Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 29. marts 2017

Tid til en øl - Ølmarathon / Undergær 2


29. Marts 2017

Strækningen fra 21 til 25 blev endnu engang foretaget på undergær. Denne gang med lidt mere oktan. Vi lagde ud med en ”Steambeer”, men vel at mærke i en betydelig kraftigere udgave end normalt.


Til ”Industrikulturens År 2007” bryggede Fur Bryghus en kraftig ”Steambeer” på 7,8%. Den traditionelle Steambeer eller California Common er oftest omkring 4,8%, så det var lidt af en festdrik.
Brygmetoden blev fulgt – undergær, men ved overgærs temperatur. Temperaturen skal nøje overvåges for ikke at give ubehagelige smagsfejl.

Men de er sluppet godt fra det. Øllet har et rødligt skær og glasset toppes af et fint skumlag. Malten fylder godt, men er balanceret godt af humlen. God lang eftersmag

Karakter 4


Det viste sig at være svært at finde en bock i omegnen af Aalborg. Jeg skulle nok have ventet til påskeøllet kom på hylderne, for det er ofte den type, der benyttes her. Langt de fleste nye øl er doppelbock, så jeg tyede til en gammel kending – ”Hertug Hans No 5”  fra Rise Bryggeri på Ærø.
Den er brygget med valnød og har altid haft en fin plads i mit ølskab pga den fine dosering af valnøddearoma ( som jeg ikke helt ved, hvad er ). Der er brugt engelsk Goldings og pilsner-, karamel-, sortbyg- og hvedemalt.

Karakter 4


Da Paulaner i 1896 fik eneret på navnet ”Salvator”, var de andre tyske bryggerier ikke sene til at finde på andre navne, der sluttede på ”-ator”. Bryggeriet Arcobräu -der stammer fra 1567 - brygger derfor en doppelbock ved navnet ”Coronator”. I 1567 hed bryggeriet dog Schlossbrauerei Moos, da det har til huse i byen Moos i Niederbayern.
Men i 1960 samlede Graf Ulrich Philip von und zu Arco-Zinnenberg alle bryggerier i hans område under navnet Arcobräu.

”Coronator” lever ikke helt op til mine forventninger til en doppelbock. Det er en af mine favorit øltyper, men denne er lidt for tung og støvet i det. Det er svært præcis at sætte fingeren på hvad der mangler, for der er både maltsødme og kraft i procenten ( 7,2% ), men den kommer ikke rigtig fra start. Måske var det øltrætheden, der begyndte at sætte ind.

Karakter 3+


Hvis det var muren, der så småt begyndte at melde sig, skal jeg da love for, at vi brød igennem den med næste øl. Pohjala er et nyt bryggeri ( 2013 ) fra Tallin i Estland. Det er Chris Pilkinton, der er brygmester, og som har udviklet bryggeriet.  Han kommer fra Skotland og har tidligere arbejdet hos Brewdog.

Der baltisk porter –”ÖÖ Cassis” indeholder som navnet antyder solbær. Det er en speciel udgave af deres ”almindelige ” baltiske porter. Det er en sort øl ( men der kom lige et udfald omkring at tage billeder på denne etape ) – med kraftigt mørkebrunt skum. Fantastisk duft af sødlig ristet malt, solbær og sveske. Vældig fylde i munden ( 10,3% ). Blød og rund. Kraftig smag af solbær, ristet malt, kaffe og vanilje. God bitterhed i afslutningen, der modvirker det søde indtryk i begyndelsen.

Karakter 5


”Eku 28” fra Kulmbacher har jo længe været regnet for en af undergærens tunge drenge. Med 11,0% lægger den sig i førerfeltet, og i 1954 – da den kom frem – blev den lanceret som verdens stærkeste øl. Det har naturligvis ændret sig siden. Hvis den havde været overgæret ville betegnelsen være ”barleywine”, men nu er den altså undergæret. Bryggeriet hævder selv at det er en doppelbock, men den opfører sig meget i retning af en ”eisbock”.

Det er en sødlig, næsten tyktflydende øl, hvor alkoholen får lov at indtage sin plads i smagsbilledet.
Det er madeira og appelsin, o øllet kan indtges til kaffen og chokoladen på lige fod med diverse likører. Hvis man er til stærke, søde sager er det rent guf.

Karakter 5





tirsdag den 28. marts 2017

Tid til en øl - Ølmarathon / Hvedeøl




27. Marts 2017 


Hvedeøl kan for nogen være lidt af en prøvelse, og der var da også mindst en deltager i vores Ølmarathon, der helst var sprunget denne kategori over. Men der var jo ingen vej udenom.

Det var måske den del med flest traditionelle øl, for især den tyske hvedeøl varierer ikke meget fra bryggeri til bryggeri. Men vi lagde ud med en Belgisk Wit, der var langt fra sit hjemland.


”Florida Cracker” er en næsten traditionel witbier fra Cigar City i Tampa, Florida. Tampa ligger på Floridas vestkyst og der en mange bryggerier i området, men Cigar City er det kendteste. Bryggeriet blev grundlagt af Joey Redner i 2007, og laver en bred vifte af øltyper.

