Tid til en øl - To Øl Smoke on the porter - fire in the rye ( 2023 )

 12. April 2024

Da det var min fødselsdag i går, foreslog min kone, at jeg kunne holde en lille ølsmagning ved danselektionen fredag aften. Vi havde aftalt at spise sammen efter timen, og jeg tænkte vi nok var en 5-6 stykker, men fik inden at vide, at vi ville nok blive en 12-15 stykker. Og det viste sig, at vi skulle danse et par danse og så smage en øl og så gentage det. Det blev en god aften.

Jeg havde ikke 30 øl med, men kun 3. Og jeg havde fundet nogle gode øl på tilbud i Salling.

Birrificio Manerba er et af Italiens ældste håndværksbryggerier fra 1999. Det ligger på bredden af Gardasøen. De har lavet en belgisk triple . 'The Belgian Queen' på 8,0% Ganske glimrende.

Ebeltoft har en 'Raw Power' på 8,3%. En DNEIPA med saft og kraft, og til slut Hjort Beer 'Alexander'. En dejlig baltisk porter på 8,8%. Jeg tror alle øllene faldt i dansevennernes smag.

Men jeg havde egentlig tænkt det til maden bagefter

Heldigvis havde jeg også købt en øl til mig selv, for på hylden stod en øl fra To Øl, jeg ikke havde smagt, da der var smagsprøver forleden. Og navnet kunne jeg ikke stå for.

Som guitarlærer har jeg lagt øre til mange udgave af 'Smoke on the water' - klassikeren fra Deep Purple. Her var en af de bedre udgaver - 'Smoke On The Porter - Fire In The Rye '.

En BA rugporter på 11,1%. Den er lagret på både Bourbon-, Rye-, Rom- og Cognacfad. Det er en tyktflydende, olieret sag - kulsort med mørkebrunt skum. Duft af røg og sødlig spiritus. Smagen er god med moden, mørk frugt, sødme, ristet kaffe og fine noter fra fadene, og naturligvis røg. ( det er trods alt 'Smoke on.... '.

Karakter 5

Tid til en øl - To Øl Brokilde Yeaster Bunny

13. April 2022

Nu er påsken over os, men mange af de øl, der er i butikkerne er gamle kendinge, hvilket der sådan set ikke er noget i vejen med - undtagen hvis man vil skrive om nye påskebryg.

En af de få nye øl, jeg har set på hylden er 'Brokilde Yeaster Bunny' fra bryggeriet To Øl.

To Øl blev grundlagt i 2010, men Tore Gynther og Tobias Emil Jensen havde brygget tidligere hjemme i privaten. De havde lært det af deres lærer i gymnasiet - Mikkel Borg Bjergsø. I 2019 købte de en gammel Beauvais fabrik i Svinninge. Her startede de deres eget bryggeri og kalder stedet for ' To Øl City'.

Deres serie ' Brokilde' er kommet med nogle belgisk inspirerede øl, hvor jeg har 'Brokilde Brown' på programmet til weekendens ølsmagning. Tidligere har jeg smagt deres tripel ' Brokilde Vinter' , der var en af de mest velsmagende øl sidste øl. Jeg kender ikke baggrunden for navnet Brokilde - måske stammer de derfra.

'Brokilde Yeaster Bunny' er også belgisk inspireret. Det er en saison på 6,0%. Helt lys og solskinsgul - eller måske kamilleblomst-gul, for der er tilsat kamilleblomster. Det mærkes tydeligt i både duft og smag. Det er en frisk og let perlende øl med masser af liv. Humlen er Loral, der også er med til at give det urteagtige præg. En anderledes, men spændende smagsoplevelse, der passer godt til lys og forår.

Karakter 4

 

Tid til en øl - Frederikshavn Fladstrand Classic / To Øl Implosion

27. Januar 2022

Det er også den gamle betegnelse for Frederikshavn, der lægger navn til Frederikshavn Bryghus' udgave af en classic. 'Fladstrand Classic' er en smuk kobberfarvet øl på 4,8%. Skummet på toppen er ganske pænt, men lidt ujævnt i udrykket. Der er en fin duft af malt, brød og rosin. Den har en god fylde og smagen holder sig i den maltede ende af skalaen. Bitterheden når kun op på 20 IBU, og derfor blev jeg lidt overrasket over , hvor godt den trænger igennem i afslutningen. En ganske vellykket classic.

Karakter 4

I går åbnede jeg den sidste alkoholfrie øl i denne 'hvide januar'. Jeg har ikke udelukkende drukket alkoholfrie øl, men jeg har drukket adskillige flere end i en normal måned. Og jeg må sige, at det ikke er noget, der har fanget min interesse. De fleste har ikke været særlig gode.

'Implosion' fra To Øl hører dog til dem, der udmærket kan drikkes. Det er en lysende, solgul øl - med diffust skum på toppen. Der er en frisk, let humlet duft af citrus, og hele indtrykket er i retning af en yderst let 'session IPA'. Smagen er frisk og præget af citrus og orange, og en ganske fin bitterhed til slut.

Karakter 3

Selvom denne øl kan sammenlignes med et let IPA, er det alligevel ikke det samme, og det er klart min største indvending mod alkoholfrit øl. Det smager ikke af det, man forventer af en øl, og hvis det er så anderledes, kan jeg ikke helt forstå konceptet. Så vil jeg hellere drikke noget andet - sodavand, juice eller sågar vand. Den eneste øl jeg mindes har smagt af øl er 'Krombacher Alkoholfrei', men den må jeg vist gensmage for at se, om jeg husker rigtigt.

