptisk og spurgte om, det også var godkendt af ledelsen. Svaret var: ” Jeg tjener kun to herrer – Paven og Gud. Mit navn er Pere Jacques og jeg er abbed i klosteret.”

Greg Hall kom på besøg, blev inspireret af det har lærte, og besluttede at lave en øl til ære for Pere Jacques. Det er der kommet en spændende øl ud af. Den er nok belgisk, men har også sit eget udtryk.

Pere Jacques betyder Fader Jacques. Man komme let til at tænke på sangen ”Frere Jacques” ( Broder Jacques ) som vi på dansk kender som ”Mester Jacob”

Det er en mørk, rødlig øl med svagt skum og en hurtig, hørbar brusen. Aromaen er mere lig en barley wine end en belgisk dubbel – blomme, alkohol og en lidt jordslået duft af kælder. Frisk, nærmest lidt ”spritzig” som tyskerne kalder det. Smagen har lidt af hvert, men som altid i Goose Islands øl i en fin balance. Lidt sødme til at starte med – blomme – alkohol – en mørk note at spisesvampe. Bitterheden er fra starten på 26 IBU ( Saaz humle ), men i denne flaske fra 2010 er den ikke længere tydelig.

Karakter 4

søndag den 15. april 2012

Tid til en øl - Kragelund Scottish Strong Ale

15. April 2012

I dag har været et temmelig hektisk dag. Først avisrute - så kirkesangerjob – dernæst første gennemspilning på Skansen i Hals – så til Nibe efter nye dansesko ( standard ) til konen – og så til to timers dans i Aalborg.

Så vi gad ikke lave aftensmad, da vi kom hjem ved 20.30 tiden, men gik direkte i fryseren efter 2 pizzaer. Og jeg fandt en mørk øl dertil. Forleden fik jeg i fødselsdagsgave nogle øl ( faktisk adskillige ), og nogle af dem har jeg ikke tidligere smagt. Det gælder bla. ”Scottish Strong Ale” fra Bryghuset Kragelund. Jeg smagte et par stykker fra dette bryggeri sidste år ( 20. jan 11 & 5. feb 11 ), men da jeg ikke har fået indført disse indlæg på den nye blog endnu, gentager jeg lige lidt om bryggeriet.

Kragelund Bryghus ligger ved Silkeborg. Planerne blev lagt i 2005 af 5 venner og man begyndte opførelsen i 2006. Planen var at brygge det første øl i sommeren 07, men man skulle hen på efteråret inden den første øl blev produceret. Det var Juleøllen, der blev præsenteret og udsolgt på en og samme dag i december. Brygmesteren hedder Jan Poulsen, og han har en lang erfaring som håndbrygger. Alle øl er overgærede, ufiltrerede og upasteuriserede. Bryggeriets motto er: ”Bryg på malt og byg på kvalitet”

”Scottish Strong Ale” siger sådan set, hvad der skal siges om øllet. Den er på 6,4%, og at den er skotsk betyder ofte ( i min optik ) – letdrikkelig og mere maltet end humlet.

Og sandelig – det passer.

Det er er brown ale med lysebrunt/beige skum, der føles blødt og lækkert. Maltet aroma med mørk frugt – kan minde en smule om svesketrifli. Let drikkelig. Smagen er også maltet, og det er også mørke frugter der træder frem. Ikke megen bitterhed at hente.

Karakter 4

Hvis man er til Imperial IPA’er er det ikke her, man skal sætte sine penge, men kan man lide maltede skotske øl er det ikke et dumt bud.

lørdag den 14. april 2012

Tid til en øl - Brygværket Vild Hvede

14. April 2012

Så har jeg været til første prøve som borgmester i forestillingen om Pinocchio, som skal opføres i år på Skansen. Det gik vist godt nok. det er ikke nogen stor rolle, men sjovt alligevel. I morgen har vi første gennemspilning af hele stykket.

Til aften fik vi andebryst og rodfrugter, og jeg syntes at en humlet hvedeøl kunne passe godt dertil.