”Florida Cracker” er brygget med koriander og appelsinskal, men der er brugt en amerikansk humle, der også giver en duft og smag af lemon/lime. Den er forfriskende – især en varm dag under Floridas sol.

Ordet ”cracker” stammer fra den lyd, pisken lavede, når de tidlige cowboys fra Florida drev kvæget sammen. Florida hævder af være USA’s oprindelige kvægstat. Nu om dage bruges betegnelsen ”Florida Cracker” om indbyggerne i Florida. En ”Florida Cracker” ved instinktivt, hvor de bedste fiskepladser er – han kan kende forskel på en bæver og en alligator – han svømmer helst i søer og floder fremfor swimmingpools og han ber bordbøn inden maden. Et menneske i pagt med naturen.

Karakter 3+


Schöfferhofer ”Hefeweizen” adskiller sig ikke meget fra andre tyske udgaver af typen. Bryggeriet er fra 1873 og ligger i Mainz. I 1921 fusionerede det med Binding Brauerei i Frankfurt, som nu brygger øllet.

Det er en traditionel hefeweizen ( hvedeøl med gær ) på 5,0%. Den er lys og uklar med kraftig skumudvikling. Duft af hvedemalt og banan, og det er også de indtryk der dominerer smagen.

Karakter 3+


Weihenstephaner er det ældste bryggeri i verden. Det stammer fra 1040, men der er ikke brygget øl der uafbrudt siden. Det var oprindeligt et klosterbryggeri, men klosteret blev forladt i flere omgange pga brand, pest og meget andet. Jeg har tidligere skrevet mere udførligt om klosterets historie. Nu er det et bryggeri, der er tilknyttet universitetet i München. Det er også en gærbank, hvor bryggerier opbevarer noget af deres gær, og det er en af Europas kendteste bryggerskoler.

”Hefeweizen Dunkel” er en mørkeorange øl på 5,3%. Den har en duft af ristet malt med antydning af banan på grill. En af de øl, der er med til at sætte standarten for tysk hvedeøl.

Karakter 3+


Med hensyn til hvedebock var jeg lidt i tvivl om jeg skulle vælge ”Vitus” fra Weihenstephaner, som jeg vældig godt kan lide. Men jeg valgte i stedet en ”Aloysius” fra bryggeriet Kuchlbauer i  Andersberg. Det gav så mulighed for at vælge den forrige dunkel weissbier fra Weihenstephaner.
Kuchlbauer stammer fra 1300, men blev i 1904 overtaget af Michael Sallek.
Det er  Leonard Kuchlbauer, der nu styrer bryggeriet, og han udtænkte i 1999 et projekt sammen med kunstneren Hundertwasser – Das Kuchlbauer-turm.


Tårnet er 70 m højt og stod færdigt i 2009. Det er et vartegn for bryggeriet og byen Andersberg. Det indeholder verdens største samling af weissbierglas.

Det Weizenbock – ”Aloysius” på 7,2% lever desværre ikke op til hverken tårnet eller tilsvarende hvedeøl fra andre bryggerier. Det er en mørk øl og både duft og smag er for maltet med noter af rugbrød og hvidtøl .

Karakter 2+


Et af de bryggerier der var med til at vække min interesse for øl var canadiske Unibroue. Ølkonsortiet i Aalborg importerede disse øl, indtil bryggeriet lukkede for alt eksport til Europa – jeg tror, det var i 2010. Bryggeriet ligger i Chambley, Quebec. Det stammer fra 1990, hvor stifterne Andre Dion og Serge Racine vendte hjem fra en tur til Belgien, og besluttede at lave belgisk øl i Canada.

I 1999 kom brygmester Paul Arnott til bryggeriet. Han havde tidligere brygget øl for Chimay, og der kom gang i de belgiske bryg.
I 2004 blev bryggeriet overtaget af Sleeman Brewery og i 2006 overtog Sapporo det. Brygmesteren hedder nu Jerry Wietz.

Det er lang tid siden jeg har smagt disse øl og derfor var min glæde stor, da jeg så dem på hylden i Florida. Jeg købte en hvede-tripel med hjem til Ølmarathon – ”Don De Dieu”.
Den har jeg skrevet om før.

”Don de Dieu” betyder ”Guds Gave” og var navnet på Samuel de Champlain’s skib. Han udforskede den amerikanske østkyst og nåede frem til stedet, hvor han i 1608 grundlagde Quebec.
I 1998 bryggede Unibroue en øl for at mindes denne begívenhed. Det skulle kun være i en begrænset periode, men efterspørgslen var så stor, at den fik en fast plads i sortimentet.
Det er en flot, gylden øl med mange komplekse indtryk fra krydderier og urter. Den har en god sødme og en langvarig eftersmag.