Hvis jeg skal have alkohollette øl, kan jeg se, at jeg foretrækker de syrlige typer som Gose og Berliner Weisse. Nogle vil nok hævde, at de heller ikke smager af øl, men det er en stil - en speciel øltype, hvorimod de andre bare virker lidt for kunstige.

Nu må vi se til næste januar, om der er kommet flere gode alkoholfrie øl på markedet.

 

Tid til en øl - To Øl Driving Home From X-mas

16 Januar 2022

Min udforskning af alkoholfri juleøl går heldigvis i den rigtige retning. Jeg har tit lidt svært ved denmeget lette krop, der virker lidt vandig, men dagens øl fra To Øl har lidt mere fylde.

'Driving Home from X-mas' er kun på 0,3%, så det er naturligvis i den lettere karakter, men den virker til gengæld frisk og livlig. Duften er præget at frugtvingummi - især abrikos, og den lyse frugt kommer også frem i smagen. Her er den sammen med en ganske pæn bitterhed. Frugtsmagen forsvinder meget pludseligt som dug for solen og efterlader en ren bitterhed i eftersmagen. Det har nu aldrig været mit favoritindtryk, men 'Driving Home From X-mas' ender alligevel med af være den bedre alkoholfrie øl jeg har smagt. De lettere øl, der klarer sig bedre, er ofte i den syrlige lejr med noget højere procent.

Karakter 3+

 

Tid til en øl - To Øl 1 ton of ....Cherry

 28. Juni 2021 

De varme dage er vendt tilbage med sol og havearbejde. Jeg har fået smagt en del øl, den sidste uges tid - fra Sæby Bryghus bla. men det må vist vente til en anden gang.

Her til aften havde jeg lyst til noget forfriskende, så jeg fandt en sour ale fra To Øl.

Sour ale kommer i mange forskellige udgaver, men en af de traditionelle er 'kriek', der er betegnelsen for nogle bestemte kirsebær, der bruges i belgiske sour's.

Jeg tænker ikke, det er disse kirsebær, der er brugt her, for de er efter sigende bitre, og her arbejdes der mere med sødme.

Det er en smuk, rød øl med et kraftigt skumlag. Aromaen er præget af både sødme og syrlighed. Tydelig duft af kirsebær. Den har en ganske fyldig krop for alkoholprocenten er på 7.5%. Den virker dog stadig yderst forfriskende. Den er sødmen, man først lægger mærke til, men det opvejende af en snerpende syrlighed, som jeg personligt godt kan lide. Jeg tænker, denne øl måske har været tænkt som en juleøl. Det er jo meget normalt med kirsebær til risallamanden, og det vil forklare etiketten, som jeg eller ikke helt forstår.

Karakter 4

Tid til en øl - Verdens Største Virtuelle Ølsmagning 3

 10. Maj 2021

Efter en pause, der måske satte rekord som 'Verdens største virtuelle tissepause' blev det tid 'Garden of Serenity' fra Kissmeyer Brewing. Det er en saison, der normalt er den belgisk øltype, men Anders Kissmeyer pointerede at saison ikke er en specifik øltype, men kan have forskellige udtryk.

Historisk set er saison en lys øl - brygget på små belgiske gårde og gemt, så der var øl til sommermånederne. Det har i ældre tider givet en let syrlig fremtoning, som vi ofte finder nutildags også.

'Garden of Serenity' er en nordisk saison på 6,0% - brygget med pære. Det er en uklar, lys bryg med tydelig duft af pære. Det træder til gengæld ikke særlig tydeligt frem i smagen. Den er tør - uden nogen sødme fra pærerne og syrligheden er lidt for dominerende.

Karakter 3

Så var det atter tid til Beer Battle. Denne gang mellem 2 mere identiske øl, nemlig IPA'er fra henholdsvis vestkysten og østkysten af USA.

Den første var en klassiker, der vandt 'Årets Øl ( under 6,0% ) i 2013 - nemlig 'Amarillo & Citra IPA' fra Ugly Duck. Jeg har smagt den før, hvilket var et held, for da jeg skulle hælde næste øl op, væltede jeg mit glas, så jeg kun fik en lille smagsprøve.

Det er en dejlig øl med et godt humlebid, men det var lidt svært at afgive stemme i Beer Battle.

Modstanderen var en IPA fra østkysten med den samme humleprofil. Den har det finurlige navn 'Whirl Domination' og stammer fra bryggeriet To Øl. Det er en New England IPA på 6,0%. Kendetegnet for denne øltype er at den er uklar med en frugtig fremtoning. Humleniveauet er bevidst lavt - ofte er der brugt tørhumling for at fremme smagen uden at bitterheden øges. Her er der kun en bitterhed på 20 IBU. 

Der er brugt både hvede og havre for at give den fyldige, let cremede mundfølelse. Jeg syntes ikke duften var så fremtrædende, men der var masser af smag. Lys frugt med fersken som mest fremtrædende note. NEIPA er en af de mest trendy øltyper for tiden og det var da også den der vandt.

Karakter 3+

Tid til en øl - To Øl Santa Gose F&#% It All

4. December 2017

Vi fortsatte lidt i den lette ende af alkoholskalaen. To Øl har gennem tiden lavet flere gode juleøl af den mere utraditionelle slags og denne – ”Santa Gose F&#% It All” er ingen undtagelse.

Julemanden opgav simpelthen at dele gaver ud og tog en ferie på Bahama, hvor han slappede af med passionsfrugt, guava og mango.

Disse ingredienser har To Øl proppet ned i en 4,0% Gose – en syrlig/salt forfriskende øl.

En uklar, korngul drik med hvidt skum. Duften af troperne fylder luften – især slår mango igennem.

Den er skarp, frisk og kun en lille smule salt.

