Tid til en øl - Rodenbach Classic

30. November 2017

Det kan godt være, at den almindelige supermarkedsøl på Tenerife ikke er den store oplevelse, men der er også andre muligheder for øl i Playa de Americas. Tæt på strandpromenaden ligger den belgiske ølbar ”Manneke Pis”.

Den er shinet lidt op siden første gang vi var der. Der er kommet ny ejer, men øllet er stadig godt belgiske udvalg – serveret i de rigtige glas. Der kører belgisk tv – både sport og nyheder.

To af vores gode venner var også på ferie på Tenerife og vi aftalte at mødes på ”Manneke Pis”. Det blev i løbet af ugen til flere besøg.

Den første gang kom vi lidt før de andre og tyvstartede med snagria og en øl, inden de andre ankom. jeg valgte en ”Rodenbach Classic”

Jeg kender deres ”Grand Cru” herhjemme fra, og var måske lidt forbeholden for denne mere ordinære udgave, men det skulle jeg ikke være.

Den står flot mahognyfarvet i glasset. Duften er behagelig syrlig med antydning af æbleeddike. Frisk og let snerpende i munden. Alkoholprocenten er på 5,2%. Der er en god balance mellem søde bærnoter og syrligere indtryk, der giver runder smagsoplevelsen af. Jeg var positivt overrasket og synes umiddelbart den levede op til storebror. Måske var indtrykkene mindre, men balancen var mindst lige så god.

Karakter 4

I løbet af ugen blev det også til ”Tripel Karmeliet” – ”Judas” – ”McChouffe” – ”Kwak” og ”Kasteel Donker”. Så kunne man godt overleve kanarisk pilsnerøl til maden.

Det skal lige nævnes, at lyset på toilettet er forsynet med en bevæglesessensor, hvilket er uheldigt, når man står stille og prøver at ramme kummen. Så går lyset pludselig ud.

Tid til en øl - Ølmarathon /Sour Ale

22. Marts 2017

Lørdag havde jeg indkaldt til marathon – en ølmarathon med 42,195 øl. Vi var 8 mand, der ville give os i kast med udfordringen, og som man kan se på billedet rejste muren sig allerede fra starten. Vi har nu i 10 år mødtes flere gange om året til ølsmagninger, så det var spændende at prøve noget nyt.

Vi vidste ikke, om vi ville blive trætte af at smage så mange forskellige øl, men regnede nok med at kunne gennemføre. Jeg havde købt en flaske af hvert øl, så vi ville få 4-6 cl af hver – i alt ca 2 liter øl. Vi vidste heller ikke, hvor lang tid det ville tage, så vi begyndte kl. 14,00. Så havde vi tid nok.

Vi kom dog først i gang 14,45, men sådan er det nu engang.

Jeg havde inddelt øllede i kategorier på 5 øl. den første var Sour Ale.

De af os, der har været med alle 10 år, har tidligere stiftet bekendtskab med de syrlige øl – med blandet resultat.

Min ide med smagningen var, at det skulle være 43 forskellige øltyper fra 43 forskellige bryggerier. Det lykkedes dog ikke helt. Mere om det senere.

1. øl i programmet var en ”Kriek” fra Bierkastel van Honsebrouck. Det er et bryggeri fra 1865. Det ligger i Ingelmunster i Vestflandern. Det var Amandus van Honsebrouck, der grundlagde bryggerdynastiet, men han døde pludseligt og efterlod bryggeriet til sin søn Emile. Han var ligesom faderen både brygger og borgmester i Werken. Han giftede sig med Louise de Poorter, men hun kom ikke godt ud af det med svigermoderen og derfor flyttede familien til hendes fødeby, Ingelmunster. På dette tidspunkt hed bryggeriet Sint Jozef.

I 1953 overtog Luc van Honsebrouck bryggeriet og han erfarede hurtigt, at det var svært at konkurrere med de industrielle pilsnerbryggerier. Så i 1954 opgav man pilsner og begyndte at brygge Oud Bruin i stedet. Efter nogen tid begyndte man også at producere Gueuze.

Denne øl blev opkaldt efter konens bedstefar, Louis Lampeart, der også var brygger, og den kom til at hedde ”St. Louis”. I 1958 kom der en Kriek-udgave. De brygger også de berømte øl ”Brigand” og ”Kasteel”

”St. Louis” serien indeholder 3 kriekbier i forskellig styrke. Dem stærkeste er ”Fond Tradition” på 6,5%. Det er en blanding af ny og lagret lambic - tilsat 25% kriek-kirsebærjuice.

En ufiltreret rødlig øl med en kraftig duft af kirsebær. Den er ikke sødet og det er den naturlige sødme fra kirsebærene, der balancerer syrligheden.