Det drejer sig om et nyt produkt fra Christian Skovdal Andersen, som vi kender fra andre spændende projekter – Ølfabrikken, Beer Here og Bierwerk. Denne gang drejer det sig om et samarbejde med One Pint i Hobro. One Pint distribuerer øllene fra Beer Here. Der er foreløbig brygget 2 øl og de sælges i Bilka og Føtex. En pale ale ved navn ”Herlig Humle” og denne aftens øl - ”Vild Hvede”.

Christian tegner selv etiketter til Beer Here og er også mand for denne. En Rambo-lignende markmus står i en hvedemark med en stor maskinkanon, der kan fyre ølflasker af sted. Han ser faktisk lidt vild ud i øjnene.

Det er en økologisk øl – dog ser det ikke ud til at humlen er økologisk, hvilket ofte kan have sine begrænsninger. ( og jeg er personligt ligeglad ). Brygget på Ørbæk Bryggeri.

Det er en bleggul, sløret øl med kraftigt skum og mange middelstore bobler. Udseendet minder om en typisk hvedeøl, men det gør aromaen absolut ikke. Man kan komme i tvivl om, der er brugt traditionel hvedegær, eller en anden type, for de typiske gærnoter af banan og nellike mangler fuldstændig. Til gengæld mødes man af en behagelig, frugtig aroma, hvor lime og druesaft kommer frem. Også i munden kommer hveden til sin ret og giver en blød og rund fornemmelse. Humlen modsvarer ved at give en skarpt, bitter bid til sidst. Smagen er afdæmpet og jeg tænker mere pale ale end hvedeøl. Frugtig smag med pæn bitterhed i afslutning. Generelt en udmærket øl, der dog ikke signalerer hvedeøl, og da slet ikke ”vild”.
Karakter 3+  

tirsdag den 10. april 2012

Tid til en øl Braunstein Økologisk Påske

10. April 2012

I morgen har jeg fødselsdag, men vi fejrede det for vennerne i går. Det blev til en del øl og en enkelt chokolade fra Summerbird. Jeg fik også en spændende bog fra min datter og svigersøn. I morgen bliver jeg nok også begavet, så jeg glæder mig.

Blandt ølgaverne var der øl fra Klosterbryggeriet – et Aalborg Beerwalk-kit – 3 spændende øl, som jeg endnu ikke har smagt og alle 3 øl fra Rochefort – umm.

Vi havde inviteret til eftermiddagskaffe med nougathorn og mangolagkage. Efter kaffen var der et lille slip inden aftensmaden, så vi åbnede et par øl – Jacobsens ”Forårsbryg” og en mindre smagsprøve af Krenkerups ”Rauch Bier”. Begge dele faldt i folks smag. Derefter fik vi  påskemiddag med langtidstegt lam. 12 timer i ovnen på 100 grader. Kødet faldt nærmest fra af sig selv, så mørt var det. Øllet var ”Paasbier” fra St. Bernadus, Indslev ”Påskehvede” og ”Økologisk Påske” fra B.B.

B.B står fro bryggeriet Braunstein, som jeg vist ikke har skrevet om tidligere. Kun har jeg anmeldt deres ”Næsgården Jul”. Næsgården ligger på Bornholm og er blevet navnet på en serie af økologiske øl fra Braunstein. Men ”Økologisk Påske” er altså ikke udsendt under det mærke. Den er ikke nævnt på deres hjemmeside, men det er en ”Spring Bock” på 6,5% og Næsgården har en tilsvarende ”Økologisk Påske” med præcis samme beskrivelse.

Bryggeriet Braunstein ligger ved Køge, og blev etableret i 2005 af brødrene Michael og Claus Brauistein Poulsen. Der er 2 bryggere tilknyttet – tyske Kai Ulrich og Rene Hulgreen, der har vundet DM i Håndbryg. Braunstein har også et destilleri, hvor man fremstiller snaps.