( Gose stammer oprindeligt fra Goslar i Harzen, hvor der en mange saltforekomster i undergrunden og det har gjort grundvandet salt. Derfor overholder en gose stadig Das Reinheitsgebot, i hvert fald hvis den er original. I langt de fleste tilfælde er der dog tilsat salt – også i denne juleøl. )

Smagen er forfriskende af de tropiske frugter og samtidig skarp, og syrlig. Det salte indslag er bestemt ikke overdrevent. Det er en øl, der er god at drikke 3. Juledag, når man har fået nok af fedme, sødme og belgiske specialiteter – og lige trænger til at få renset smagsløgene.

Karakter 3+

Der var røster fremme om, at dette ikke mindede meget om en øl. Og lignende udtalelser var der også om aftenens sidste øl – ”Julemælk”, der også er brygget af To Øl.

Heraf kan vi vist konkludere, at To Øl ikke brygger traditionelle metervarer, men godt kan lide at eksperimentere. Og det kommer nok ikke som nogen overraskelse for mange.

Tid til en øl - To Øl / Mikkeller Walk On Water

22. Maj 2017

 Jeg er komplet uforståelig – hvilket i denne sammenhæng skal forstås sådan, at jeg ikke forstår noget af oplysningerne på dagens øl.

”The lightest beer in the world” – reklameres der med, og det kan jo betyde både ”den lyseste” og ”den letteste”. Men ingen af delene kan forbindes med ”Walk on Water”, der er et samarbejde mellem To Øl og Mikkeller. Alkoholprocenten er 14,0% og farven er mildest talt ikke særlig lys.

Yderligere undersøgelse viser, at der er tale om tæthed. Alkohol er lettere end vand, men sukker øger tætheden. Hvis man kan omdanne alt sukkeret til alkohol, vil det blive en meget let øl. Det er ikke så vanskeligt for en alkohollet øl, men med 14,0% vil der være en del restsukker. Men Tore, Tobias og Mikkel hævder at have lavet en 14,0% øl uden noget restsukker i, og derfor er det ” den letteste øl i verden”

Når de siger det, er det jo nok rigtigt, men det er ikke det indtryk, man sidder med, når man har smagt på øllet.

Det er en orangefarvet, uklar øl med hvid skumtop. Duft af spiritus og orangefrugt – appelsin, abrikos og fersken. Den føles absolut ikke le, men har derimod en kraftig fylde. Det er sødlig sprit med en masse orangefrugt i. Den virker sukkersød, så jeg tror ikke på at alt sukkeret er forsvundet. Sødmen fungerer nu godt sammen med alkoholen og det hele giver en fornemmelsen af slik med spiritus ( blomme i madeira, abrikos i brandy osv ).

Da jeg jo godt kan lide søde sager, kan jeg også godt lide denne øl, selvom jeg stadig synes at konceptet er uforståeligt.

Karakter 4+

Tid til en øl - To Øl Julemælk / Aass Premium Juleøl

2. December 2016

Efter en god solodansetime i eftermiddag, gik vi rundt hver for sig for at kigge på julegaver. Der var også tid til, at jeg kunne slappe lidt af på Basement Beer Bar, hvor man kl, 15 havde sat ”Julemælk” fra To Øl på hanen.

Det er en meget kraftig øl på 15,0%, så det tager lidt tid at nyde den. Man kan også købe en flaskeudgave i baren, så den brugte jeg til at tage billede med. Med det var altså fadudgaven, jeg smagte. Jeg har tidligere skrevet om ”Julemælk”

Det er en kulsort øl med mørkebrunt skum. Jeg syntes denne gang at fornemme sveske i duften, men ikke i smagen, der er præget af mælk – mælkechokolade, kaffe latte og sødlig ristet malt. Det er en blød og behagelig øl at drikke, hvor alkoholen er godt skjult. Den virker ikke sprittet, selvom den naturligvis heller ikke fremstår som en letøl.

Karakter 5

Efter en pariserbøf på Cafe Spiret ( med cola ) kørte vi til Hobro, for at se ”Jorden rundt på 80 dage” på Himmerlands Teater. En festlig forestilling med knalddygtige skuespillere. Jeg har selv været med til at opføre en musicaludgave for nogle år siden, men dette var naturligvis en anden udgave.

Himmelands Teater har det udmærkede koncept at tilbyde øl, der passer til forestillingen. Denne gang var det dog juletiden mere end stykket, der bestemte udvalget. To juleøl fra bryggeriet Aass fra Drammen, Norge. Jeg købte begge, men åbnede kun den ene for at drikke den i pausen. den anden tog jeg med hjem til en anden gang.

Premium Juleøl” er en bock på 6,5%. Den er smuk mahognyfarvet og med lyst skum. Så vidt jeg forstår hed den tidligere bare ”Juleøl”, hvorimod ”Premium Juleøl” var den øl, der nu hedder ”Vellagret Juleøl” på 9,0%. Så forvirringen er nærmest total.

Der er præget af brændt karamel og mørk frugt. Der er brugt Hallertau og Tettnanger ( IBU 31 ), men det er ikke bitterheden der dominerer eftersmagen.

Karakter 3+

Tid til en øl - Jul / To Øl / Mikkeller

11. November 2016

I dag var jeg i byen for at købe fødselsdagsgaver til min kone. Jeg fik også købt et par juleøl hos Vinspecialisten, så jeg er ved at samle sammen til julekalender i december. Selvom det ikke var juleindkøb var der koldt og mørkt, så jeg tænkte, at et lille besøg på Basement Beer Bar nok kunne lune lidt.

Der var naturligvis allerede kommet en del juleøl på tavlen, og der kommer en løbende udskiftning i løbet af juletiden, så man er jo nok nødt til at komme igen.