Karakter 4+ 


søndag den 26. marts 2017

Tid til en øl - Ølmarathon / Overgær 1


26. Marts 2017 


Tredje heat i vores Ølmarathon var overgærede øl – ales. Der er mange forskellige typer, men vi havde reserveret en runde både til belgiske ales og hvedeøl. Så det var mest de engelske typer der var fokus på. Jeg ville gerne have haft en tysk altbier eller kölsch med, men det kunne jeg ikke skaffe i Aalborg og omegn.


”Bass Pale Ale” smagte jeg første gang på en pub i Gibraltar og siden hen, de gange vi har været på cruise. Jeg kan godt lide den, og tog en flaske med hjem, for at præsentere den for vennerne. Det er den første pale ale og den røde trekant er verdens første registrerede varemærke. Jeg skrev om den i slutningen af februar.

Karakter 4


Amerikanerne har skabt en variation af pale ale, som kaldes ”american pale ale” – ”APA”. Her er der brugt amerikansk humle og bitterheden er også skruet en smule op. Stone fra San Diego nærmer sig IPA niveauet med deres ”Ripper” på 5,7%. Bitterheden rammer 40 IBU og der er brugt Cascade og Galaxy humle. Det skyldes at inspirationen kommer fra surfmiljøet, hvor både Californien og Australien har stolte traditioner.

Det giver en uklar orange øl med et dejligt friskt pust af humle. Grape og mere eksotiske frugter. Den er skarp med et godt bid, men alligevel ikke på IPA niveau. Det passer jo mig glimrende, at bitterheden ikke bliver for ensidig en smagsfaktor. Smag af grape og passionsfrugt. God, langvarig og passende bitterhed.

Karakter 5


Derefter fulgte en ”Nut Brown Ale” fra Samuel Smith i Tadcaster, Yorkshire. Samuel Smith står som altid for god kvalitet, men denne brown ale hører måske alligevel til i den mere anonyme ende af deres produktion. Jeg har tidligere skrevet om den, men synes denne gang trods alt bedre om den end for 7 år siden.

Karakter 3+


Da jeg ikke kunne skaffe en altbier, kunne jeg da bruge en anden gammel, tysk, overgæret øltype. Mumme siges at komme fra den tyske by Braunschweig. Kilder på Wikipedia hævder, at man ikke skal tro på historien om, at det var bryggeren Christian Mumme, der er ophavsmand til navnet. Til gengæld kommer der så ikke en anden forklaring.

Men hvorom alting er, så er mumme en overgæret krydret øl, og det er den øgså i Albanis udgave. Serien er opkaldt efter grundlæggeren Theodor Schiøtz, der også var en ivrig botaniker. Derfor er den krydret med slåen, solbær og hyben. Det er en øl, jeg altid har syntes godt om.

Royal Unibrew, der ejer Albani, har planer om at bygge en stort mikrobryggeri ( hvilket jo er noget vrøvl ) og blive en vægtig spiller på specialølsmarkedet. På samme måde har Carlsberg tænkt sig at Jacobsen også skal køres mere i stilling. Det er jo sådan set fint, hvis de store bryggerier vil øge kvaliteten. Bare det ikke betyder lukning at andre små og spændende bryggerier.

Karakter 4


Kong Midas var konge af Frygien og meget velhavende. Han havde hjulpet Dionysos’ læremester Silenos, og blev belønnet med et ønske. Han ønskede sig, at alt hvad han rørte ved, ville blive til guld.

Derfor er det passende at en øl med navnet ”Midas Touch” er en smuk gylden ale. Det er en historisk ale og en del af en serie ”Ancient Ales” som bryggeriet Dogfish Head laver. Denne er den første ( 1999 ), og opskriften stammer fra Jong Midas’ grav. I den 2700 år gamle grav fandt man de ingredienser, der er brugt.
Det er en mellemting mellem øl og vin. Det kender vi også fra andre øl fra oldtiden. Dogfish Head har samarbejdet med en biomolekylær arkæolog for af frembringe denne øl.
Der er brugt byg, honning og hvide muskatdruer, samt safran. Det giver en stærk øl på 9,0%. Duften er præget af honning, men uden det bliver overdrevent. Smagen er frugtsødme fra rosiner og dadler. Honningen er ikke så tydelig i smagen, men medvirker jo nok til sødmen. De fleste deltagere var forbavsede over, at de rent faktisk kunne lide den, Men det bliver heller ikke vammeltsødt. Det hele er holdt i en fin balance, selvom der ikke er nogen nævneværdig bitterhed.

Karakter 4

Dogfish Head er et bryggeri fra Milton, Delaware. Det blev grundlagt i 1995 af Sam Calagione og det lidt besynderlige navn, stammer fra en lokalitet i Maine, hvor Sam tilbragte sine ferier som barn.
Deres ”Ancient Serie” omfatter øl som ”Chateau Jiahu” ( 9000 år gammel kinesisk grav ) – ”Teobroma” ( 3400 år fra Honduras ) – ”Ta Henket” ( ægyptiske hieroglyffer ) og ”Bierra Etrusca Bronze” ( 2800 år –første nedskrevne opskrift ) . Derudover har de lavet en øl ”Kvasir” fra egtvedpigen, og den finske sahti ved navn, ”Sah’tea”.



torsdag den 23. marts 2017

Tid til en øl - Ølmarathon / Undergær 1


23. Marts 2017


I lørdags havde jeg – i anledning af vores ølmarathon – hængt et skilt uden for hoveddøren. Jeg fik det sidste år af min lillebror, men det har ikke været i brug før nu. Så kunne man da se, at der var øl i huset. Der kom dog ingen, der ikke var inveteret.