”Økologisk Påske” er på 6,0% og er en Helles Bock, smagt til med amerikansk humle. Skal man skæve til ”Spring Bock” er det Nugget, Tetnang, Mount Hood og Hersbrücker, der er brugt ( Nugget og Hood er amerikanske ). Orange sløret øl med rigtig mange bobler. Blødt og luftigt skum. Man fornemmer en smule maltsødme og lidt citron. Let og behagelig i munden, men den har dog lidt bid - trods alt. Let maltet smag med en kortvarig sødme og en afsluttende bitterhed. Jeg kan godt lide den, men det hele er en smule tilbageholdt. Man kunne ønske sig lidt tydeligere smagsnoter  - også uden at det bliver ekstremøl.

Karakter 3+

søndag den 8. april 2012

Tid til en øl - Avery The Czar 2005

8. April 2012

I dag har vi været til dejlig påskefrokost. Hver påske holder vi en lille fætter/kusine komsammen på skift mellem os. Vi er såmænd kun 5 par i flokken, men det er altid meget hyggeligt. Nu er vi også begyndt at mødes til grillaften i løbet af sommeren.

Det var et overdådigt påskebord med tærter, salater og laks -  og and, fasan og vildt, hvor man lige skulle passe på, hvis der stadig var hagl i. Jeg stødte ikke på nogle.

Vi smagte nogle mousserende vine, som værtsparret selv importerer fra Slovenien – Hubert – og de var vældig gode.

Der var dog også øl til maden, og jeg fik smagt en ”Ahornbryg” fra Skovlyst. Jeg har anmeldt flere øl derfra tidligere, men ikke smagt ahornbryggen, der er en bockøl på 6,0% - tilsat ahornsirup. Det er en sæsonøl, der også har betegnelsen ”Forårsbock”. Den var god med sødlig maltet smag, sikkert pga siruppen, men den var fint afstemt.

Derefter fik vi ”Hertug Hans” fra Rise Bryghus på Ærø. En sødlig øl tilført valnød. Jeg har smagt den tidligere, men opdager, at jeg ikke har anmeldt den her på bloggen, så det må jeg vist råde bod på senere. Min koncentration var ikke optimal, fordi snakken gik lystigt omkring bordet.

Til sidst fik vi en øl fra Litauen, som deres litauiske logerende havde med sidst han var i hjemlandet. ”Tauras” mener jeg den hedder. Bryggeriet ejes vist af Royal Unibrew. Den var en maltet pilsner og faktisk udmærket i den kategori.

Men som sagt føler jeg ikke jeg kan give en ordentlig beskrivelse af disse øl, så jeg vender mig mod en af mine favoritter, som jeg gensmagte forleden, da vi bryggede øl.

Da jeg i sin tid indledte min udforskning af øluniverset, brød jeg mig ikke særlig meget om mørke øl som porter og stout ( jeg var heller ikke meget for humlet øl, så hvordan min interesse blev vakt er vist en gåde. Der er ikke mange typer tilbage ). Men ved ihærdig øvelse vænnede jeg mig mere og mere til den ristede smag fra disse øl, og den allerførste, sorte øl der slog benene væk under mig var ”The Czar” fra Avery.
Den er en del af Avery’s ”Diktator”-serie, hvor ”Der Kaizer” ( Imperial Oktoberfestbier ) – ”The Maharaja” ( Imperial IPA ) udgør de 2 andre. ”The Czar” er en Imperial Russian Stout på 11,03%
Brygget med 6 forskellige malte ( se hjemmeside ) og honning. Den er humlet med Magnum og Hallertau til en bitterhed på 70 IBU. Da jeg første gang smagte denne øl i 2007 var bitterheden i perfekt balance med resten af de smagsindtryk. Det er en stor og kraftig øl, hvor alle smagsnoter er forøget.
Derfor var det med nogen ængstelse jeg fandt den frem, for hvad nu hvis den ikke længere levede op til mine minder. Desværre er det svært at skaffe øl fra Avery i Danmark nu om stunder, da bryggeriet har indstillet eksporten. Jeg håber de kommer i gang igen. Jeg købte denne for et par år siden i Ølkonsortiet i Aalborg. Den er kommet på flaske i 2005, så det er en øl med nogle år på bagen, og man ved jo at det ændrer en del på smagsindtrykkene.
Den er kulsort med lidt lysebrunt skum. kraftig og kompleks aroma med noter af mælkechokolade, mørk frugt, salmiak og alkohol. Det er en tyktflydende øl, der varmer i munden og ned gennem halsen. Meget fyldig krop. Nu er det lang tid siden, jeg smagte den første gang, men jeg synes at den lange lagring har skubbet den nærmere en barley wine. Bitterheden er ikke mere så udpræget. Til gengæld er der en kompleks palet af smagsindtryk, hvor mørke frugter – sveske og rosin – blander sig med chokolade og lakrids. På et tidspunkt gav mine smagsløg op i forsøget på at udrede alle noter, og jeg lænede mig tilbage for bare at nyde denne øl. Det er en øl som er i top, når den bliver brygget, og derefter bliver den bare bedre med tiden.
Karakter 5+
Håber Avery snart forbarmer sig over os danskere, og begynder at eksportere hertil igen. Alle deres øl er i særklasse, og hører til blandt mine favoritter.