Jeg valgte en Tripel fra To Øl. ”Den har naturligvis et lille tvist”, sagde Nikolaj og ganske rigtigt var der en krydret drejning af den klassiske belgiske tripel.

Det er en smuk gylden øl på 8,0%. Den er uklar og toppes af fint, hvidt skum, der sætter sig pænt i ringe på glasset. Det er krydderurt, der møder en. Jeg tænkte rosmarin eller salvie, men minsandten om ikke bryggerne selv hævder at der er kardemomme, koriander og appelsinskal. De har vist ikke fulgt ordentlig med, da de tilsatte krydderierne. Jeg er før blevet snydt af kardemomme i en øl, hvor jeg var sikker på, det var ingefær, så den opfører sig åbenbart temmelig uforudsigeligt.

Den har en god fylde med en skarp kant. Smagen er også styret af krydderurt – igen i retning af salvie og rosmarin. Overhovedet ikke i nærheden af kardemomme. Det giver et lidt sydlandsk præg, som jeg tidligere har mødt i italienske øl. Ikke decideret juleagtig, men udmærket som en ”winterwarmer” i den kolde tid.

Karakter 4+

Derefter smagte jeg en juleklassiker – ”Santas Little Helper 2016” fra Mikkeller. Jeg ved ikke, hvor stor variation, der er i udgaverne, men jeg husker årgang 2007 som den kraftigste. Måske er det nostalgisk, fordi den var den, jeg smagte først. Derefter er de blevet lettere i karakteren og ikke så fyldige i smagen. Sidst jeg smagte den rene udgave var vist i 2011, men jeg har nydt en del af de fadlagrede udgaver de sidste par år.

2016-udgaven er en mørk øl på 10,9%. Den svage skumdannelse forsvinder hurtigt. Der er ikke megen duft, men jeg aner lidt sveske. Den er som sagt lettere i karakter end jeg husker. Med smag af mørke frugter og en let antydning af lakrids til slut. Stadig en rigtig god øl

Karakter 4+

Tid til en øl - Påske- / forårsøl

5. April 2014

I dag holdt jeg en ølsmagning i Ølentusiasterne, hvor emnet var Påske/Forårsøl. Det var en pæn blanding af påskeøl og forårsøl – nye og gamle – lyse og mørke, og med lidt specialiteter imellem.

Vi lagde ud med ”Clementine” fra Clown Shoes. En dejlig witbier med sød appelsin og klementin i steder for de bitre curacao-appelsiner. ( jeg har anmeldt den tidligere ).

Der efter fulgte en ”Påske Pale Ale” fra Munkebo Mikrobryg på Fyn. Det er Claus Christensen, der står for brygget. Han er uddannet biolog med Ph.D i sundhedsvidenskab, og når han har kastet sig over øllet må det jo være sundt. Han har i en periode arbejdet ved det bayerske bryggeri – Campa Bavaria.
 

 Alle Munkebo’s øl har navne fra den nordiske mytologi. Området omkring Munkebo er fyldt med gravhøje og levn fra vikingetiden, og træet Yggdrasil er det fine logo for bryggeriet. Hvorfor påskeøllen lige skal have navnet ”Valhal” ved jeg ikke. Der er jo ikke meget påske i de nordiske sagn og noget skulle den vel hedde.
 

Det er en gylden øl på 6,0% ( Jeg glemte at tage billede  ). Der er udelukkende benyttet Hallertau Comet. Det er en amerikansk variant  med noter af citrongræs, hyldeblomst og mandarin.  Det mærker man i aromaen, der er fuld af blomster med mild citrus. Jeg synes godt at kunne fornemme mandarin. Den er let og frisk og smagen er også domineret af den frugtige humle med et par strejf af hvid peber i eftersmagen.
 

Karakter 4
 

Derefter fulgte ”Good Times” fra skotske Williams Bros. – en mild ale med stikkelsbær og hyldeblomst. ( den har jeg også omtalt for nylig )
 

Så fik vi serveret sild, æg og rejer og varmrøget laks - alt med fint tilbehør, før smagningen fortsatte med ”Frederiks Påske” fra Indslev Bryghus. ( Jeg opdager nu at jeg ikke tidligere har skrevet om den. Det kommer til påske ).

”Yeastus Christus” er naturligvis et ordspil på ”Jesus Christus” og ”yeast” ( gær ) – og må derfor da også være en påskebryg. Jeg holdt et lille bibelhistorisk oplæg om det, men skal nok sparre jer her på bloggen. Det er Tobias Emil Jensen og Tore Gynther, der står bag bryggeriet, og de er fulgt i hælene på deres læremester Mikkel Bjergsø, og har brygget sour ale med Brettanomyces.

Det var en øl, der delte forsamlingen noget. Den fik et par førstepladser ved den afsluttende afstemning, men andre brød sig ikke om den.

Det er en gylden øl på 7,4%. Let sløret. En behagelig syrlighed møder en med lidt citrus fra humlen. Også i smagen kommer der en humlebitterhed oveni syrligheden, men samtidig finder vi også sødme og nogle blomsterlignende noter. Jeg synes den var glimrende.

Karakter 3+

Derefter kom 2. del af bibelshistorien om arvesynden og Adam og Eva i Edens Have. Dette billede ses på ”Verboten Vrucht” hvor det dog er et dejligt krus øl, der fristes med. Havde det så bare været det, så var vi sluppet for meget bøvl efterfølgende. Glimrende belgisk øl, men for sød til nogle.

Så kom der en dejlig anretning med kylling og bacon i en lækker sovs på bordet. Der forsvandt rub og stub.

”Boskeun” fra De Dolles Brouwers var lidt i samme boldgade som ”Verboden Vrucht”, men den har en svag syrlig streng og lidt mere bitterhed at balancere sødmen med. Den blev kåret til aftenens bedste øl.