Den 2. gruppe af øl var 5 undergærede øl af meget forskellig karakter – 3 lyse og 2 mørke.


Den første var en svensk pilsner. For 10 år siden kunne det måske ikke sætte sindene i kog, men der er kommet et væld af helt fremragende svenske bryggerier i den senere tid. Især i Göteborg er der mange.


O/O Brewing er et af disse nye bryggerier. Der er Olof og Olle – med efternavnet Andersson, der står bag. På etiketten er der en udtalevejledning - ”O/O” skal udtales ”Oh Oh”. Bryggeriet er - så vidt jeg har forstået - fra 2011.



De har frembragt en meget lys pilsner – ”Ekta” på 5,2%. Den er inspireret af tysk pilsner med tysk malt og noble hops ( sikkert også tyske ).
”Ekta” betyder ”ægte” og er kunstnernavnet på den göteborgske kunstner Daniel Götesson. Ideen var at lave en ”ægte pilsner”

Det er en meget lys øl med en dejlig duft af humle og friskt græs. Den har en god fyldig krop, men virker stadig forfriskende på grund af den fine bitterhed. En pilsner, der faktisk kan byde ind som ledsager til et godt frokostbord. Fin bitterhed i eftersmag.

Karakter 4



”Kong Henrik” er en ironisk kommentar til kongehuset. Hvis ikke vi havde det, ville snakken hos frisøren jo udelukkende handle om vejret. Og da der bliver betalt alkoholafgift af hver øl fra Hornbeer, har de beregnet, at 5 kr. går til kongehuset, så de betragter sig som ”kongelig hofleverandør”

Kong Henrik strutter på etiketten og bryggeriet betegner deres øl som en fyldig kellerbier. En ufiltreret, økologisk pilsner. Den er på 5,0% - ravfarvet og med en mørkere, mere jordet aroma. Nogle af deltagerne kaldte den ”hengemt” og det er måske rigtigt. Den mangler det forfriskende pust fra den svenske pilsner.

Karakter 3


Allerede så tidligt i forløbet gik der kludder i mine bestræbelser på at fotofrafere alle øllene, så derfor må i nøjes med et billede af flasken.

Stigberget Bryggeri er et af de mest hypede bryggerier for tiden. Det ligger også i Göteborg – lige ved Stigbergets fod. Det blev grundlagt i 2012 og ombygget i 15/16.
De har lavet en øl – måske en pilsner, men de har kommet godt med humle i og tørhumlet den med Kohatu og Mosaic. Den er måske lidt for bitter til en pilsner og så har de kaldt denfor ”India Pale Lager” (IPL).

Det er sikkert ikke sådan, det er gået til, men det er i hvert fald en øltype, jeg ikke er stødt på tidligere. Den minder i udseende om en pilsner. Alkoholstyrken er 4,7%. Den er meget lys – nærmest citrongul og med en yderst forfriskende duft af sød grape . Det er en af de bedste oplevelse af undergæret, lyst øl i længere tid, og det er ikke uden grund, at bryggeriet har fået de flotte anmeldelser, de har. Bitterheden er udtalt, men på ingen måde overdreven eller anmassende.

Karakter 5


Derefter vendte vi os mod ”the dark side”. Klosterbryggeriet fra Øm, har lavet en ”Dark Lager”, der i smagningen skulle gøre det ud for en ”dunkel”, men som nok mere fremstod som en ”schwarzbier”. Den er beskrevet som en ”tjekkist mørk lager”.

Det er en meget sort øl på 5,0%. Det er hårdtristede maltnoter der møder en. Let drikkelig og med en tør, ristet bitterhed fra malten. Der er næsten et let syrligt strejf over den.

Karakter 3+


Aftenens Scwarzbier fra bryggeriet Schwaben var væsentlig lysere, og kunne kun frembringe et brunligt skær. Øllet hedder ellers ”Das Schwarze”, men lyset kan altså godt trænge igennem. Det er en schwarzbier, men selv om den er ristet og tør, har den en rundere og mere fyldig fremtoning en den forrige.

Karakter 3+


onsdag den 22. marts 2017

Tid til en øl - Ølmarathon /Sour Ale


22. Marts 2017


Lørdag havde jeg indkaldt til marathon – en ølmarathon med 42,195 øl. Vi var 8 mand, der ville give os i kast med udfordringen, og som man kan se på billedet rejste muren sig allerede fra starten. Vi har nu i 10 år mødtes flere gange om året til ølsmagninger, så det var spændende at prøve noget nyt.