lørdag den 7. april 2012

Tid til en øl - Pladderballe Påskelammer

7. April 2012

Øllet blev opdaget ved et uheld. Uheldet bestod i at det ikke blev opdaget noget før”. Dette berømte citat skyldes Monrad og Rislund, der altid har slået et slag for øllet i deres tekster. Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke kender forfærdelig meget til deres univers, men har dog set shows i TV og hørt sketches i radioen.

De har lavet mange forskellige figurer i tidens løb, bla. Mogens og Brodtgaard, der er indbyggere i Pladderballe. Og Pladderballe Bryghus er nu også en realitet, selvom det må betegnes som et fantombryggeri. Foreløbig er der sendt 4 faste øl på markedet. Jeg har endnu ikke set dem i de lokale indkøbssteder, men flere af mine blogkolleger ( bla. Kajs Ølblog ) har indgående beskrevet dem. Når jeg render på dem, skal de da også smages. Så vidt jeg har forstået er det en lidt blandet landhandel.

Deres hjemmeside er flot og temmelig omfattende, og her kan man erfare at det er Næstvedbryggeriet Føniks, der har lagt lokaler til Pladderballe Bryghus.

Hele ideen stammer fra ølentusiasten Martin Bo Petersen, der også altid har været stor fan af Monrad og Rislund. Han har brugt 2 år på at overbevise de to herrer, samt deres kapelmester Øyvind Ougaard, om at det var en god ide. Han kendte direktøren på Føniks, John Serritzlev, og han var også med på ideen. Føniks Bryggeriet har brygget øl indtil 1955, men i 2006 startede John Serritzlev det op igen under sloganet –”Det gode øl er tilbage”. Brygmesteren hedder Alexander Fritz. Så det er en større gruppe idemænd bag dette bryghus.

Hver øl har en længere historie, der bliver optrevlet på hjemmesiden. Derudover er de forsynet med en QR-kode, men da min mobil ikke er så avanceret, er det noget man selv må forsøge sig med.

Den første sæson øl er kommet ud – ”Påskelammer”. Det er en øl brygget på byg- og hvedemalt, humle, kandis og gær ( og vand ). Stilen er diffus, måske belgisk. Det er en orange, kobberfarvet øl på 5,8% med svagt skum, der knitrende opløses. Meget kulsyre. Øllet er ufiltreret, så det er noget uklart. Aromaen er ikke kraftig, men man mærker lidt karamel og noget der minder om trælim. Den er meget let – på grænsen til tynd, men kulsyren giver en aggressiv, prikkende fornemmelse. Smagen bliver indledt med maltsødme, slutter i en let bitterhed. Et lille overraskende strejf af lakrids. Måske lidt for anonym – der er mest tale om antydninger i de forskellige indtryk.