”Cherry Stout” fra Bøgeskov Bryg faldt også i de flestes smag. Den er også omtalt tidligere på bloggen.

Derefter kom osten ind.

 

De Ranke er et belgisk bryggeri der er kendt for deres forkærlighed for humle. Det var NIno Bacelle der i 2004 begyndte at brygge under eget navn, men så traf han Guido Devos i ølklubben HOP, og de to blev enige om at lave De Ranke i 2006. Navnet hentyder til humleranker.

De har længe været kendt for deres ”XX Bitter”, som jeg havde med forleden, da der var belgisk smagning i Oue. ( Men den har jeg heller ikke skrevet om – der skal vist lidt revision til efterhånden ).
 

Nu har de begået en ”XXX Bitter”, der er en bleggul øl med et let slør. Det er mest citrus fra humlen der gør sig gældende. I slutningen dukker en svag, kortvarig sødme op, inden der fortsættes i ren bitterhed
 

Karakter 3
 

Sidste øl glemte jeg såmænd også at tage billede af. Det var ellers min favorit. La Trappe ”Quadrupel Oak Aged Batch 4”. Trappistbryggeriet i Holland har længe været det mest innovative ( ikke nødvendigvis det bedste ) af  trappisterne, og de begyndte i 2009 at lade deres ”Quadrupel” lagre på forskellige fade. Så vidt jeg forstår blandes disse fade så i de forskellige batches. De er indtil videre lavet 16 forskellige.
 

”Batch 4” blev blandet d. 5. november 2010 og er den sidste hvori der indgår et portvinsfad. Derefter indgår først hvidvinsfad, så rødvin- og whiskyfade i blandingerne.

Batch 4: New oak medium toast 29%

               Port medium toast ( french oak ) 9%

               La Trappe Quadrupel medium toast ( French oak ) 18%

               La Trappe Quadrupel medium burnt ( American oak ) 34%

               New oak heavy toast 10%
 

Det er en dyb rødlig øl på 10,0%. Duften er præget af den syrlige note fra egetræet. Den er vinøs med fylde og komplesitet – fint afstemt mellem blomme, sveske og de syrlige indtryk.

Karakter 5

 

Tid til en øl - Juledagenes øl

26. December 2013

Glædelig jul til alle. Håber det har været nogle gode dage med fred og ro og tid til en masse juleøl.

Der er ofte en ølgave med under træet ( eller ved siden af ) og det var også tilfældet i år, hvor jeg af min kære kone fik de fire nye stouts fra Midtfyn. Dem glæder jeg mig til at smage.

 

 

Juleaften stod menuen på traditionel juleand og flæskesteg. Der var både vin og øl på bordet. Jeg havde fra sidste år gemt en flaske ”Speciale Noël” fra Abbaye des Rocs. Jeg havde måske håbet, at den ville modnes og blive endnu fyldigere, men her blev jeg nok lidt skuffet. Der var ikke sket den store udvikling. Stadigvæk er det dog en glimrende juleøl og den passede fint til maden

 

Jeg havde for en måneds tid siden stiftet bekendtskab med Val-Dieu, da jeg smagte deres ”Triple” på London Pub i Aalborg. Deres ”Biere de Noël” havde jeg også fået med på julebordet. Det er en triplelignende, lys øl på 7,0%, men der er skruet op for den lyse frugt og den blomsteragtige humle. Min svigersøn fornemmede flere humleindtryk end jeg gjorde. En udmærket øl, men måske ikke helt så velegnet til andesteg.

Min svigerinde havde haft 2 øl med fra Ribe Bryghus og vi åbnede deres ”Jule Ale” til frokosten næste dag. Ribe Bryghus åbnede i 2006 og jeg har tidligere smagt øl derfra, men vist ikke fået skrevet om det. Det er Lars Nielsen, Mark Vind og Steen Sahl, der driver det på ”meget seriøst fritidsplan”. Det brygger 800 liter ad gangen og har fem faste øl på programmet. Derudover sæsonøl som ”Jule Ale”

Den er på 6.8% og brygget af seks forskellige malttyper, samt kanel, nelliker, appelsin og stjerneanis. Men det er vist i beskedne mængder, for det trænger ikke helt igennem. Det er en behagelig mørk øl med en maltet profil, men alle juletilsætningerne før altså ikke meget væsen af sig.

Karakter 3+

 

De sidste par aftener er gået i et mere roligt tempo, hvor to af de mere kraftfulde øl var på bordet. I går blev det til en 13,0% ice-bock fra det tyske bryggeri SchorschBräu. SchorschBräu ligger i Oberasbach i Franken og brygmesteren hedder Georg ”Schorsch” Tscheuschner ( ”Schorsch” er en sydtysk udtale af ”Georg” ( De kan godt lide ”sch” på egnen )). Det stammer fra 1996 og skønt det er lille, vil de gerne brygge stærke øl. Der er overvejende to bryg på menuen – ”Schorsch Bock” og ”Schorsch Weizen” – begge på 13,0%. Derudover laves der også stærkere udgaver, bla. en ”Schorschbock” på 57,0%.

”Ice 13” er en icebock, der er lagret i 4 måneder inden man fryser den og fjerner isen. Så er den stærkere alkohol tilbage.

Det er en sort øl med tyndt, beige skum. Man mødes af ristet malt, brænderøg, tyrkisk lakrids og alkoholen holder sig ikke tilbage. Det er en kraftig øl, der giver varme i en kold tid.

Karakter 4

 

 

Her til aften satte vi os og så den første Harry Potter Film - og tog et glas mælk til. Nok ikke et mærke jeg vil hælde over havregrynene om morgenen. ”Julemælk” fra To Øl er kulsort og vil med sine 15,0% alkohol sikkert opløse havregrynene. Der er faktisk flækket havre i, og det giver en lækker, smooth øl.