Vi vidste ikke, om vi ville blive trætte af at smage så mange forskellige øl, men regnede nok med at kunne gennemføre. Jeg havde købt en flaske af hvert øl, så vi ville få 4-6 cl af hver – i alt ca 2 liter øl. Vi vidste heller ikke, hvor lang tid det ville tage, så vi begyndte kl. 14,00. Så havde vi tid nok.
Vi kom dog først i gang 14,45, men sådan er det nu engang.


Jeg havde inddelt øllede i kategorier på 5 øl. den første var Sour Ale.


De af os, der har været med alle 10 år, har tidligere stiftet bekendtskab med de syrlige øl – med blandet resultat.
Min ide med smagningen var, at det skulle være 43 forskellige øltyper fra 43 forskellige bryggerier. Det lykkedes dog ikke helt. Mere om det senere.


1. øl i programmet var en ”Kriek” fra Bierkastel van Honsebrouck. Det er et bryggeri fra 1865. Det ligger i Ingelmunster i Vestflandern. Det var Amandus van Honsebrouck, der grundlagde bryggerdynastiet, men han døde pludseligt og efterlod bryggeriet til sin søn Emile. Han var ligesom faderen både brygger og borgmester i Werken. Han giftede sig med Louise de Poorter, men hun kom ikke godt ud af det med svigermoderen og derfor flyttede familien til hendes fødeby, Ingelmunster. På dette tidspunkt hed bryggeriet Sint Jozef.


I 1953 overtog Luc van Honsebrouck bryggeriet og han erfarede hurtigt, at det var svært at konkurrere med de industrielle pilsnerbryggerier. Så i 1954 opgav man pilsner og begyndte at brygge Oud Bruin i stedet. Efter nogen tid begyndte man også at producere Gueuze.
Denne øl blev opkaldt efter konens bedstefar, Louis Lampeart, der også var brygger, og den kom til at hedde ”St. Louis”. I 1958 kom der en Kriek-udgave. De brygger også de berømte øl ”Brigand” og ”Kasteel”

”St. Louis” serien indeholder 3 kriekbier i forskellig styrke. Dem stærkeste er ”Fond Tradition” på 6,5%. Det er en blanding af ny og lagret lambic - tilsat 25% kriek-kirsebærjuice.
En ufiltreret rødlig øl med en kraftig duft af kirsebær. Den er ikke sødet og det er den naturlige sødme fra kirsebærene, der balancerer syrligheden.

Karakter 3+


Næste øl var derimod netop sødet. For en af metoderne til at dæmpe eller balancere syrligheden om man vil er ved at tilsætte mørkt sukker. Denne øltype bliver kaldt Faro, og jeg har aldrig stødt på andre udgaver end Lindemanns. Jeg spurgte Vera fra ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk, om hun havde andre, men hun var heller ikke stødt på andre, og det er dog en kvinde med megen erfaring på det område. Heller ikke mine forskellige ølbøger nævner flere øl end netop Lindemanns. Det ser dog ud til af Boon har en i deres sortiment, men der er åbenbart ingen, der kender til den. Lindemanns begyndte af brygge ”Faro” i 1978, hvor interessen for typen efter sigende skulle være stor.
Bryggeriet ligger i Wiezenbeek, Brabant og stammer fra 1822.

Det er sødme med syrlighed i baggrunden. Der var nok en opfattelse blandt deltagerne af, at det var lidt for meget sukkervand.

Karakter 3


Det er ikke kun belgierne, der brygger syrligt øl. Også tyskerne er med i feltet. Fra Berlin stammer den kendte ”Berlinerweisse”, der ofte sødes med frugt og bær – og fra Goslar kommer ”Gose”. Jeg har desværre ikke smagt originale udgaver af disse to øl, men flere nye mikrobryggerier har taget stilen op – og sluppet godt fra det.

Jeg havde fundet en ”Gooseberry Gose” fra det engelske bryggeri Magic Rock”. Bryggeriet er ret nyt – fra 2011. Det ligger i Hudderfield, Yorkshire og er stiftet af to brødre, Richard og Jonny Burhouse. Brygmesteren hedder Stuart Ross.

Deres gose hedder ”Salty Kiss”, for det helt specielle ved gose er at der er salt i vandet. I området omkring Goslar er der store saltforekomster, og derfor har der været salt i grundvandet, som er benyttet til ølbrygning. Selvom stilen er flyttet fra Goslar til Leipzig i nyere tid tilsætter man stadig salt til vandet, for at give den rette fornemmelse.

”Salty Kiss” er brygget i samarbejde med danske Anders Kissmeyer, hvilket jo også medvirker til navnet. Ingredienserne er stikkelsbær, havtorn og havsalt. Den er på 4,1% og har en let syrlighed. Stikkelsbær giver jo ikke nævneværdig sødme til smagen, men man fornemmer tydeligt salt i eftersmagen.