Karakter 3

I 1986 udgav Monrad Og Rislund en plade med titlen ”Øl er Gud”, og det er jo meget passende her op til Påskedag.

fredag den 6. april 2012

Tid til en øl - Joker

6. April 2012

Forleden fik jeg mulighed for at smage endnu en hjemmebrygget øl, men det er ikke en øl jeg ved meget om. Der er ingen oplysninger – overhovedet – på etiketten. Kun en sort/hvid fotokopi af Jokeren ( ham fra Batman ). Det ærgrer mig at jeg ikke kan finde ud af, hvem der har tegnet. Det ligner Brian Bolland, men jeg kan ikke finde den rigtige tegning. Måske er det brygmesteren, der også har en kunstnerisk åre – hvem ved ?

Så det passer godt til øllen med det navn. Jeg fik først oplyst at det var Vestfyn, der havde brygget denne øl, men så skulle der jo være nogle officielle oplysninger til stede. Så min tanke var naturligvis, at det var giveren, der selv havde brygget.

Han var også sparsom med oplysninger. Det er tænkt som en brown ale/bruin med belgisk inspiration. Den er på 7,3% og det er stort set det. Muligvis fik jeg også humletypen, men det har jeg i så fald glemt.

Det er en flot kobberfarvet øl med mange små, langsomme bobler og blødt hvidt skum på toppen. Duft af karamel – umiddelbart mere engelsk end belgisk. Den føles let og frisk – faktisk lidt i stil med skotsk ale, der ofte føles lettere end de engelske, synes jeg. Smagen indledes af sødme, efterfulgt af malt og karamelnoter, inden en fin afsluttende bitterhed sætter ind. Jeg ville nok aldrig have gættet på en belgisk ale, men mere på en nordengelsk/skotsk brown ale. Faktisk en udmærket øl, selvom det måske er en Joke(r).

Karakter 3+

torsdag den 5. april 2012

Tid til en øl - De Glazen Toren Ondineke

5. April 2012

I dag var det jo flagdag, som man kan se på billedet. Skærtorsdag, hvor Jesus indvier nadveren. Min datter og jeg afsluttede gudstjenesten med en arie af J.S. Bach ( med guitar akkompagnement ) – ”Bist du bei mir”. En arie der fint leder over til Langfredag. Hun synger dejligt.

Om eftermiddagen var vi til dans, hvor vi fik gennemgået alle 10 danse, som skal danses til afslutningen om et par uger.

Forleden fandt jeg i Ølkonsortiet en sjovt udseende flaske, der var pakket ind i papir. ”Ondineke”, der er en tripel fra De Glazen Toren. Umiddelbart kendte jeg den ikke, men det skulle vise sig at være forkert, for jeg har smagt den før. Den gang så jeg bare ikke flasken, så jeg er lidt lovligt undskyldt. Jeg kunne til gengæld godt huske at jeg havde smagt øl fra De Glazen Toren tidligere - og det var så altså den her.

Det var 23. marts 2011 at den øl blev serveret som en ekstra overraskelse ved John Bull Pubs belgiske ølsmagning. Den var ikke en del af smagningen, men blev serveret for dem, der nød en belgisk ret inden smagningen rigtig gik i gang.

Jeg gentager lige mig selv:

” ”Ondineke” med undertitlen ”Oilsjtersen Tripel” ( hvilket betyder ”Tripel fra Aalst ) er en orangegylden, ufiltreret øl på 8,5%. Den har en kraftig skumkrone, der skyldes tilsætningen at humleblomster. Der er benyttet en lokal dyrket Hallertau-variant. Der er en let syrlig aroma. Den føles rar og behagelig i munden. Smagen lægger ud med en smule sødme og frugt, der bliver afløst af lidt syrlighed og en let balancerende humlebitterhed.


Karakter 4+


Navnet ”Ondineke” stammer fra hovedpersonen i en roman af Louis Paul Boon – ”De Kapellekensbaan”. Forfatteren stammer fra Aalst og der står en statue af Ondineke foran rådhuset. På grund af navnet og den lokaldyrkede humle er denne øl udnævnt til officiel by-øl.”
Når jeg ser på mine noter fra i aften, ser jeg stort set den samme beskrivelse, så jeg er vist kommet let hen over det i dag. Sidst fik vi 10 cl af denne gode øl – i dag var det 75 cl. Det er vel en festdag.

onsdag den 4. april 2012

Tid til en øl - Caracole Nostradamus

4. April 2012

Forleden da vi bryggede øl, fordrev vi tiden, mens urten kogte med at drikke øl. En af de øl, jeg havde taget med var den lidt sjældne ”Nostradamus” fra Brasserie Caracole. Jeg kendte ikke til bryggeriet i forvejen, men havde i sommer købt en flaske i ”Det Bette Ølhus” i Ålbæk.