På etiketten skrives: ”X-mas is here and santa has brought som of his evil black x-mas milk.” Jeg beklager, men jeg forstår det ikke helt. Selvfølgelig spiller det på bryggeriet ”Sort Mælk” ( som jeg ikke har smagt ). Derudover citeres MC Einer i to omgange : Med fornøjet glimt i øjet, trækker folk i vintertøjet til den årlige folkevandring op og ned ad Strøget” – Ja, har man først indtaget en ”Jule Mælk” er det ikke så svært at få et glimt i øjet.

Det er en kulsort øl med nærmest mørkebrunt skum. Overvældende sødlig duft med kaffe/mælk, chokolade og  alkohol, selvom den er bedre skjult end i ”Schorsch Bock”. Enorm fylde. Havren giver en blød tekstur, men alligevel er det en øl der giver sig god tid. Også i smagen er der chokolade og alkohol med også en afsluttende humlebitterhed, der balancerer oplevelsen fint.

Karakter 5

De tre sidste dage har jo været arbejdsdage, men i morgen er det fridag og der tager vi til strikkefestival i Silkeborg. Garnbutikken er flyttet til en placering lige ved siden af et bryggeri ( Grauballe, der er flyttet til ny adresse ) og de holder også åbent i dagens anledning. Så må vi se at fordele opgaverne mellem os.

Tid til en øl - Harveys Christmas Ale / I've Seen Bigger Than Yours

20. December 2013

De sidste par dage er det blevet sent. Først var der afslutning til dans – med sammenskudsjulebuffet og dertil Tuborgs Snebajer. En hyggelig aften med lancier og god mad. Så var vi til ”Hobbitten” og det var over midnat inden vi var i seng. Det er en fantastisk film, der lige taler til mit hjerte. Jeg kender naturligvis også historien både forfra og bagfra, og synes at de ekstra tilføjelser, der er lavet er gjort i den rette ånd.

I går var jeg så på en lille ølrundtur i Aalborg sammen med en ven. Vi kom lige fra arbejde, så vi startede på Cafe Luna, hvor de har 24 juleøl på kortet. Dog var nogle af dem efterhånden udsolgt, men vi fik noget at spise og en ”Christmas Ale” fra Ørbæk til. Ekspeditricen advarede os om, at det var en stor og kraftig øl ( det var jo fin service ) men vi kendte den godt fra tidligere, hvor den vandt vores juleølsmagning for to år siden.

Det var et fint gensyn – brygget med chili, kardemomme og ingefær – men meget fint balanceret. En glimrende start på vores aften.

 

Derefter gik turen til The Wharf, som forleden reklamerede med ”Harveys Christmas Ale”. Jeg har smagt den tidligere, men ikke fra fad. Harveys er det ældste bryggeri ( 1794 ) i Sussex og det er ottende genration af familien der bestyrer det nu. Deres juleøl blev kåret til ”Best Dark Barleywine” i 2012.

Det er en mørk øl med svagt skum. Den har denne fade cask ale fornemmelse, som det hver gang tager lidt tid for mig at vænne mig til. God maltet aroma med noter af frugt og karamel. Men selvom disse nuancer også kan smages, bliver man overrasket af en temmelig kraftig og vedholdende bitterhed til sidst. Det virkede usammenhængende med resten, men måske fordi det kom bag på mig. Jeg havde nok forventet noget i retning af deres ”Elizabethan Ale”, som jeg synes er overordentlig god. Jeg kan se på tidligere noter at det er samme indtryk, som da jeg smagte den første gang.

Karakter 3+

 

Derefter tog vi på John Bull, hvor vi fandt et bord og en ”Gordons Xmas”. Det er en belgisk bryg men lavet af en immigreret englænder – John Martin. Det var i 1909 og nu er det sønnesønnen Anthony der leder bryggeriet. Hvorfor et af mærkerne hedder ”Gordons” ved jeg ikke.

Derefter var det den sidste ”Cherry Stout” der fandt vej til vores glas, og den var lige så god som først jeg smagte den.

 

 

Jeg spurgte bestyreren Nikolaj - der sad i baren - om ikke han havde noget sjovt og specielt på lager, og han fandt frem til en spændende flaske fra To Øl. Jeg har tidligere smagt deres ”Mine is bigger than yours” på sølle 12.5%, men med den nye ”I’ve seen bigger than yours” når vi op på 14.0%. Det kan godt mærkes – det er ikke en øl man hælder i halsen på et splitsekund. Den deler man andægtig ( prisen er heller ikke ligefrem i den lave ende ), og selv da tager man sig god tid.

Brygget med appelsinskal og hindbærjuice.

Den har et rødligt skær. Duften er voldsom – man behøver såmænd ikke stikke næsen helt ned i glasset for at fornemme aromaen. En tydelig duft af hindbær med et strejf af syrlighed fra appelsinen. Ikke nær så syrlig som vi kender det fra Framboise og heller ikke så sukkersød. Det er alkoholen der giver denne øl dens særpræg. Hindbærsmagen ligger forførende bagved og lokker én til at tage et lille sip mere, og inden man har set sig om ( en times tid ) har man alligevel fået drukket en halv flaske. En glimrende afslutning på en utrolig hyggelig aften.

 

Nikolaj havde tidligere på måneden lokket med, at han nok fik ”Seriously Bad Elf” fra Ridgeway på fad, men nu var han ikke sikker på at det blev til noget. Så var det godt af jeg selv havde en stående i skabet derhjemme. Den kunne jeg jo passende nyde her til aften, hvor juleferien står for døren. Jeg har tidligere anmeldt næsten hele serien ( mangler desværre ”Insanely Bad Elf” ) og vil man vide hvorfor ”Seriously Bad Elf” blev forbudt i Connecticut, må man lige selv finde frem til Ridgeway i rullemenuen.