Karakter 3


”Slaapmutske” betyder ”nathue” og er navnet på et belgisk bryggeri fra 2000. Stifteren Dany de Smeet har arbejdet på Huyghe ( Delerium ) og i 1999 ventede familien sig en søn. Dany mente, det kunne være en god ide, at barselsgæsterne kunne smage en øl, når de kom på besøg og lavede en ”Jonasbier”. Det viste sig, at der efterfølgende var stor efterspørgsel på denne øl og året efter lancerede de den som ”Winterbier”. Da de diskuterede navnet på deres nye bryggeri, kom de til at tænke på, at sutten dyppet i øl var en god ”nathue” for lille Jonas, for så sov han så godt. Deraf navnet – måske. Sloganet er: ”with a name like a Slaapmutske, it has to be good”.

”FLOSS” står for ”FLemish Old Style Sour” og er et bud på en Oud Bruin. En øl, der får sin syrlighed fra tilsætning af mælkesyrebakterier. ”FLOSS” er på 5,0%, og den er meget rød end brun i fremtoningen. Der er heller ikke meget sødme i smagen, men en behagelig syrlighed

Karakter 3+


Sidste eksempel på sour ale  kom fra Brouwerij Boon, der ligger i Lembeek. Bryggeriet stammer helt tilbage fra 1680 og det er herfra byen, at betegnelsen ”lambic” stammer. Frank Boon overtog bryggeriet i 1975.

Geuze er en spontangæret øltype, hvor man blander ny lambic med ældre, for at frembringe en mere afdæmpet syrlighed. Jeg har endnu ikke forliget mig med den rene, friske lambic, og har stadig forbehold overfor gueze ( gueuze ). Denne ”Geuze Boon Vat 79” er en helt speciel blanding, som måske kunne hjælpe lidt på det. Det er en blanding af 10% ny, frisk lambic og 90% lambic, der har været lagret i 3 år. Denne lambic blev brygget i 2011 og lagt på et helt specielt fad – ”Vat 79”. Dette fad er det ældste bryggeriet ejer. Det stammer fra 1883, og har så vidt jeg har forstået været i brug siden Frank Boon overtog bryggeriet i 1975.

Det er en kraftig øl på 9.0%, men selvom man godt kan mærke alkoholen, er det syrligheden der kraftigt dominerer. Jeg overgiver mig stadig ikke helt til denne type. Selvom den er rundere end jeg tidligere har smagt fra Boon, er den stadig meget syrlig og med lidt for meget hestestald og bondegård.

Karakter 3


fredag den 17. marts 2017

Tid til en øl - 2000 øl / Funky Buddha


17. Marts 2017

Vin og ølbutikken ”Total Wine” har lavet en ”Guide to Beer”, der er gratis og som ligger i butikken. Jeg tog kun en enkelt, hvilket nu ærgrer mig, for det er en utrolig god bog om øl. Måske en af de bedste, jeg har på hylden – og så gratis.

Der er et afsnit om Øllets Historie – noget om brygteknik – ingredienser – glas – temperatur – øl & mad. Der er også små artikler om de kendteste bryggerier og de mest betydningsfulde bryggere indenfor craftbeer. Og så er der den mest omfattende gennemgang af samtlige øltyper og de kendteste bryg inden for hver type, som jeg endnu har set.
Vi føler måske nok, at vi er godt med herhjemme, men faktisk er vi langt efter amerikanerne , både hvad angår udbud og oplysning/service.

Lige nord for Fort Lauderdale ligger Oakland Park og her har bryggeriet Funky Buddha til huse.
Bryggeriet blev grundlagt i 2010 af Ryan Sentz. Det var i en lille skala til hans brewpub og det var først i 2013, at et større bryggeri blev stablet på benene for at efterkomme den store efterspørgsel efter Funky Buddha’s øl.

De to kendeste øl er ”Floridan Hefeweizen” og ”Hop Gun” og det er også de to øl, jeg har smagt.


”Floridian Hefeweizen” er en hvedeøl i tysk stil, hvor der er brugt traditionel tysk hvedegær
Det er en meget lys øl på 5,2%. Den er ufiltreret og man mødes af en typisk bananaroma. Den er måske en smule tynd og let i kroppen, men der er tydelig tysk inspiration, og letheden fungerer godt i Florida varme.

Karakter 3+

Denne øl var øl nr. 2000, der er omtalt og anmeldt her på bloggen. Jeg har skrevet 1630 indlæg, men ofte beskriver jeg jo flere øl i samme indlæg, og nu har jeg rundet et lille jubilæum.


Den sidste øl, jeg nød i Florida inden hjemrejsen var ”Hop Gun” – også fra Funky Buddha.
Navnet spiller jo på filmtitlen ”Top Gun” med Tom Cruise og på etiketten, ser vi da også en jetjager der fyrer humlemissiler til højre og venstre.
Det er en East-coast style IPA, hvilket jeg ikke helt ved, hvad indebærer. 7,0% og masser af humle ( 60 IBU ), men det er på den anden side en helt gængs beskrivelse af IPA i det hele taget.