Brasserie Caracole ligger i Vallonien ( den fransktalende del af Belgien ). Det blev grundlagt i 1990 i byen Dinant af Jean-Pierre Debras og hans kammerat Francois Tonglet, men allere i 92 flyttede de til en lille by i nærheden, Falmignoul. Her havde der været bryggeri siden 1776 og de 2 bryggere satte det gamle bryggeri i stand. Ikke så meget ved at modernisere som ved at restaurere, Øllet fra Caracole er altså overvejende lavet på gammelt udstyr. Brygkedlerne opvarmes af ovne, hvor man stadig fyrer med træ.

De laver fire forskellige øl. Den gennemgående figur på etiketterne er en snegl, der symboliserer den langsomme, ustressede borger, der stadig forstår at nyde livet trods tiden stress og jag.

På etiketten ser vi sneglen stå på en bog, der flyver gennem universet. Løse blade svæver af sted og sneglen selv skuer ud i fremtiden med sin kikkert.

Nostradamus var en kendt spåmand, der har lavet mange forudsigelser om fremtiden i sine mange ”Profetier”. De består af 942 firelinjede ”Quatrains” Mange er gået i opfyldelse, men kritikere mener at de er så uklare, at man kan bruge dem som man vil. Han levede i 1500tallet og var læge og matematiker. Hvordan han har tilknytning til Vallonien er ikke helt klart for mig.

Øllen ”Nostradamus” er en stærk bruin på 9.5%. Brygget med flere forskellige malte og humlet med Saaz.

Vandt guld i 2002 ved ”World Beer Championship”.

Det er en rødbrun, mahogniefarvet øl med kraftig skumtop. Aromaen er lidt metallisk, men man fornemmer også karamel, krydderi og frugt. Den føles aggressiv i munden – prikkende, nærmest stikkende. Smagen er domineret af blomme og rosin. Der er både sødme og syrlighed. Det sidste kommer mod slutningen, lidt som man kender det fra andre belgiske farmhouse ales. Det er dog ikke fremtrædende. En lidt anderledes bruin, der ikke virker helt samlet i udtrykket.

Karakter 4




mandag den 2. april 2012

tid til en øl - Ølbrygning / Krenkerup Rauch

2. April 2012

Jeg har ikke tidligere prøvet at brygge øl selv, da jeg ikke har så stor tiltro til mine evner på det felt. Men det kunne være spændende at lære øllet at kende fra den side også, så da Jakob Schytz – co-vært fra The Master of Hoppets – spurgte om jeg ville deltage i et bryg, sagde jeg ja. Vi mødtes i hans lejlighed, hvor der var gjort klar til brygning i køkkenet.

Jakob ville gerne brygge en let, men smagfuld sommerøl – en mild – en pale ale – der skulle gå under navnet ”Sommerbælleøl Beta”. Der skulle bruge Maris Otter malt –


Bitterhumle var cascade og aromahumle cascade og chinook. Senere skal den tørhumles med chinook og citra.



Jakob ville denne gang prøve at mæske i en separat beholder – ikke i gryden – og havde lånt en dertil indrettet køletaske. 3 kilo malt og i første omgang 8 liter vand. Trækketid 1 time.