 

Tid til en øl - Øllets Dag 2013

7. September 2013

I dag var det ”Øllets Dag” og det blev i Aalborg fejret med ”En Anderledes Beerwalk”, hvor folk kom rundt til nogle af de gamle ølsteder, men også fik set nogle, der ikke tidligere har været med i den officielle tur. Jeg kunne desværre ikke være med, med ca 70 glade ølentusiaster var med på turen.

Efter arbejdet fog jeg til byen for at se om de skulle have efterladt et par dråber på deres vej. Jeg havde en ide om at John Bull Pub måske havde et par nye ting på hanerne og ganske rigtigt. jeg havde prøvet at få min bror og et par venner med, så jeg ikke skulle drikke alene, men de var optaget. Heldigvis sad der gamle kendinge udenfor pubben, så jeg slog mig ned. Peter og Jakob fra ”The Master Of Hoppets” og et par andre erfarne ølelskere, så der var basis for en god snak om øl. Senere kom flere medlemmer af Ølentusiasterne forbi på vej hjem fra arrangementet, og her hørte jeg om den vellykkede tur. Så det blev en ganske fornøjelig eftermiddag, selvom jeg var en langsom starter. Min yngste datter og svigersøn skulle komme med tog fra Fredericia, og så kunne de køre bilen hjem. Deres tog var noget forsinket, så jeg måtte drikke en øl ekstra, mens jeg ventede.

 

På hanen var der en syrlig øl fra Girardin – ”Gueuze White label”. Jeg har tidligere skrevet om en lille smagsprøve, jeg fik på ølkonsortiet af deres ”Oude Gueuze”, og jeg kan ikke helt blive klar over om det er den samme som ”Black Label”. Jeg synes umiddelbart at det etiketten ligner. Den ”White label” er på 5,0%, og blev af Nikolaj, der bestyrer John Bull beskrevet som en god introduktion til surt øl.

Det er jo ikke en stilart jeg er så familiær med. Jeg har prøvet nogle eddikkeagtige ting, men man skal jo ikke give op uden kamp. Den lille smagsprøve, jeg i sin tid fik var i hvert fald ikke afskrækkende, men derimod frisk og god.

 

Øllet ser forbavsende mørkt ud på billedet. Det var væsentlig lysere – i en mere gylden tone. Hvad der lige er sket, ved jeg ikke, men det er det rigtige billede. Det er naturligvis en syrlig øl, men den er frisk og lige i begyndelsen anes også en ansats til sødme. Syrligheden giver en snerpende mundfornemmelse i eftersmagen, men det er ikke ubehageligt og selv for uerfarne gueuzedrikkere er det er absolut drikkelig væske.

Karakter 3+

To Øl havde også en øl på hanen. Det var ”Southern Frontier” på 6,0%. En pale Ale / IPA med godt humleindhold – frugtig og lidt eksotisk.

 

Det er en uklar, rødgylden øl med hvidt skum. Dejlig aroma af amerikansk humle – grape og lemon med et par udsving til asiatisk frugt. Levende og frisk i sommervarmen og frem for alt holder smagen ved, så bitterheden ikke får lov ar stå alene til sidste. Det er jo altid  tiltalende, så det var en god øl på pladsen foran John Bull

Karakter 4

Min datters tog var som sagt forsinket, så der blev tid til endnu en øl, men den må jeg skrive om i morgen

Tid til en øl - To Øl Eurodancer

22. Marts 2013

I dag ( og vist også i går ) var der ølfestival i Salling i Aalborg. Flere lokale bryggerier var mødt op – Nibe, Skagen, Søgaard og Fur bryghuse præsenterede deres øl. Men også andre bryggerier, der til daglig er på hylderne i Salling var med – Hornbeer og Kissmeyer. Endelig var der ingefær-øl fra Crabbie’s og en stand med øl fra Sierra Nevada og Shepherds Neame.

Jeg var lidt rundt og fandt et par stykker at snakke med. Jakob fra TMOH stod ved  Sierra Nevada standen, og jeg fik smagt ”Narwhal” ( imperial stout 10,2% ) og ”India Pale Ale” fra Shepherds Neame. Begge øl skal måske have en nærmere analyse. Hos Skagen smagte jeg den nye påskeøl – ”Haremissen”, der er en traditionel guldøl, der ikke gør det store væsen af sig. Den absolut bedste overraskelse var et samarbejde mellem Anders Kissmeyer og Hornbeer. Det var resulteret i en ”Smoked Tripel Kisshorn” – en belgisk tripel udsat for røg. Det gav en anderledes sødlig krydret tone til røgen end man er vant til. Jeg købte en flaske med hjem til nærstudie. Ved Kissmeyer stand mødte jeg den nye formand for ”Danske Ølentusiaster – Anne Lise Knørr – og fik gratuleret med valget.

I går havde jeg lidt ventetid inden vi skulle til dans og fandt en passende øl at fordrive tiden med.

På John Bull Pub er en af månedens flaskeøl fra To Øl. Det er deres ”Eurodancer” på 6,5%. Stilen er en american pale ale, hvilket kan virke lidt underligt, når navnet er ”Eurodancer”. Man skulle tro, de havde fokuseret på europæiske ingredienser, men nej. Brygget på malt, hvede, flækket havre og amerikansk humle ( simcoe, citra, centennial og galaxy ). Etiketten er EU’s stjerner med et pentagram i midten.