Karakter 3+

Næste øl var derimod netop sødet. For en af metoderne til at dæmpe eller balancere syrligheden om man vil er ved at tilsætte mørkt sukker. Denne øltype bliver kaldt Faro, og jeg har aldrig stødt på andre udgaver end Lindemanns. Jeg spurgte Vera fra ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk, om hun havde andre, men hun var heller ikke stødt på andre, og det er dog en kvinde med megen erfaring på det område. Heller ikke mine forskellige ølbøger nævner flere øl end netop Lindemanns. Det ser dog ud til af Boon har en i deres sortiment, men der er åbenbart ingen, der kender til den. Lindemanns begyndte af brygge ”Faro” i 1978, hvor interessen for typen efter sigende skulle være stor.

Bryggeriet ligger i Wiezenbeek, Brabant og stammer fra 1822.

Det er sødme med syrlighed i baggrunden. Der var nok en opfattelse blandt deltagerne af, at det var lidt for meget sukkervand.

Karakter 3

Det er ikke kun belgierne, der brygger syrligt øl. Også tyskerne er med i feltet. Fra Berlin stammer den kendte ”Berlinerweisse”, der ofte sødes med frugt og bær – og fra Goslar kommer ”Gose”. Jeg har desværre ikke smagt originale udgaver af disse to øl, men flere nye mikrobryggerier har taget stilen op – og sluppet godt fra det.

Jeg havde fundet en ”Gooseberry Gose” fra det engelske bryggeri Magic Rock”. Bryggeriet er ret nyt – fra 2011. Det ligger i Hudderfield, Yorkshire og er stiftet af to brødre, Richard og Jonny Burhouse. Brygmesteren hedder Stuart Ross.

Deres gose hedder ”Salty Kiss”, for det helt specielle ved gose er at der er salt i vandet. I området omkring Goslar er der store saltforekomster, og derfor har der været salt i grundvandet, som er benyttet til ølbrygning. Selvom stilen er flyttet fra Goslar til Leipzig i nyere tid tilsætter man stadig salt til vandet, for at give den rette fornemmelse.

”Salty Kiss” er brygget i samarbejde med danske Anders Kissmeyer, hvilket jo også medvirker til navnet. Ingredienserne er stikkelsbær, havtorn og havsalt. Den er på 4,1% og har en let syrlighed. Stikkelsbær giver jo ikke nævneværdig sødme til smagen, men man fornemmer tydeligt salt i eftersmagen.

Karakter 3

”Slaapmutske” betyder ”nathue” og er navnet på et belgisk bryggeri fra 2000. Stifteren Dany de Smeet har arbejdet på Huyghe ( Delerium ) og i 1999 ventede familien sig en søn. Dany mente, det kunne være en god ide, at barselsgæsterne kunne smage en øl, når de kom på besøg og lavede en ”Jonasbier”. Det viste sig, at der efterfølgende var stor efterspørgsel på denne øl og året efter lancerede de den som ”Winterbier”. Da de diskuterede navnet på deres nye bryggeri, kom de til at tænke på, at sutten dyppet i øl var en god ”nathue” for lille Jonas, for så sov han så godt. Deraf navnet – måske. Sloganet er: ”with a name like a Slaapmutske, it has to be good”.

”FLOSS” står for ”FLemish Old Style Sour” og er et bud på en Oud Bruin. En øl, der får sin syrlighed fra tilsætning af mælkesyrebakterier. ”FLOSS” er på 5,0%, og den er meget rød end brun i fremtoningen. Der er heller ikke meget sødme i smagen, men en behagelig syrlighed

Karakter 3+

Sidste eksempel på sour ale  kom fra Brouwerij Boon, der ligger i Lembeek. Bryggeriet stammer helt tilbage fra 1680 og det er herfra byen, at betegnelsen ”lambic” stammer. Frank Boon overtog bryggeriet i 1975.

Geuze er en spontangæret øltype, hvor man blander ny lambic med ældre, for at frembringe en mere afdæmpet syrlighed. Jeg har endnu ikke forliget mig med den rene, friske lambic, og har stadig forbehold overfor gueze ( gueuze ). Denne ”Geuze Boon Vat 79” er en helt speciel blanding, som måske kunne hjælpe lidt på det. Det er en blanding af 10% ny, frisk lambic og 90% lambic, der har været lagret i 3 år. Denne lambic blev brygget i 2011 og lagt på et helt specielt fad – ”Vat 79”. Dette fad er det ældste bryggeriet ejer. Det stammer fra 1883, og har så vidt jeg har forstået været i brug siden Frank Boon overtog bryggeriet i 1975.