Hvad skulle vi så lave i mens. Vi overvejede kabale og avislæsning, men endte med at dele et par øl. Jakob fandt en flaske at sit forrige bryg – en forårs-/ påskebryg. Det var en IPA på 7,2% og med en bitterhed på over 80 IBU.
Lys gylden med et let slør. En god humlet aroma ( simcoe,citra og chinook ) med citrus. Den har et godt bid i starten, men slutter lidt fad. Lidt for lidt karbonering ifølge Jakob. Smagen er også præget at humlen, men føles ikke særlig bitter før et godt stykke inde i eftersmagen. En frisk øl.
Karakter 3+
Så skulle den nye bryg over i gryden sammen med det første skudfuld humle. Kogetid 75 min. I mens fik vi lavet os nogle hotdogs og åbnet en øl fra Krenkerup, der kunne passe dertil. Deres nye røgøl med navnet ”Rauch”.
Krenkerup Gods ligger i Sakskøbing på Lolland. Godset er fra 1367, men bryggeriet er noget yngre. Det fremgår ikke, hvornår det blev grundlagt. Godset dyrker selv sit korn, der sendes til Tyskland for at blive maltet. Man håber også at kunne dyrke egen humle med tiden. Øllet bliver brygget efter det tyske Reinheitsgebot – altså udelukkende malt, humle, gær og vand. Man har 8 forskellige bryg i sortimentet. Etiketterne er enkle og udstrålet fornem klasse med våbenskjoldet øverst.
Brygmester er Constantin Förtner og han stammer fra Bamberg, der jo er verdensberømt for deres røgøl. Krenkerups ”Rauch” er også blevet godt kendt efter den vandt førstepris i kategorien ”røgøl” ved Brau Biviale i Nürnberg 2011.
”Rauch Bier” er en klar mahognifarvet øl. Malten er tørret/røget over abrikos brænde. Det giver en let røget aroma. Man bliver ikke sodsværtet i flere meters afstand. Den er som mange tyske øl nem at drikke, let i kroppen. Der er en svag, men umiskendelig smag af røg, der matchede vores pølsebord fint. Man kunne måske endnu bedre forestille sig den her til påskebordet. Dette er en behagelig røgøl. Nu har jeg altid godt kunne affinde mig med røgen i kraftigere øl, men dette er en glimrende øl, hvis man vil lære typen at kende fra den milde side.
Karakter 4
De næste portioner humle kogte med i henholdsvis 10, 5 og 1 minut, hvorefter vi siede den fra ( det er den der ligner en kokasse på billedet ), og fik bryggen sat til køling. Jakob har også lånt en kobberkøler, hvilket unægtelig går hurtigere end hvis man skal stå og puste på øllet, for at køle det af. Det tog ingen tid, før vi kunne hælde det færdige produkt over i gærspanden og begynde gæringen. Efter kogningen er det naturligvis vigtigt at alt er desinficeret og rent. Det håber vi, at vi har været omhyggelige nok med. Så var der bare oprydning tilbage – og et par øl mere. En god dags arbejde.

søndag den 1. april 2012

Tid til en øl - Påskeølsmagning 2


1. April 2012
For 2 år siden afholdt man også en påskeølsmagning i Aalborg, hvor en del af de kendte, traditionelle påskebryg blev smagt, bla. Salvator, der jo er den oprindelige ”påskebryg”. Den historie fik vi naturligvis gentaget. Den har også været bragt 2 gange i Nordjyske Stiftstidende her op til påske. Jeg har selv fortalt den ved et par ølsmagninger for nyligt ( jeg kan godt lide at have Salvator med hele året pga historien – og det gode øl, naturligvis ), og man kan læse den her på bloggen ( 2. okt 2009 eller kig under Paulaner ).
Ved denne smagning havde man forsøgt med mere utraditionelle øl – hvedeøl, forårsøl, pale ales, biere de garde, og der var faktisk ikke en eneste mørk øl iblandt. Den mørkeste var ”Påskir” fra Okkara, der i bedste fald kan kaldes en ”dunkel.”