Forklaringen er - at det eneste gode der er kommet ud af EU samarbejdet er ”Eurodance”, hvor man danser hjernen ud til elektronisk musik. Til sidst kan man kun ytre enkelte statements som ”I’m Blue” eller direkte nonsens som ”dubidub” ( jeg tror ikke sangen er repræsentativ for denne musikstil ). Hos To Øl støtter de naturligvis folk, der har gjort dumhed til en livsstil og har derfor lavet en fortsættelse til deres ”Sundancer” ( frit forklaret, og muligvis rigtig forstået ).

Dog stadig ingen forklaring på hvorfor det skal være amerikansk inspiration.

Det er en flot blommefarvet øl med kraftigt hvidt skum, der virker noget groft i strukturen. Meget indbydende frugtig aroma med sød grape, mango og mandarin i næsen. Jeg synes bitterheden i eftersmagen er kraftigere end jeg forventer det af en pale ale, selv en amerikansk udgave. Men nu har ren bitterhed jo heller aldrig været min favorit. Den fine aroma komme desværre ikke frem i smagen, hvor man kun fornemmer en kortvarig grapenote inden bitterheden tager over.

Karakter 3+

Tid til en øl - TMOH / To Øl

3. Marts 2013

Lørdag var der en særlig øl-event på John Bull Pub i Aalborg. Peter ( alias ”The Master Of Hoppets” ( TMOH )) har siden december 2009 lavet øl-anmeldelser på YouTube, og det er blevet en stor succes med mange ølentusiaster over hele verden, der daglig følger hans færd. Han holder disse ”beer reviews” på engelsk, og han har fået kontakt til mange ølentusiaster, der sender øl til ham, som han skal anmelde. Derfor har man her mulighed for at få oplysninger om øl, der kan være svære at få fat på på disse kanter. Det er ofte sjældne amerikanske øl, men også danske og europæiske øl fra spændende mikrobryggerier bliver analyseret. Og det er aldrig kedeligt.

I anledning af at han nu nærmer sig 1000 anmeldelser, havde han inviteret ølglade mennesker fra Aalborg til lidt ølnørderi på John Bull. I de fleste af anmeldelserne har Peter fået god sparring af sin kammerat Jakob, og de to havde sammen med Nikolaj fra John Bull fundet et par meget specielle øl frem til jubilæet.

 

Det var to øl fra To Øl – den ene var brygget sammen med svenske Omnipollo. Fælles for de to øl var, at de begge var fadlagrede – den ene på bourbonfad, den anden på muscatelfad. Det var et par særdeles krasbørstige eksemplarer på henholdsvis 11,2% og 12,5%. Derfor var det også først ved 14-tiden, der blev åbnet for hanerne. Det var ikke just en morgenbajer.

 

Peter holdt et lille oplæg, hvor han fortalte, hvem han var ( der var også mange almindelige pubgæster, der ikke kendte hans videoblog ), og hvad han havde gang i. Blandt andet skal han og Jakob en tur til London og siden Wales for at brygge en øl – ”Danish Monster” - sammen med The Celt Experience.

Og så blev der åbnet op for hanerne.

Så vidt jeg forstod bliver ”Beer Review 1000#” en anmeldelse af To Øl/Omnipollo’s ”Brewmance”.

De er ikke nået dertil endnu, for der er mange reviews, der endnu ikke er ført til protokols. Men følg med på kanalen: www.youtube.com/user/TheMasterOfHoppets så dukker den nok op. Imens kan man så glæde sig over de andre spændende indlæg, der kommer.

To Øl/ Omnipollo ”Brewmance” er en ”Imperial Honey Stout aged in Bourbon barrels”. Det var den sidste øl jeg smagte denne eftermiddag, og jeg glemte helt at tage et billede. ”Brewmance” betyder simpelthen ”et venskab skabt over en øl”. Det gælder både for samarbejdet mellem de to bryggerier, men naturligvis også for Peter og Jakob, der har styrket deres venskab over ”ikke så få øl endda”.

Denne stout er lavet med honning fra ”et svensk kvindeligt storby honning kollektiv” ved navn BeeUrban

Det er en kulsort øl med brunt skum. I næsen finder man ristet malt, ristet kaffe blødt op af chokolade og en anelse vanilje. Man skal måske vide at den er bourbonlagret, for jeg synes ikke den note var så tydelig. Den dukker mere frem i smagen, hvor der udover de førnævnte indtryk også dukker et sødligt strejf af marcipan frem, lige før smagen forsvinder ( eller også er det honning ). Der er en hel del bitterhed i eftersmagen.

Karakter 5

 

Tidligere på dagen smagte jeg den anden af de fadlagrede øl – ”Mine Is Bigger Than Yours”. Denne øl stammer også fra To Øl og er en ”Barley Wine aged in Muscatel barrels”. Det er en øl, der ifølge beskrivelsen er ”pakket med alle mulige typer malt og alle mulige humlesorter”. En hilsen til den amerikanske indstilling – ”more is better”. Den er lagret fire måneder på fade, der tidligere har indeholdt den søde dessertvin Muscatel.

Det er en mørk øl med et flot rødt skær. Skummet er beige og virker blødt. Skummet sætter sig smukt i ringe på glasset. Meget frugtig aroma med fersken, pære og mandarin. Den er en kraftig, tyktflydende sag, men alkoholen virker ikke dominerende. Den virker dog en smule eroderende i mundhulen. Fine nuancer i smagen med malt, sukker, og frugtig humle der giver en god bitterhed i eftersmagen. Men hvis tanken var at overgå de amerikanske barleywines med hensyn til bitterhed og ekstremitet, så er det ikke lykkedes. De kan nu også godt være lidt for meget af det gode ind i mellem.

Karakter 5