Den er en uklar, orange øl med duft af lime og lemon. Den er frisk og sprød. Smag af lemon og med et sødt strejf af ananas. Vældig fin balanceret bitterhed. Det er måske denne mere frugtige stil, der kendetegner East-Coast IPA.

Karakter 4

I morgen har jeg samlet vennerne til en Ølmarathon, hvor vi skal smage os igennem 42,195 øl. Når jeg engang bliver ædru, lommer der nok også en beskrivelse af den udfordring.



onsdag den 15. marts 2017

Tid til en øl - Sierra Nevada nooner / Unibroue Megadeth


15. Marts 2017

I Fort Lauderdale havde vi fundet et indkøbscenter med masser af butikker af forskellig art. Der var også en vin & ølbutik – Total Wine.  Butikken var – naturligvis – kæmpestor og det var ølafdelingen også.
 
3 store reoler med øl. Den jeg her står ved er med amerikansk øl i alle afskygninger. Man kunne ”build your own six-pack”.


Derudover var der en tilsvarende reol med udenlandsk øl – især europæisk og en med sæsonøl og limited editions. Der var næsten for mange øl, som jeg aldrig havde set før og bryggerier, jeg aldrighavde hørt om. Jeg købte nogle øl med hjem, men det var jo begrænset, hvad der var plads til i baggagen. jeg købte også nogle øl til at nyde til maden på stedet. 2 af disse var lette frokostøl.


”Nooner” er Sierra Nevadas bud på en pilsnerøl. En dejlig, lettere sag ( 5,2% ), der kan nydes midt på dagen omkring ”noon”. Etiketten viser da også nogle liggestole – klar til brug, så man kan sidde og nyde udsigten med en kold øl i hånden.

Det er en lys pilsner uden nævneværdigt skum og med små dovne bobler. Det er en tysk pilsner med tysk humle – Perle, Tettnanger og Strisselspalt. Bitterheden er god ( 38 IBU ). Aromaen er neutral med antydninger af halm og hø. Den er forfriskende i det varme vejr. Smagen er lys malt med lidt brød og strå. Der afsluttes med en god, tør bitterhed.

Egentlig et udmærket bud, men det er svært at konkurrere med den ægte vare og måske også unødvendigt, når alt kommer til alt. Men naturligvis vil et bryggeri også gerne have en pilsner i repetoiret.

Karakter 3


Til frokosten den sidste dag havde jeg valgt en øl fra canadiske Unibroue. Bryggeriet var med til at opbygge min interesse for øl, da Ølkonsortiet i Aalborg importerede dem i sin tid. De har brygget masser af gode øl, men stoppede desværre i 2010 med af eksportere øl til Europa. Bryggeriet har til huse i Quebec og har fra starten specialiseret sig i belgisk inspireret øl. Deres brygmester er Paul Arnott, der tidligere var brygmester hos Chimay.

Her i Florida så jeg en enkelt, jeg ikke tidligere har smagt – en belgisk saison på 4,5% med det dramatiske navn ”Megadeth”. Øllet hedder ”A Tout Le Monde” og navnet er taget fra Megadeth’s album ”Youthanasia” ( 1994 ) og på etiketten ser vi maskotten Vic Rattlesnake.

Det er en uklar, orangegylden øl med en skarp, syrlig duft af appelsinskal. Den er skarp og frisk – god midt på dagen i Floridas varme. Orangenoterne træder også frem i smagen, men det syrlige holdes pænt i ave. Først til slut dukker lidt skarpere indtryk fra appelsinskallen op.

Karakter 3+

Jeg har smagt andre ”heavy metal”-øl, og det undere mig lidt, at de er relativ harmløse – både i smag og alkoholprocent. Det passer dårligt med det voldsomme og dramatiske udtryk i musikken.



mandag den 13. marts 2017

Tid til en øl - Lagunitas 12th of Never / Little Sumpin’ Sumpin’ Ale


13. Marts 2017

En aften tog vi Water Taxi til Fort Lauderdales restaurationsstrøg – Las Olas Boulevard. Her havde man ikke fået julelysene ned endnu eller også er det lys i træerne året rundt. Masser af lidt dyrere restauranter og butikker. Vi havde ikke bestilt bord, men fandt heldigvis et på en italiensk restaurant. – Tuscan Grill.


Her kunne man få pasta og pizza, men i denne sammenhæng er det mere interessant, at man kunne smage øl fra Lagunitas. Tjeneren mistede al interesse for os, da vi ikke bestilte vin og havde ingen anelse om, hvilke øl de havde i restauranten. Men jeg bestilte en ”12 Of Never”


Lagunitas stammer fra byen af samme navn i Californien. Bryggeriet blev grundlagt i 1993 af  Tony Magee, men flyttede allerede året efter til Petaluma, der lå lige i nærheden. Det er et af USA’s bedst sælgende mikrobryggerier.