Det gjorde sig også gældende med øl nr. 5½ - ”Vårøl” på 6,4% fra Hornbeer. Den havde sneget sig ind i programmet, fordi Hornbeer lige har vundet årets 2 ølvalg, og så skulle de da også hyldes.
Det er en American Pale Ale – grænsende til amber. Kåde køer, der lige er komme på græs springer rundt på etiketten. Det er abrikosfarvet grums med en duft af skarp humle og kløver/skovsyre, der giver et lille syrligt strejf. Den er let, skarp og man mærker også den lette syrlighed i smagen. Fin balancerende bitterhed.
Karakter 3+ ( med retning opad ).
Derefter fulgte den nok mest kendte saison, nemlig den fra Dupont – ”Saison Dupont Cuvee Dry Hopping”. Altså en special udgave med ekstra humle, tilsat ved tørhumling. Jeg smagte den første gang på Øllets dag 2011, hvor jeg blev lidt overrasket over humlen. Måske fordi jeg nu var forberedt faldt den denne gang mere i min smag.
Vi fik at vide, at der var brugt en speciel gær fra Dupont, og at der blev gæret helt op til 32O, hvilket er meget varmt. Derefter er øllet varmlagret ved 23O i 6-8 uger. Det er lidt specielt.
Det er en sløret, gylden øl med blødt hvidt skum. Dejlig duft. Måske er jeg ene om denne iagttagelse, men jeg fornemmede æblekage med makroner. Dejlig frisk i munden. Også makron i smagen – i hvert fald i begyndelsen inden en behagelig bitterhed tager over.
Karakter 4

Næste øl var på fad – Søgaards ”Gækkebryg” på 5,0%. Også en American Pale Ale. Jeg kunne se i mine noter fra tidligere ( 7. marts 09 ) at jeg den gang godt kunne lide den, så mine forventninger var lidt høje. De blev heldigvis indfriet. Preben havde forhørt sig ved bryggeren, for at få oplysninger om humletyper og det er: magnum, green bullit, simcoe og centennial.
Set i lyset var der allerede guldskær over denne øl ( den vandt dog ikke ). Tydelig amerikansk aromahumle – lemon, citrongræs. Frisk og god fylde i munden. Smagen er også i fin balance med citrus og en markant bitterhed.
Karakter 4
Bryggeriet Skands var repræsenteret med en Engelsk Strong Ale – ”Påskebryg” på 6,2%. Den har jeg også smagt tidligere ( 23. marts 10 ).
Klar gylden øl. Svagt skum. Den har en let bær/frugt aroma. Også denne øl føles forårsfrisk. Frugtig smag med lidt kløver og frugtsødme. Mild bitterhed i eftersmagen.
Karakter 4
Dette billede er snyd. Jeg glemte rent faktisk at tage et billede af Herslevs ”Forårsbryg”, men havde skrevet om den før ( 12. juni 11 ), så billedet stammer fra min have. Denne øl beskrives som en AIPA ( American India Pale Ale ) på 8,0% og en bitterhed på 60 IBU. Der er brugt cascade-humle.
I mine noter står der ”orange sløret øl”, hvilket jo passer dårligt med billedet, men der var helt sikkert mere bundfald med i år. Dejlig aromatisk duft med lys frugt og citrus. God fyldig smag med sødme i starten ( måske den eneste, der rent faktisk indeholdt lidt sødme ) – derefter lidt frugt og en god gang humlebitterhed i eftersmagen.
Karakter 4+
På Klosterbryggeriet har de åbenbart ansat en farveblind til at designe etiketter. Det var en uskøn blanding af farver og påskeæg og påskehare. På den anden side kan man da huske den. De har lavet en bock med det simple og klare navn – ”Påske”. Den blev præsenteret som en dobbeltbock i stil med Salvator og på etiketten får vi da også dobbeltbockens historie. Endelig en mørk øl – tænkte vi. Men…. Det er nærmere en ”Helles Bock”. Forårets lyse timer har i den grad influeret på årets påskeøl ( den ser egentlig mørkere ud på billedet end jeg syntes den var ). Den er brygget på Ørbæk Bryggeriet.
Let maltet duft. Let og behagelig i munden. Malten giver lidt sødme i smagen og en lille god note af sveske. En udmærket bock øl, men måske for let til at være en dobbeltbock
Karakter 4
Ved afstemningen var det de sidste 5 øl, der lå højst placeret, så der var jeg i overensstemmelse med flertallet. Det var også min favorit fra Herslev, der løb med sejren, men ellers var det svært at vælge mellem de andre øl for mit vedkommende.
En glimrende smagning – øllet udmærket, stemningen i top.