Det er en kraftig øl på 9.0%, men selvom man godt kan mærke alkoholen, er det syrligheden der kraftigt dominerer. Jeg overgiver mig stadig ikke helt til denne type. Selvom den er rundere end jeg tidligere har smagt fra Boon, er den stadig meget syrlig og med lidt for meget hestestald og bondegård.

Karakter 3

Tid til en øl - Bourgogne des Flandres

16. Januar 2013

Der er øl, der gennem tiden har ført en omflakkende tilværelse. Det er ikoniske øl, der er brygget på et bryggeri, der så er blevet lukket, og så skifter mærket så til et andet bryggeri. Det gælder f.eks ”Thomas Hardy Ale” og ”Maxim Brown Ale” – bare for at nævne et par engelske. Og vores egen ”Limfjordsporter”, der oprindelig blev brygget i Aalborg hos Urban.

Sådan er det også med aftenens øl, der er belgisk og stammer fra Itterbek i Brabant. Oprindelig blev ”Bourgogne des Flandres” lavet i Brugge fra 1911. Dengang var det en ”flamsk rød”. Det var den også da den blev overtaget af Verhaeghe, men da Timmermanns blev ejer i 1985 skete der en ændring. Timmermanns var oprindelig et lambik-bryggeri, men var nogle af de første til at blande lambik med almindelige overgærede øl. De laver en del syrlig-søde frugtøl, der er populære blandt de unge. Men da de overtog ”Bourgogne des Flandres” blandede de en overgæret brown ale ( bruin ) med en spontangæret øl, så det syrlige indslag bliver noget mere afdæmpet. Derfor ser man også forskellige betegnelser på nettet. Nogle steder omtales den som ”Oud Bruin” – andre steder som en ”mørk abbey ale”. På flasken omtales den bare som ”bruin bier”

Etiketten er trykt direkte på flasken: Man ser en silhuet af klokketårnet i Brugge – trykt med guld, og teksten bagpå er også med guldskrift direkte på flasken. På halsen står der ”van Houtryve, Brugge 1765”. Familien Hoytryve var den oprindelige bryggerfamile, og de stoppede produktionen i 1950’erne hvor Vanhaeghe overtog.

Det er en mørk øl på 5,0%. Udover de gængse ingredienser er der også sukker, hvede, majs, ristet byg og forskellige flavourings. Den har lidt samme farve som cola – mørk med et brunligt skær. Lidt groft, beige skum på toppen. Aromaen overrasker. Jeg tænkte først hvidtøl med syrlighed, og der er faktisk lidt rugbrød, lidt bær og en del syrlighed i duften. Øllet er lagret på egetræ, hvilket også er med til at danne de syrlige noter. Den er let og frisk i munden. Smagen er præget af let, mærk malt, brombær og kirsebær, samt de syrlige egetræsnoter fra før, men de er noget afdæmpede i forhold til så mange andre. En udmærket øl, der nok har til formål ikke at udfordre nogen.

Karakter 3+

Købt i Brugge

Tid til en øl - Heineken Oud Bruin

22. September 2009

I går var computeren igen ikke til sinds at starte. Det er lidt et mysterium, hvornår den vil tænde, og vi har haft den til reparation 2 gange, uden at der er fundet fejl. Så vi må nok til at se os om efter en ny.

I går aftes fik vi resterne at OssoBuco’en og da jeg skulle hente min datter senere, fandt jeg et let øl frem.

Heineken er det mest udbredte ølmærke i verden. Den findes i 170 lande, men det er selvfølgelig den kendte pilsner, der er udbredt. ”Oud Bruin” købte jeg i Holland i sommer og den har jeg ikke set andre steder, selvom den sikkert findes. Det er er let øl på 2,5%

Oud Bruin er egentlig en belgisk øltype, som beskriver en mørk øl med et markant syrligt præg. Det er der overhovedet ikke tale om hos Heineken, så betegnelsen er misvisende. Dette er en lagerøl, brygget på bygmalt og tilsat ekstra sukker og karamelfarve.

”Oud Bruin” er en flot mørkebrun øl med lysebrunt skum, der er lidt groft. Duften er præget at sødlig malt, der godt kan minde om sødt hvidtøl. Men fornemmelsen er helt anderledes. Den er let og med en del kulsyre, og det giver en mærkværdig oplevelse sammen med smagen. Sødmen er udtalt på grundt af det ekstra sukker og der er ikke nogen bitterhed til at veje op på det. Så denne blanding af sødme og lethed er yderst speciel og forvirrende. Jeg synes ikke det fungerer særlig godt, men det skal indrømmes, at det er en ny og anderledes oplevelse, som er interessant i sig selv. Prøv den, hvis I falder over den, men hav en frisk øl i reserve som modvægt.

Karakter 2