”12th of never” er bryggeriets første dåseøl ( juli, 2016 ). Betegnelsen bruges om en fremtidig hændelse, der aldrig vil opstå. Tony Mageee har tidligere udtalt, at de vil være det sidste bryggeri til at bruge dåser til øl. Dåserne er 12 ounce og kommer i en 12-pack

”12th of Never” er en humlet ale på 5,5%. Bitterheden er høj ( 45 IBU ). Den ligger på grænsen til en IPA. Der er brugt en blanding af nye og gamle humletyper. Det giver en god eksotisk smag. Den er frisk med en markant bitterhed. Smag af grape med et strejf af ananas.

Karakter 4


I vores supermarked købte jeg også en ”Little Sumpin’ Sumpin’ ale”. Den beskrives som en humlet hvedeøl – ”….great for IPA fans but so smooth that the hefeweizen fans dig it too” 
Her er skruet lidt op på alle parametre – 7,5% og 65 IBU. Det er mere ren smag af grape, der dominerer her. Men balancen er fin, og det er en blød og lækker øl, selvom humlen har lidt bid.

Karakter 4


søndag den 12. marts 2017

Tid til en øl - Sweetwater IPA / New Belgium Fat Tire


12. Marts 2017

For nogle uger siden var vi på ferie i Florida. Efter vores cruise boede vi på hotel i Fort Lauderdale. Den anden dag tog vi på en tur til The Everglades – det store sumpområde i det sydlige Florida. Her kunne vi sejle en tur og de på alligatorer. Det var meget spændende.


Vi var tilbage først på eftermiddagen, og gik til et nærliggende supermarked, ”Publix”, for at købe frokost.  Det er i sig selv spændende at se det enorme udbud af varer, der er i USA. Masser frisk frugt, frisk fisk og friskt kød. Der havde været meget at vælge mellem, hvis vi selv skulle have lave mad. Nu var det jo mest frokost, vi skulle have.

Der var også en hylde med specialøl. Den var måske ikke særlig stor, men da det var amerikansk mikrobryg, var der meget jeg ikke kendte til. Jeg valgte lidt øl med til frokost og til senere aftenhygge på balkonen.


Sweetwater Brewing Company er et bryggeri fra Atlanta i Georgia. Freddy Bensch og Kevin MacNerney var roommates på college i Colorado. De fik deres første job med at vaske fustager på et lokalt bryggeri – mod betaling i ”free beer”. Som de siger – det betød ”at deres karakterer gik op, deres biler blev lavet og de fik mange venner. Solen skinnede lidt klarere”. I hvert fald blev de mere interesserede i øl end i bøger og efter college fik de sig en bryggeruddannelse i Californien. 

I sommeren ’96 bragte OL dem til Atlanta og de opdagede at der var brug for noget bedre øl i området. De skaffede midler til at starte deres eget lille bryggeri, der åbnede i 1997. De første øl solgte de rundt om i Atlanta fra en gammel varevogn, de kørte rundt i, men siden fik de kontakt til forskellige barer, der ville sælge deres øl. Derefter flyttede de til et nyt bryggeri i det centrale Atlanta og i 2004 flyttede de endnu engang til en ny lokation, for at udvide bryggeriet. De brygger ca 400.000 tønder om året.

Deres første store succes var ”Extra Pale Ale”, men efter Georgia åbnede for salg af stærkere øl er deres ”IPA” også blevet meget populær.

Det er en orangegylden øl på 6,3%. Den er brygget med Chinook, Cascade og Columbus og tørhumlet med Simcoe og US Goldings. Det giver en god aroma, hvor jeg synes fyr træder mere frem end grape og citrus. God lang bitterhed. Humlesmagen føles en smule tung. måske pga. den kraftige tørhumling, som jeg synes nogle gange tager lidt af friskheden.

Karakter 4


Jeg købte også ”Fat Tire”, der er flagskibet hos bryggeriet New Belgium. Bryggeriet blev skabt i 1991 af Jeff Labesch og Kim Jordan. Det ligger i Fort Coins, Colorado og er kendt for sin mijømæssige og sociale ansvarighed.

I 1988 kørte Jeff Labesch rundt i Belgien på en mountainbike med ”fat tires”, og sugede de lokale øltraitioner til sig. Da han vendte hjem til Fort Collins, havde han en masse ideer til opskrifter med sig og de to første øl blev en dubbel ved navn ”Abbey” og en amber ale ved navn ”Fat Tire”. Sammen med sin kone, Kim Jordan udviklede han bryggeriet. I 1996 importerede de Peter Bouckeart, til at tage sig af sour ales. Han havde tidligere arbejdet for Rodenbach. Med tiden trak Jeff sig mere og mere fra produktionen, der blev ført videre af Pter og Kim. I 2015 overgik bryggeriet til Christine Perich.

”Fat Tire” er en  rødlig, ravfarvet øl på 5,3%. Det er ikke en ekstrem øl, men har derimod en behagelig fremtoning med en god balance. Der er brugt Willamette og Golding med en bitterhed på 22 IBU. Det er mest de let sødlige, maltede noter der møder en, Det gælder også i smagen, der dog balnceres fint af humlen.

Karakter 4

Læg mærke til flaskehalsen. Vi kender den fra Westmalle og Westvleteren.